Harvey’s Gang: Syge børn på besøg i laboratoriet
I England har en dødssyg lille dreng givet andre alvorligt syge børn muligheden for at komme deres nåleskræk til livs. Børnene er praktikanter for en dag i laboratoriet, og de synes, det er fantastisk at se, hvad der sker med deres blod.
Børnene synes, at det er meget interessant at se, hvad der sker i laboratoriet med deres blod. Bioanalytikerne har til gengæld fået ansigter på blodprøverne. Foto: Malcolm Robinson
”Jeg vil gerne se, hvad der sker med mit blod, når det bliver testet. Kan jeg se laboratoriet?”
Ønsket kom fra seksårige Harvey fra Western Sussex i England. Han led af akut myeloid leukæmi, knoglemarvskræft, og modtog i forbindelse med sin behandling hyppige blodtransfusioner. Han fik også taget et utal af blodprøver og hadede, hver gang han skulle stikkes.
”Jeg vil gerne se, hvad der sker med mit blod, når det bliver testet. Kan jeg se laboratoriet?”
Harveys ønske nåede ledende bioanalytiker Malcolm Robinson i hospitalets blodtransfusionscenter. Og Malcolm sagde ja. Malcolms ja har nu ført til, at 50 hospitaler i England og Irland lader syge børn komme på besøg i laboratoriet som ”trainee scientist” – praktikant – for en dag. Og det er ikke kun børnene, der har glæde af touren.
Harvey’s Gang har gjort både bioanalytikerne og deres fag synlige. Det fortalte Sarah May, som er leder af Institute of Biomedical Science, IBMS, bioanalytikernes organisation i England, på verdenskongressen i Firenze.
En ukendt verden for børn
Malcolm Robinson var klar over, at de fleste mennesker og især små børn absolut ingenting ved om laboratorier. De aner ikke, hvad der sker med deres blod, og når de tænker på hospitaler, er det kun læger og sygeplejersker, de kender til. De har højst sandsynlig aldrig hørt om bioanalytikere,
Og i England, hvor det er andre faggrupper, der tager blodprøverne, har de formentlig heller aldrig mødt en af slagsen. Så der var god grund til at byde børnene indenfor i laboratoriet, men først skulle Harvey have en kittel. Ingen let opgave, når kitler er designet til voksne og ikke til en seksårig, men Harvey var ligeglad med, at kitlen fejede jorden, når han gik.
Malcolm tog Harvey med rundt i laboratoriet og viste ham alt det avancerede udstyr, som bioanalytikerne bruger. I mikroskopet studerede de hans egne erytrocytter, leukocytter og trombocytter, og Harvey fik svar på alle sine spørgsmål.
”The lab was amazing,” lød det fra den lille praktikant.
Malcolm skabte “Harvey’s Gang”
Harvey fik en knoglemarvstransplantation, men behandlingen kunne ikke gøre ham rask, og et år senere døde han. Malcolm tog med til Harveys begravelse, hvor han indså, hvor betydningsfuldt laboratoriebesøget havde været for den lille dreng. Over kisten vistes et skærmbillede af Harvey i sin laboratoriekittel sammen med Malcolm.
Så da en speciallæge fra hospitalet henvendte sig til Malcolm og sagde, at han havde yderligere seks alvorligt syge børn, som ønskede at besøge laboratoriet ligesom Harvey, fostrede Malcolm ideen til Harvey’s Gang.
Kitler i ministørrelse og goodiebags
Malcolm og kolleger designede små kitler med logoet ”Harvey’s Gang”. En personlig kittel til hvert barn. Når turen starter, udstyres børnene med et laboratoriesecuritypas, de kan ”åbne” døre med, og de får hver deres goodiebag.
Børnene elsker ligesom Harvey teknologien og laboratoriet, og det, at de med egne øjne ser, hvad der sker med deres blod, gør dem mindre bange for at få taget blodprøver. Blandt personalet i de laboratorier, hvor børnene kommer på besøg, er sygefraværet mindsket.
Personalet føler sig som et team, og de ser nu blodprøverne som patienter, fortalte Sarah May i Firenze til forsamlingen af bioanalytikere fra hele verden. Og – understregede hun:
“Vi bioanalytikere siger ofte, at vi ikke ser vores patienter. Så måske er vi nødt til at træde uden for laboratoriets døre eller skabe muligheden for, at patienten får lov til at se ud over nålen – ligesom Malcolm gjorde det for Harvey.
