Danmarksnyhed: Gentest i håndkøb på apoteket
Lyngby Svane Apotek tilbyder nu en gentest til 4200 kr. i håndkøb, som kan vise, om ens medicin virker optimalt. Nu kan hvem som helst blive ekspert på sit eget medicinforbrug.
Af Berit Viuf, videnskabsjournalist
I dag oplever en række patienter, at den medicin, som bliver ordineret fra lægen, enten har ubehagelige virkninger eller simpelthen ikke virker.
Det er fordi, at vi er indrettet forskelligt genetisk. Nogle mennesker har genvariationer, der betyder, at der ikke bliver produceret nok af de enzymer, som skal aktivere et bestemt lægemiddel. Andre nedbryder måske lægemidlet for hurtigt eller reagerer med lægemidlet på en uhensigtsmæssig måde, der giver voldsomme bivirkninger.
For nyligt viste en opslået video på Lyngby Svane Apoteks facebookside (se den herunder artiklen), at det nu er muligt at få gentesten PMP ( Personal Medicine Profile) i håndkøb.
Personlig medicin har længe været noget, som forskere og læger har talt om som fremtidens svar på ineffektive behandlinger i sundhedssystemet, men først inden for de sidste par år er viden blevet så gængs, at man for alvor kan begynde at bruge personlig medicin klinisk.
Og med en gentest i håndkøb, er det ikke længere blot til at skræddersy behandlinger i forbindelse med hospitalsindlæggelser, men også til at gøre medicin ordineret af den praktiserende læge mere effektiv.
På Lyngby Svane Apotek, som er det første apotek i landet, der tilbyder testen, gennemfører farmaceuterne et uddannelsesforløb, så de er klædt på til at orientere patienter i gentesten.
Patienten tager viden med til lægen
Apoteker Niels Kristensen forklarer:
”Når patienten har fået rapporten og opsummeringen af, hvad testen viser, kan vedkommende komme ned hos os og få forklaret det på godt dansk af en af vores farmaceuter. Patienten kan så tage det med til sin læge, som kan bruge det til at finde det rigtige lægemiddel med det samme eller skifte produkt eller dosis. I øjeblikket er det sådan, for eksempel på blodtryksmedicin, at man ofte prøver flere forskellige produkter, inden man finder det, der egner sig bedst til den enkelte, og her giver gentesten et lidt mere kvalificeret udgangspunkt for, hvad man skal behandle med.”
Det er virksomheden Genetelligence, der står bag testen PMP. Lona Christrup er Professor Emeritae i farmakologi på KU og ansvarlig for Forskning & Udvikling hos virksomheden. Hun forklarer om de genetiske test:
”Man kan dele de her testtyper op i tre. Der er dem, hvor du kan se, hvilken historik vi har, hvem der er vores far og mor og så videre langt tilbage. Så er der dem, hvor man kan se, om man er disponeret for nogle specifikke sygdomme. Og så er der dem, hvor man kigger på de gener, hvor man har en forventning om, at de vil have en indflydelse på medicins effekt. Det er udelukkende disse gener vi tester med PMP,” Lona Christrup.
Analysen kan bruges livet igennem
Princippet er simpelt. Borgeren køber et kit på apoteket, og når hun kommer hjem, laver hun et kindskrab, som forsegles og sendes i en allerede adresseret kuvert. Prøven analyseres, og resultaterne samkøres med en database udarbejdet af forskere fra Toronto Universitet i Canada, og indeholder en gennemgang af, hvordan 180 lægemiddelstoffer reagerer med forskellige enzymer i kroppen. Det er en liste, der hele tiden udvides, efterhånden som forskning på sammenhæng mellem gener og lægemidler bliver større.
Det hele resulterer automatisk i en rapport over, hvilke lægemiddelstoffer personen med netop disse genvariationer skal være opmærksom på. Enten fordi stofferne ikke virker, fordi de giver bivirkninger, eller fordi de reagerer anderledes, når de tages sammen med andre typer af medicin.
”Når vi har fået rapporten, udarbejder vi det, der kaldes et Patient Brev, som beskriver, hvad testen aktuelt betyder for den enkelte patients medicin. Det er så farmaceuterne på det apotek, der har bestilt testen, der giver patienten en grundig gennemgang af, hvad netop hendes aktuelle genvariationer betyder for evnen til at omdanne medicinen til aktiv behandling,” fortæller Lona Christrup.
Når en person én gang har taget testen, har vedkommende adgang til Genetelligences portal og kan gå ind og se de opdateringer, der kommer. For listen med lægemidler udvides hele tiden, efterhånden som de undersøges, ligesom viden om genvariationer konstant forbedres.
”I øjeblikket tester vi for 47 gener for variationer. Internationalt er der kun viden nok om de 14, men det går stærkt, og om et år har vi måske oplysninger om 20 af de 47 gener,” forklarer Lona Christrup.
Bioanalytikere står for testen
Man kunne frygte, at en gør-det-selv-test ikke er præcis nok. Men det er faktisk bioanalytikere på Statens Serum Institut (SSI), der står bag analysen. Kindskrabet bliver nemlig sendt videre til SSI, der tager sig af genotyperingen. Da det er dna fra spyt, skal der meget til, før prøven ikke kan analyseres.
Michael Christiansen, leder af Molekylær Medicin på Afdeling for Medfødte Sygdomme på SSI forklarer:
”DNA er meget holdbart. Man kan selvfølgelig risikere, at der ikke er nok DNA, eller at det er ødelagt, men så får man bare ikke noget resultat. Man får ikke et forkert resultat, hvis den har stået hjemme på radiatoren, som man kan risikere med en blodprøve, hvor der skal måles nogle værdier.”
Det videre forløb har SSI dog ikke noget at gøre med.
”Vores rolle er udelukkende at udføre den laboratoriemæssige side af sagen. Vi hjælper virksomheden med at lave genotyperingen, og det arbejde udføres af bioanalytikere,” fastslår Michael Christensen.
