11-02-2019

Køge og Roskilde fjerner fleksjobbere på laboratorier

Region Sjælland er presset økonomisk og fyrer ikke færre end 16 bioanalytikere og laboranter, hvoraf 6 på grund af  helbredsproblemer er ansat på særlige vilkår. Hvad med det sociale ansvar? spørger dbio regionsformand, og dbio forfølger sagen

Af Niels Stoktoft Overgaard, journalist

RegSj_videnshus-2018-17_4N2A9539.jpg
Store underskud på regnskaber og budgetter koster nu dyrt på de sjællandske hospitaler. Ikke færre
end omkring 500 job bliver berørt. 191 ansatte er fyret og skal forlade hospitalerne i de næste måneder frem mod sommerferien. Heraf er de 16 bioanalytikere og laboranter.
 

Andre 73 ansatte har sagt ja til, at der sker væsentlige ændringer af deres ansættelsesforhold.
Det kan for eksempel være, at de skal rykke fra et hospital til et andet og måske får længere transporttid.


Det rammer 3 bioanalytikere. Derudover nedlægges 237 stillinger, som i øjeblikket er ubesatte efter en lang periode med ansættelsesstop. Heraf er de 11 job til bioanalytikere.
 

Samlet vil der dermed i fremtiden være 27 færre bioanalytikerjob på hospitalerne på Sjælland.
Med den nedskæring hører faget til de allerhårdest ramte grupper. Blandt de større personalegrupper
er det kun lægesekretærer, hvor der fyres forholdsvis flere. Sygehusene har i dag omkring 600 bioanalytikere i basisstillinger.


Afskedigelserne af bioanalytikere sker hovedsageligt på Sjællands Universitetshospital i Køge
og Roskilde. Det er generelt navnlig her, besparelserne slår ned. Men nogle af stillingsnedlæggelserne
sker i Holbæk.

 

”Det er uacceptabelt”

Fyringerne på laboratorierne går særligt ud over ansatte med et svækket helbred. 6 ud af de 16 afskedigelser rammer laboranter og bioanalytikere i fleksjob. Det er ifølge dbio’s oplysninger samtlige

ansatte i fleksjob på laboratorierne i Roskilde og Køge. Hospitalerne har samlet afskediget 16 fleksjobbere. Op mod halvdelen er altså fra laboratorierne.
 
dbio-regionsformand Anja Aakeson siger, at hver af afskedigelserne er barsk for den pågældende. Men medarbejdere med et dårligt helbred står særligt dårligt, for eksempel i forhold til at finde nyt job.
 
”Det er uacceptabelt, at der fyres så mange fleksjobbere. Har regionen og hospitalerne glemt deres sociale ansvar?” spørger Anja Aakeson.
 
Hun tilføjer, at ledende overlæger og ledende bioanalytikere er pressede, når de skal udvælge, hvem besparelserne skal gå ud over. De skal få vagtplaner og bemandingsplaner til at hænge sammen.
 
”Med de krav, HR-afdelingen har stillet, har det måske været umuligt for den enkelte leder at leve op til de forpligtelser, arbejdsgiveren har om at tage hensyn til fleksjobbere,” siger Anja Aakeson.

 

 

Forskelsbehandling

dbio har både lokalt, regionalt og centralt protesteret mod den hårdhændede fremfærd mod
fleksjobbere. Det er blandt andet sket ved høringen om de påtænkte opsigelser. Det har i første omgang ikke givet resultat. Men sagen er langtfra opgivet.
 
”Vi har påpeget, at det kan opleves som brud på forskelsbehandlingsloven, at man opsiger så
mange med et svækket helbred. Det har ledelsen endnu ikke forholdt sig til,” fortæller Helene Højgaard,
konsulent i arbejdsmarkedsafdelingen i Danske Bioanalytikere.
 
”Selv om fleksjobberne nu har fået deres endegyldige opsigelse, så har vi bedt om en ny forhandling.
Nogle af dem skal først fratræde til foråret. Vi går videre.”
 

