Fremtidens transportkasse findes i Hillerød

Af Kir Klysner, journalist​​​

"Vi skal have købt nogle nye transportkasser," lød en efterlysning på dbio’s Facebookgruppe i sommer. På Nordsjællands Hospital i Hillerød var de hurtige til at svare på efterlysningen og invitere til en fremvisning.

Her havde de indtil for to år siden den samme grå kasse, som mange andre stadig bruger, som svarene på Facebook viste. Nu er fremtiden flyttet ind på Klinisk Biokemisk Afdeling i form af en robot, som sørger for udpakning og registrering af prøver. Da robotten flyttede ind, fik afdelingen også nye transportkasser – og de ligner ikke længere noget, som man kan købe i jem & fix.

Direkte ind fra gaden

Tidligere stablede chaufførerne transportkasserne op på bordet ved siden af bioanalytikerne, som så fik travlt med at tømme dem. Nu afleverer de kasserne i en elevator, der fører kasserne direkte ned til robotten.

”Tidligere, når vi fik prøver  ind, var det jo manuelt arbejde at stå og tage alle prøverne op fra kassen. Det var en træls opgave, som ingen brød sig om, og det påvirkede også medarbejderne fysisk, fordi de hele tiden brugte pincetgrebet,” fortæller afdelingsbioanalytiker Lone Hougaard Pedersen på Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital.

Vi har løst alle udfordringer

Robotten bruger to minutter på at tømme transportkassen. På den tid når den også at fotografere alle prøvernes barcode, propfarve og ringfarve. Robotten sorterer derefter prøverne ud til rette destination. Er prøverne centrifugerede, sorteres de i rack. Hvis ikke, sendes de med rørpost ind til analyselinjerne.

”Jeg var da ret skeptisk i starten, men  vi har løst alle de udfordringer, der har været, sammen med firmaet Gibotech, som står bag, og sammen med Syddansk Universitet, som har arbejdet på brugerfladen på it-systemet."

"De fandt ret hurtigt ud af, at vi bioanalytikere er ret teknisk mindede. Vi har derfor selv fået muligheden for at nulstille mange af funktionerne, så vi kan få robotten op at køre igen ved driftsstop i stedet for at skulle vente på, at firmaet kommer,” siger bioanalytiker Betina Sunke.

Generelt er der meget få driftsstop, og flowet er blevet meget bedre, end dengang kasserne skulle pakkes ud i hånden, fortæller hun.

Efter lidt startvanskeligheder

Der var lidt startvanskeligheder ude i lægepraksis, fordi kasserne er svære at åbne, men  nu har de fået et stykke værktøj, der gør det nemt.

”I praksis  har de også godt kunnet se ideen i det fra start. Vi måtte standardisere prøverne, for det er ikke alle slags glas, som kan være  i kasser- ne. De praktiserende læger  kan fx ikke længere tage sænkningsrør. Vi gav også lægerne besked om, at de ikke længere kunne lægge sedler med i kasserne. Vi var spændte på, om der ville være beskeder, som vi eller lægerne ville komme til at mangle, men  det har slet ikke været noget pro- blem, og vi har et godt samarbejde med lægerne,” fortæller Lone Hougaard Pedersen.

Vil gerne have gæster

Transportkasserne i Hillerød har ikke temperaturmåling, og det er heller ikke på ønskesedlen, for kasserne kommer direkte fra klimaskabene i bilerne og ned til rummet, hvor robotten står, som også fungerer som klimaskab.

Der bliver stadig arbejdet på forbedringer. I det hele taget kribler det hos Betina Sunke og Lone Hougaard Pedersen for at udvikle systemet, og de er også topengagerede rundvisere.

”Det er en del af dealen af den udviklingsproces, som vi har været igennem, at vi også viser det her frem. Vi har haft gæster fra bl.a. Singapore, Japan, Dubai og Brasilien. Vi får hele tiden nye spørgsmål, og det er også med til at udvikle os.”

• Transportkasserne er dobbeltemballerede.
• Indvendigt er der to gange formstøbt skum, der sikrer, at glassene står enkeltvis, og at den inderste boks ikke glider nogen steder. I bunden er der et sugende materiale.
• Der  er plads til 46 blodprøveglas.
• To af rummene i kassen er reserveret til en indikator, som er en lille grå pen.
• Den lille pen står som hovedregel i det rum, som er markeret med ”haster ikke”.
• Hvis blodprøverne haster, så kan de praktiserende læger rykke den over i ”haster”-rummet.
• Det afkodes på vej ned igennem elevatoren til robotten, og hvis det haster, så bliver denne kasse tømt først.
• Hver  kasse har en stregkode, som gemmer data for, hvornår prøverne er hentet, og hvornår kasserne er blevet pakket ud.
• Robotten sørger også for at holde styr på, hvornår kasserne skal rengøres.

Kilde: Nordsjællands Hospital i Hillerød