Molekylærmediciner: "Jeg vil seriøst overveje en merituddannelse"

Cecilie Abell arbejdede som afløser på et plejehjem, da hun så stillingsopslaget fra Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Vejle Sygehus. De søgte bioanalytikere til arbejdet med at analysere for covid-19.

”Jeg havde været arbejdsløs længe, og det kunne jeg ikke holde ud. Så da jeg så stillingsopslaget, tænkte jeg, at det jo var laboratoriearbejde, som ville give mig mere relevant arbejdserfaring end mit daværende job på plejehjemmet,” fortæller hun.

Cecilie Abell er kandidat i molekylær medicin. Hun er uddannet ved Aarhus Universitet i 2017 og er 30 år gammel. I september 2020 blev hun fastansat i en bioanalytikerstilling.

Uden erfaring er det svært at få job​

Siden Cecilie blev færdiguddannet, har hun søgt mange jobs som klinisk akademiker, men er blevet valgt fra, fordi hun ingen erfaring har fra lignende stillinger.

På spørgsmålet om hun vil være interesseret i at uddanne sig til bioanalytiker, hvis den merituddannelse, som dbio arbejder for, bliver til virkelighed, tøver hun lidt.

”Jeg har jo allerede investeret fem år i min nuværende uddannelse … men jo, jeg vil seriøst overveje det, hvis det bliver en mulighed,” siger hun.

Afgørende for hendes valg er, at hun kan arbejde ved siden af studierne, så hun kan klare sig økonomisk. Desuden håber hun, at merituddannelsen ikke indeholder for meget fagligt overlap.

”I min uddannelse har jeg jo haft mange af de samme fag, som bioanalytikerne har. Anatomi, cellebiologi, kemi, patologi, fysiologi og molekylærbiologiske metoder. Det er mest i forhold til det praktiske, jeg har brug for mere viden. Jeg kender ikke alle de metoder, der bliver brugt i faget, og jeg kan heller ikke tage blodprøver,” forklarer hun.

Bioanalytikerstillinger har lokket​

Når Cecilie Abell har tjekket jobportaler, er hun flere  gange stødt på stillinger, som hun godt kunne se sig selv i. Fx i fertilitetsklinikker med udvælgelse af æg og sæd eller i forskning med dyreforsøg på universitetet. Stillingerne var imidlertid øremærket bioanalytikere, og den erfaring bidrager også til, at hun synes, at en merituddannelse vil være interessant. 

I Vejle arbejder Cecilie med at håndtere de mange coronatest. Hun er nu ved at være oplært i alle procedurer og arbejder på lige fod med sine kolleger.

”I den her coronatid skal vi bidrage, alle sammen, så arbejdet er meningsfuldt, men det er også meget rutinepræget. Faktisk kan jeg bedst lide, når der opstår problemer med udstyret eller prøverne, som jeg kan få lov til at løse. Jeg vil gerne udfordres mere,” siger hun.

Stærk teoretisk, men mangler det praktiske

Cecilie har nogen praktisk laboratorieerfaring fra sin uddannelse, men oplever, at hendes stærke side er hendes teoretiske baggrund fra universitetet.

”Når jeg snakker med mine bioanalytikerkolleger, kan jeg mærke, at vores tankegang er forskellig. Hvor jeg er meget teoretisk skolet, er de mere praktisk orienteret. Jeg stiller nok også flere spørgsmål til, hvorfor vi gør, som vi gør. Det er jeg opdraget til på universitetet,” siger Cecilie Abell.

Det er første gang, hun stifter bekendtskab med sundhedsvæsenet, og hun havde forventet et trægt system med modvilje mod forandringer.

”Nu er det selvfølgelig en særlig situation med corona, men det går rigtigt, rigtigt stærkt. Der kommer nye opgaver og nye maskiner hele tiden. Det har overrasket mig, hvor travlt vi har,” siger hun og tilføjer:

”Ved at komme ind i sygehusverdenen har jeg også fået en ny bevidsthed om, at der er patienter i den anden ende. At det er dem, vi gør det for.”