Gentest skåner brystkræftpatienter for kemoterapi

​Af Berit Viuf, videnskabsjournalist

I fagbladet dbio nr. 12/17 beskrev bioanalytikerne Helle Knakkergaard og Cathrine Bønløkke Toustrup proces og potentiale for gentesten PAM50 i detaljer.  Nu  er  metoden blevet en  integreret  rutine rundt  om i landet, og de første kliniske erfaringer begynder at indfinde sig. Foto: John Kristensen, Aarhus Universitetshospital

Det er joaltid spændende, hver gang man får lov til at lære noget nyt, det gør arbejdet mere varieret. Så det, at jeg får mulighed for at være  med i noget, der er anderledes end det sædvanlige, er selvfølgelig med til at fastholde gni- sten  og gøre mit arbejde spændende.”

Ordene kommer fra bioanalytiker på Patologi på Aarhus Universitetshospital, Carina Serup Rasmussen. En til to gange om ugen modtager laboratoriet en mammaprøve, som udover standardundersøgelsen også skal behandles i systemet NanoString - to sammenhængende maskiner som fik plads på laboratoriet for cirka et år siden.

Testen kaldes PAM50 og er en såkaldt genekspressionstest, der kan være  med til at afgøre, om en patient med brystkræft vil have sandsynlighed for at få effekt af kemoterapi.

Carina Serup Rasmussen er en ud af tre bioanalytikere på Patologi, der er oplært i at udføre netop denne test.

”Testen fortæller os om undertypen af brystcanceren, og den kan udregne risikoen  for, om kvinden får recidiv, altså tilbagefald,” fortæller hun.

Kan undgå ubehagelig kemobehandling

Når det gælder brystkræft, har en mindre undergruppe af de kvinder, der befinder sig i eller efter menopausen, ikke gavn  af kemoterapi.

Nogle patienter har så god en prognose, at de kan klare sig uden kemoterapi. Der er derfor ingen grund til at udsætte disse kvinder for en behandling med cellegift, der også ødelægger raske celler, og som ofte er ganske ubehagelig. I stedet kan de nøjes med anti-østrogen behandling, som er langt mere skånsom.

Desværre har det indtil nu været meget svært at udvælge hvilke patienter som ikke har gavn  af kemoterapi udelukkende ud fra histomorfologiske og immunhistokemiske analyser, det vil sige analyser der viser vævets struktur og celleforanadringer.
 
Med PAM50 kan patologerne få informationer om de molekylære forhold der gør sig gældende for den individuelle patients tumor, og dermed hvilken af de fire cancer undertyper hun har fået.

• luminal A
• luminal B
• HER2 enriched
• basal-like

Hvis det viser sig at være  luminal A, som er den mindst aggressive form, og som giver den bedste prognose, vil lægerne normalt undgå at behandle med kemoterapi.

Testen genkender 50 gener, som alle er asso- cieret med brystcancer. Der er forskel på, hvor dominerende de forskellige  gener er alt efter hvilken undertype brystcancer, der er tale om. Ved at se på hvor ekspressive (hvor aktive) de forskellige  gener er, kan man identificere undertypen, og dermed er PAM50 et vigtigt redskab i de ca. 300 årlige tilfælde på landsplan, hvor det er relevant at undersøge, hvilken undertype patienten har, og dermed vurdere nytten af kemoterapi.

Kan påvise aktiviteten af generne

På Aarhus Universitetshospital udfører bioanalytikerne også PAM50 analyser for Aalborg, Randers  og Viborg sygehuse, men  der er flere steder i landet, der efterhånden har anskaffet udstyret, så de kan udføres lokalt. Testen er et led i udrulningen af retningslinjerne for diagnostisk behandling, som Dansk Bryst Cancer Gruppe (DBCG) udstak i februar 2017 på baggrund af en række forskningsresultater.

De viste, at testen kan hjælpe en bestemt gruppe kvinder med en mere nøjagtig prognose og målrettet behandling, når man kender deres undertype af brystcancer. Dermed er PAM50 blevet standard på en række laboratorier i Danmark.

Læs mere Pam50 og brystkræftpatienter i fagbladet nr. 7-8, 2018, s. 18-20.