Intet lovkrav om fuldt navn på kitlen, men det skaber debat på arbejdspladserne
Om det er i orden at sløre sit efternavn eller et usædvanligt mellemnavn på ID-skiltet, er alene en ledelsesbeslutning på det enkelte sygehus eller den enkelte afdeling. Der bør dog være saglige grunde til at dispensere fra kutymen, vurderer ekspert.
Fuldt navn eller ej? Ifølge en rundspørge blandt dbio's arbejdsmiljørepræsentanter kan man nu undlade efternavn og/eller sløre et specielt efternavn på flere arbejdspladser. 17 deltagere oplyser, at disse alternativer er en mulighed. 25 af deltagerne i rundspørgen svarer, at ”der er krav om, at man bærer navneskilt med fuldt navn”.
Men det fremgår også af besvarelserne, at regler og kutymer til stadighed er til diskussion mellem sygehusledelser, afdelingsledelser og medarbejdere.
Om det er i orden at sløre sit efternavn eller et usædvanligt mellemnavn på ID-skiltet, er alene en ledelsesbeslutning på det enkelte sygehus eller den enkelte afdeling. Der bør dog være saglige grunde til at dispensere fra kutymen med at fremstå ved fuldt navn, vurderer Kent Kristensen, lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet.
Beskyttelse af de ansatte
”Men det, vil jeg også mene, at hensyn til beskyttelse af de ansatte er,” siger han. Det betyder imidlertid ikke, at en vred patient eller pårørende ikke efterfølgende kan finde frem til den ansatte eller de ansatte, de måske anklager for en eventuel dårlig behandling. Eller måske bare gerne vil i kontakt
med.
”Patienterne har i henhold til offentlighedsloven ret til aktindsigt i deres journal, og der skal det fremgå, hvem der har haft ansvar for deres behandling. Der er ingen undtagelser eller hensyn. Hvis de vil vide, hvilke bioanalytikere der i et behandlingsforløb har taget blodprøver på dem, har de også ret til det.”
