Hurtigtest til influenza sparer patienter for isolation

​​ Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør

Efter nytår blev et Roches Cobas Liat-system (CLIAT) til hurtigtest af influenza fast installereret i akutafdelingen på Hospitalsenheden Vest, Herning Hospital, efter en prøveperiode i foråret 2018. 

De sidste 3 opstilles i februar og marts, og når samtlige planlagte apparater er sat op, vil der være 10 af slagsen på hospitalerne i Region Midtjylland. Primært i akutafsnit, på børneafdelinger og på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.

Thomas Greve er læge i Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og har været primær lægelig ansvarlig for afprøvning og implementering af udstyret, som på 20 minutter kan give svar på, om patienten har influenza.

”Testen er jo helt klart interessant i pressede situationer med epidemier, hvor man tidligere måtte isolere på grund af mistanke, og der ikke var stuer nok,” siger Thomas Greve.

Sparer mange ressourcer

Inge Hove Bjerregaard, assisterende afdelingssygeplejerske i akutafdelingen i Herning, er begejstret for den nye mulighed for hurtig udredning af akutpatienter.

”Vi sparer rigtig mange ressourcer på isolationstid. Før måtte vi nogle gange indlægge en patient i isolation på indikation. Nu kan vi hurtigt afgøre, om en patient har virussen og kan sendes hjem, eller om patientens symptomer skyldes anden sygdom,” forklarer hun.

Hun tilføjer, at isolation ikke er godt for hverken pleje eller behandling af patienten. Det kan forsinke blodprøver og andre undersøgelser, og patienter synes, at det er en negativ oplevelse at være i isolation.

Normal svartid op til 20 timer

Med omstruktureringerne i Region Midtjylland i 2016 er behovet for en hurtig test til influenza steget.

Den eneste mikrobiologiske afdeling i regionen befinder sig nu på Aarhus Universitetshospital, og afstandene er betydelige mellem de fem hospitaler i landsdelen. Fra Herning til Århus er der fx 87,5 km med bil. 

Så selvom Mikrobiologisk Afdeling har en service, hvor de kan modtage og analysere podninger for influenza uanset tid på døgnet og med en garanteret svartid inden for 8 timer og for nylig reduceret til 4, er svartiden reelt 20 timer og derover, forklarer Thomas Greve.

”Hvis en patient fx ankommer til akutafdelingen i Herning om natten og mistænkes for influenza, skulle prøven, før CLIAT blev installeret, køres til Århus med taxa. Det tager tid og koster over 1.000 kroner for kørslen. Afdelingerne har forståeligt nok ikke prioriteret den udgift og har ventet på svaret fra rutineanalyse. Det har givet lang svartid. Hver vinter, når den årlige influenzaepidemi er i gang, giver det et voldsomt pres på isolationsstuer og udfordrer hospitalerne med overbelægning,” siger han.

Dyrere test?

Med en pris pr. stk. på 252,50 kroner er testen dyrere end den rutinetest for influenza, som Klinisk Mikrobiologisk Afdeling udfører. Den koster knap 100 kroner, lidt afhængigt af hvordan tallene opgøres. Dvs. en difference på ca. 150 kroner. Så enkelt kan regnestykket imidlertid ikke gøres op, vurderer Thomas Greve.

”Prisen for en analyse foretaget på patientnært udstyr har været meget høj, men er de seneste år faldet meget. Reagenserne til hurtigtesten er stadig dyrere. I en businesscase opvejes disse omkostninger dog klart af de samlede effekter af en hurtigtest. Liatsystemet giver besparelser i hele organisationen.”

Han nævner i flæng:

Hurtigtesten giver samtidigt svar på både influenza A og B samt RSV. Svaret er så hurtigt tilgængeligt, at kun patienter med et positivt resultat isoleres. Det betyder meget for både læger og patienterne, at de kan udskrives hurtigt. Ved en influenzaepidemi er der store besparelser, hvis man kan undgå isolation.

Desuden kan testen spare på anden dyr diagnostik:

”Tag for eksempel en patient med lungecancer. Er det canceren, der giver symptomer, eller er der tale om en luftvejsinfektion forårsaget af influenza? Hvis det viser sig at være influenza, kan man spare patienten for bekymring, og der er ikke behov for yderligere udredning fx i form af billeddiagnostiske undersøgelser,” siger Thomas Greve.

40 procent positivrate

Når tilgængeligheden til en hurtigtest øges, så øges antallet af patienter, der testes, og derved stiger omkostningerne yderligere. 

”Det er en forventet effekt af et patientnært diagnostisk tilbud, og det var også vores bekymring”, understreger Thomas Greve.

”Antallet af patienter, der blev testet i 2018, var også højere end vanligt. Men der er ikke meget, der tyder på, at alt for mange patienter blev undersøgt”, tilføjer han.

”Positivraten af de influenzatest, som blev taget i sidste 2018-sæson, var på godt 40 procent, og det indikerer ikke, at der tages for mange prøver. Et andet opmærksomhedspunkt er opstået med en meget høj testrate på et meget præcist system, nemlig patienter med en positiv test, som fejler noget andet, der er vigtigere at behandle. Fx en urosepsispatient. Her har muligheden for testen skærpet behovet for en grundig faglig vurdering,” siger Thomas Greve.