Hver fjerde nyuddannede bioanalytiker er nydansker

På ti år er andelen af nydanskere i bioanalytikerfaget næsten fordoblet. I 2005 havde 15 procent af de nyuddannede bioanalytikere anden etnisk baggrund, sidste år var det 28 procent. Samtidig er der kommet flere mænd.

Nyhed
Skrevet af
Niels C. Jensen, journalist
bioanalytiker_samlet_v2_web
Billedet af bioanalytikeren er blevet langt mere sammensat indenfor de seneste ti år. Mere end være fjerde nyuddannede bioanalytiker i 2015 var nydansker. Fotomontage: Esben Salling

I en tid hvor flygtningekrise, indvandring, og integration fylder i medierne kan det være svært at finde sin plads som nydansker. Men på hospitalslaboratorier landet over er alle medarbejdere uanset baggrund.

Mere end hver fjerde (28 procent), der fuldførte bioanalytikeruddannelsen i 2015 var nydansker ifølge Danmarks Statistik. Tallet har lagt mellem 25 og 33 procent siden 2009, og indeholder både indvandrere og efterkommere.

”På ti år er mangfoldigheden i bioanalytikerfaget gået kraftigt opad og samtidig er der kommet flere mænd. Det mener jeg er en styrke for faget og samfundet i øvrigt,” siger næstformand i fagforeningen Danske Bioanalytikere, Martina Jürs.

Patientkontakt i passende mængder

En af de nye i faget er Yeter Baser, som fik sin afsluttende eksamen i juni 2016. Hun valgte bioanalytikerfaget, fordi der var en del - men ikke for meget - patientkontakt.

”Det der tiltaler mig ved bioanalytikerfaget er, at man arbejder en del med patienter, men ikke for meget. Jeg arbejder på en biokemisk afdeling, og her er det halvt-halvt, og det passer mig rigtig godt,” siger Yeter Baser, der til daglig arbejder på Klinisk Biokemisk afdeling på Amager Hospital.

Derudover havde bioanalytikeruddannelsen en passende længde, og der var mange arbejdspladser relativt tæt på hjemmet.

”Jeg bor i København og har børn, derfor var det også vigtigt for mig, at der ikke var for langt til uddannelse og arbejde,” siger hun.

Teknik fremfor humaniora

Hvis man sammenligner bioanalytikerfaget med sygeplejerskerne er det meget tydeligt, at nydanskere er bedre repræsenteret blandt laboratoriefolket. I 2015 havde kun lidt under hver tiende (9 procent) nyuddannet sygeplejerske anden etnisk baggrund.

Der findes ikke megen viden om, hvorfor det egentlig forholder sig sådan. Tilbage i 2001 viste en undersøgelse fra Hovedstadens Sygehusfællesskab, at nydanskere vælger mere håndfaste tekniske uddannelser frem for de humanistiske og samfundsorienterede uddannelser som sygeplejerskeuddannelsen.

Nydanske_bioanalytikere1 - 2005-2015

Yeter Baser havde ikke overvejet sygeplejerske, da hun valgte bioanalytikeruddannelse, men ville have fravalgt sygepleje på grund af stressende vagter og for meget patientkontakt.

"Dels har sygeplejerskerne mange travle og stressende vagter, og dels vil jeg ikke kunne gøre rent efter patienterne. Så det var ikke noget for mig," siger bioanalytiker Yeti Baser.

Vil gerne læse med andre nydanskere

Ifølge rapporten fra 2001 har sygeplejefaget lav prestige især i muslimske kulturer, og derfor valgte de fleste bioanalytikerstuderende netop sygeplejerskeuddannelsen fra. Derudover gør antallet af nydanskere på studiet ifølge rapporten også en forskel.

''Det er dejligt at studere sammen med nogle, som tænker mere, ligesom man selv gør. Det er dejligt, at man ikke hele tiden behøver at forklare alting, men bare kan være sig selv,” citat fra rapporten Flerkulturelle studerende i to sundhedsuddannelser.

Fra 2005 til 2015 er der også kommet flere mænd i bioanalytikerfaget, men der er ikke nogen entydig sammenhæng med den øgede andel af nydanskere.

 

Særligt benyttede sider på dbio.dk