Iskoldt

Birthe Nielsen er en af de fyrede fleksjobbere. Hun har som de fleste af de andre været ansat en række år. Deres baggrund ligner meget hinanden. De fleste er ramt af forskellige kroniske lidelser.
 
”Det ser ud, som om hospitalerne denne gang er gået efter de svageste. Det er iskoldt,” synes Birthe Nielsen.
 
Hun blev bekymret, da hun hørte om, hvilke kriterier der blev opstillet for udvælgelsen af, hvem der skulle blive, og hvem der skulle ud. Det gik meget på effektivitet, fleksibilitet og kvalifikationer til mange opgaver.
 
”På en måde kan jeg godt forstå, at ledelsen stiller det op på den måde. Fremover skal det samme arbejde løses af langt færre personer. Øjensynligt ønsker man, at alle skal kunne gå i vagter og tage mange timer,” siger Birthe Nielsen.
 

Manglende styring

Region Sjælland begrunder de økonomiske problemer med større udgifter til nye typer medicin og til sundhedsydelser. Men hospitalerne i området skal også bruge ekstra penge til det omdiskuterede it-system Sundhedsplatformen. Teknikken har kostet mange millioner og volder stadig vanskeligheder.
Derudover er regionen i gang med store hospitalsbyggerier.
 
”Når vi spørger, hvorfor vi skal ud, så bliver der hele tiden henvist til økonomien. Det er bittert, at vi nu skal ofres, fordi man ikke har haft ordentligt styr på pengene i regionen,” siger Birthe Nielsen.
 

Plads til alle

Fleksjobberne har passet deres arbejde til punkt og prikke. De har aldrig fået andet at vide.
 
”Vi udfører også relevante opgaver. Det er ikke bare noget, man har fundet på til os. Hvis vi forsvinder, skal andre klare arbejdet. En af de andre fyrede har spurgt, om vedkommende kunne blive fritstillet og fratræde med det samme. Det siger de nej til. De kan ikke undvære de personer, de har afskediget.
Vi har været fleksible inden for de givne rammer. Det undrer mig, at en offentlig arbejdsplads
så bare smider os ud. Regeringen og andre snakker om, at der skal være plads til alle, og at alle skal have chancen for at yde en indsats. Det er slut for os nu,” frygter Birthe Nielsen.
 

Frygten

Flere af fleksjobberne er ansat efter de regler, som gjaldt for ordningen oprindeligt. Siden er bestemmelserne forringet. Kommer de i et nyt fleksjob, mister de både løn og pensionsbidrag.
 
”Jeg har været glad for mine kolleger. Ud over at de nu bliver hårdere presset på arbejde, kan de bekymre sig for, at de skal blive syge en dag. Nu ved de, at så er der heller ikke længere plads til dem.”
 
Fleksjobberne er i 30’erne, 40’erne og 50’erne. De har altså alle mange år tilbage på arbejdsmarkedet, også på grund af de nye pensionsregler.
 

Ansvaret

Problemstillingen med fleksjobberne har været oppe på et politikermøde mellem faglige repræsentanter og regionsrådsmedlemmer.
 
”Her fralagde politikerne sig ansvaret. De siger, at det er ledelserne på hospitalerne, som har bestemt. Men det er jo regionsrådet, der har det overordnede ansvar,” siger regionsformand Anja Aakeson.
 

Historien er også omtalt på dr.dk
 
DR.dk 13/2-2019
 

 ​Derfor anonym

 

Birthe Nielsen er et fiktivt navn til fleksjobberen fra Region Sjælland. Hun har ønsket at være anonym, og det har fagbladet respekteret i dette tilfælde.


”Min sag er ikke endeligt
afgjort endnu. Jeg håber stadig på, at der kommer noget ud af de nye forhandlinger. Derfor er
jeg ikke interesseret i eventuelt at forringe min situation,” forklarer Birthe Nielsen.

LinkedIn Email Twitter