Gratis ekspertrådgivning og inspiration til et bedre psykisk arbejdsmiljø

Fra april 2016 og frem til den 31. marts 2018 tilbydes arbejdspladser i regionerne ekspertrådgivning og inspiration til et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Nyhed
Udklip_psykiskarbmiljo

Af Niels C. Jensen, journalist

Arbejdstilsynet har tidligere kritiseret arbejdsmiljøet på flere sygehusafdelinger. Danske Regioner har fokus på problemerne med flere initiativer blandt andet et eksperthold, som kan rådgive arbejdspladserne om psykisk arbejdsmiljø.

Initiativet udspringer af overenskomstforhandlingerne 2015, hvor Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet blev enige om at sætte yderligere fokus på et godt psykisk arbejdsmiljø i regionerne.

Ekspertrådgivningen har fokus på tre områder:

  • organisatoriske forandringer
  • faglige forandringer
  • vold og trusler

Gratis hjælp og rådgivning

Arbejdspladser og afdelinger er velkomne til at kontakte de nedenstående udbydere for at høre mere om deres tilbud. Derefter kan de lokale parter/arbejdspladser indgå aftale med den valgte udbyder frem til 1. april 2018.


Læs mere om de fire udbydere i denne folder fra Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet

Særligt benyttede sider på dbio.dk