Hemmeligt kage-trick fik alle i stemmeboksen i Aarhus

Som de første har alle medlemmer på Klinisk Genetisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital stemt til næstformandsvalget i dbio. Tillidsrepræsentant Ruth Szöke Skovgaard afslører her, hvad der førte til den imponerende stemmeprocent.

Nyhed
Ruth's karamel-cookies

Af Niels C. Jensen, journalist

”Jeg har kigget medlemmerne meget dybt i øjnene” siger Ruth Szöke Skovgaard, griner og fortsætter: ”Ja, og så har jeg lovet at give kage, hvis vi nåede 100 procent.”

Tillidsrepræsentant Ruth Szöke Skovgaard har taget alle bageredskaberne i brug for at få bioanalytikerne til at stemme til næstformandsvalget i fagforeningen. Og det virkede, klinisk genetisk i Aarhus rammer nemlig som de første en stemmeprocent på 100.

Med hjælp fra IT

Ruth Szöke Skovgaard måtte også have assistance fra IT-afdelingen i Danske Bioanalytikere for at få alle stemmerne i hus. Et medlem havde nemlig fået forlagt mailen med linket til afstemningen, men med IT-afdelingens hjælp, blev mailen genudsendt og den sidste stemme kom i hus.

Der arbejder 19 medlemmer af Danske Bioanalytikere på Klinisk Genetisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital. 19 bioanalytikere, som nu kan glæde sig til Ruth's karamel-cookies, opskriften kan du se ude til højre.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk