Hvordan skaber vi energi og håb? Hvad brænder du for?

Formand Martina Jürs skriver om myg, urin , energi og fagforeningsmedlemsskab i denne måneds frispark.

Frispark
Frispark logo
FRISPARK_Martina

​​​Kender du det, når du går en lang tur i skoven og din blære er fyldt? Det gør jeg. I dag på min tur i skoven skulle jeg træde af på naturens vegne og hold da op, hvor var der mange myg, der ville være med. Så fik jeg den tanke, ”gid vi alle var som myggene!” Myg er aktive og brænder for sagen, da det handler om deres overlevelse. De har masser af energi og håb for, at familien bliver større og overlever. Kan vi overføre det til dbio, og det at være medlem af dbio? 

Hvad brænder du for? Hvad brænder dine kolleger for? Er der noget, som I vil kæmpe for sammen med nære kolleger eller på tværs af landet? 

Jeg er meget interesseret i, hvad I brænder for. dbio vil som fagforening gerne understøtte og inspirere jer, hvis I byder ind med jeres ild, men I skal selv holde ilden i gang og måske tænde et stort bål. Hvad giver energi og håb for dig, dit arbejdsliv og din faglighed?

Hvis du brænder for et fagligt område, så er de faglige udviklingsgrupperne måske noget for dig. 

Der er udviklingsgrupper indenfor molekylærbiologi, klinisk patologi, hæmatologi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin, klinisk immunologi, mikrobiologi, klinisk biokemi, almen praksis, neurologi og generisk område - og der optages løbende nye ildsjæle i grupperne. Der er lige nu opslag om grupperne, hvor der på tværs af dbio’s medier efterlyses nye medlemmer. Spørg dig selv eller din kollega, om det ikke er noget for jer. Hvis I kan samles om andre faglige områder, så er der også mulighed for at starte en ny udviklingsgruppe. 

Udviklingsgrupperne gør Danske Bioanalytikere stærkere ved at være faglig sparingspartner til høringssvar, skabe og arrangerer kurser og temadage til medlemmerne og ved at følge med i den nyeste faglige viden på gruppens område. Udviklingsgrupperne er vigtige, da faglig viden er et centralt omdrejningspunkt for dbio. 

cornflowers-5352633_1920_web

Der er en kontaktperson for hver gruppe. Er det noget for dig, så vil Kathrine, Camilla, Julie eller de andre, som er kontaktpersoner for en udviklingsgruppe, gerne hjælpe og inspirere dig til at være med. Du kan finde vej til dem her: Kom og vær med i fagligt netværk

Når vi samles om vores mærkesager, som vi brænder for, så er der mulighed for, at vi kan skabe energi og håb. Med vores energi kan vi sammen arbejde imod er et mål. Så skal vi nok komme i mål. Måske ikke i dag eller i morgen, men helt sikkert over tid. Så byd ind og start en bevægelse på arbejdspladsen, i og med dbio. 

dbio er os alle sammen! Lad os være myggene.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk