Kandidat i teknoantropologi: I krydsfeltet mellem teknologi og menneske

Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør

”Vi er medierende personer, der bygger broen mellem teknologi og mennesker,” forklarer Louise Løken om essensen i sit studie i teknoantropologi. 

”Blandt ​andet kan vi kigge på de konflikter, som potentielt kan opstå, når nye teknologier bliver en del af arbejdspladsen. Louise er uddannet bioanalytiker og går på første år af kandidatuddannelsen i teknoantropologi, som udbydes af Aalborg Universitet.

Undervisningen foregår på engelsk, og på hvert af de fire semestre deltager de studerende i både undervisning og projekter.

Problembaseret læring

Louise Løken fortæller om et af sin studiegruppes projekter, hvor de har arbejdet med løsninger til, hvordan kronisk syge børn kan inkluderes i folkeskolen.

”Det drejer sig om børn, der er for syge til at gå i skole regelmæssigt, men som ikke er syge nok til at være indlagt på hospital. Vi har set på en robot produceret af et norsk firma, der kan stå i klasseværelset som repræsentant for barnet. Gennem robotten streames undervisningen, så barnet kan følge med og også deltage virtuelt,” fortæller Louise Løken.

Alle parter skal høres​

Brugerinddragelse var centralt i deres projekt, for hvordan påvirker robotteknologien undervisningen i klassen?

”Det viste sig, at læreren kunne føle sig overvåget, ved at robotten var til stede i rummet. Som teknoantropologer var vi med til at åbne dialogen mellem alle involverede og medvirke til at finde løsninger, så barnet kunne gå i skole,” forklarer hun.

Teknologien præger vores verden

I studiet lærer hun at forstå, hvordan samfund og teknologi hænger sammen.

”Vi lever i en verden, som konstant udvikler sig. Vi kan ikke længere kun studere samfundet, vi er også nødt til at studere de teknologier, som præger det. Og teknologier er jo alt. Det er ikke bare højteknologisken robotter og kunstig intelligens,” siger Louise Løken.

Hun peger på vores allestedsnærværende mobiltelefoner som eksempel.

”I dag bruger vi nærmest vores telefoner som små computere, der giver os adgang til alt på kort tid. Det gjorde vi jo ikke for bare 15 år siden. Eksemplet viser, hvor tæt verdenssamfundet er kommet på os, og hvordan vi har ændret vores adfærd på grund af telefonen. Teknologier påvirker samfundet, ligesom vi, som samfund, påvirker de teknologier, der hele tiden bliver udviklet.”

Og her kommer teknoantropologen ind.

”Derfor er det også vigtigt, at der er nogen til at kunne forstå og tolke på de relationer, samfundet har til teknologier. Det er det, vi kan som teknoantropologer.”

Karriereveje

Som et eksempel på et job efter studiet peger Louise Løken på, hvordan en uddannet teknoantropolog er med til at bygge det nye BørneRiget, et hospitalsbyggeri for børn ved Rigshospitalet i København.

”Teknoantropologen inddrager brugerne og undersøger bl.a., hvad indlagte børns behov er. Hvad ønsker de sig af et hospital? Hvad kunne lægerne godt tænke sig? Og hvordan lykkes kommunikationen mellem arkitekter, ingeniører og sundhedspersonale. Teknoantropologen er mediator og brobygger,” siger hun.​