Institut for Menneskerettigheder opgav undersøgelse af korte ærmer og kultur

Af Helle Broberg Nielsen, journalist

”I 2014 blev to ansatte på et hospital afskediget, fordi de af religiøse årsager ikke ønskede at bære korte ærmer. Afskedigelserne, der blev omtalt i medierne, førte til en lægefaglig debat om sagligheden af kravet om arbejdsdragt med korte ærmer. Debatten synliggjorde, at nogle hospitaler følger Sundhedsstyrelsens vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren (VEJ. Nr. 9204 af 07/06/2011) for så vidt angår kravet om korte ærmer, mens andre hospitaler ikke følger vejledningen. På denne baggrund har Institut for Menneskerettigheder iværksat en undersøgelse af hospitalernes praksis.”

Således ordlyden i et følgebrev, da Institut for Menneskerettigheder i efteråret 2015 ønskede at afdække, om sundhedsprofessionelle lokalt efterlever kortærme-politikken, eller om der visse steder dispenseres fra kravet.

Brevet var en invitation til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Som det præciseres, er afsættet, at nogle ansatte kan have religiøse argumenter for at bede sig fritaget, sådan som det netop var tilfældet på Klinisk Biokemisk Afdeling på Hvidovre Hospital, hvor de to omtalte – bioanalytikere – blev afskediget fra. Brevet påpeger desuden, at ”sagligheden” af kravet er til lægefaglig diskussion.

Fokus på positiv forskelsbehandling

Spørgeskemaet blev sendt til 33 mailadresser med specielt sigte på HR-afdelingerne, men de anonymiserede besvarelser kom aldrig til at indgå i en rapport; der var ingen ”interessante fund”, som Maria Ventegodt Liisberg, ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, formulerer det.

”Vi syntes ikke, at undersøgelsen viste nogle gode eksempler på, at det var muligt at kombinere beklædningskrav med fx andre typer opgaver (uden patientkontakt, red.) eller brugen af skåneærmer.”

I havde på forhånd et formål med undersøgelsen? Er det ellers ikke kutyme, at man afsøger et område og derefter drager en konklusion?

”Som ligebehandlingsorgan har vi mandat til at gå ind i sager, hvor nogen mener at være blevet forskelsbehandlet. Så, ja, formålet var at sætte lys på de gode eksempler.”

Kan man tale om forskelsbehandling, når man kræver det samme af alle ansatte; er det ikke patienten, der er den svage part her?

”Jo, og det er også det vigtige modhensyn, og derfor valgte vi ikke at gå videre med undersøgelsen,” gentager Maria Ventegodt Liisberg.

Religionssociologi vs. hospitalshygiejne

Det var de to fyrede bioanalytikere, der selv henvendte sig til Institut for Menneskerettigheder for at få hjælp, der var den direkte anledning til at sætte en undersøgelse i gang. Det forklarer Nanna Margrethe Krusaa, der er teamleder i etnicitetsteamet og var tovholder på den nu aborterede undersøgelse.

”Selvom der måske ikke i juridisk forstand er tale om diskrimination, og det var der ikke her, syntes vi, at det kunne være relevant at se på praksis. Der var jo også en lægefaglig debat om sagen i medierne.”

Var det ikke udelukkende Niels Høiby, overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet, der kritiserede kravet om korte ærmer? Han har jo en særdeles polemisk stil.

”Jo, det var hans kritik, vi tog udgangspunkt i. Men jeg synes også at erindre, at der har været en debat i Storbritannien, så den vinkel forsøgte vi også at inddrage i undersøgelsen. Det var også planen at inddrage en religionssociolog.”

Hvad ved en religionssociolog om hospitalsoverførte bakterier? Er det her ikke alene et spørgsmål om hospitalshygiejne og hensynet til patienterne?

”En religionssociolog ved noget om religiøs praksis og argumenterne bag den. Jo, hensynet til patienterne vejer naturligvis tungest. Men derfor kunne det jo godt være interessant, om man på visse hospitaler har fundet nogle løsninger.”

Løsninger? Kan det betyde andet, end at man er gået på kompromis med reglerne for hospitalshygiejne? Mener I, at hvis man ikke kan gøre det, så er det et ligestillingsanliggende?”

”Nej, nej. Patienthensynet kommer naturligvis først,” fastslår Nanna Margrethe Krusaa.

Læs mere om Institut for Menneskerettigheders skrinlagte undersøgelse i fagbladet nr. 5 - 2017.

Læs også:

• Patientsikkerheden udfordret: En ud af tre arbejdspladser i tvivl om ærmeregler (1/5-2017)
• Underviser og AMiR på Herlev: ”Medarbejderne klager over, at de fryser, derfor får de engangsjakker” (1/5-2017)
• Kritikere af ærmeregler: Der er ingen videnskabelig dokumentation (2/5-2017)
• FTR på Hvidovre tre år efter ærmesag: ”Der er vist styr på det nu” (3/5-2017)
• AMiR på Vejle Sygehus: ”Vi har lige haft en specialestuderende, som gik med lange ærmer” (5/5-2017)

Fagbladet gør status tre år efter sagen på Hvidovre Hospital, hvor blev to bioanalytikere afskediget, fordi de med nægtede at gå med korte ærmer.  

Dette er artikel nr. 5 ud af 6.

Sundhedsstyrelsen opstiller tre generelle hygiejniske krav, der bør være opfyldt for alle ansatte, der har kontakt med patienter/borgere, deres udskillelser eller deres nærmiljø. deres nærmiljø. Nemlig at de ansatte:

• har let adgang til at udføre korrekt håndhygiejne.
• bærer tøj med korte ærmer.
• har let adgang til relevante værnemidler.

Kilde: Sundhedsstyrelsen 2011.