Fra byggetomt til testfabrik på to uger. Historien om Testcenter Danmark

​Af Helle Broberg Nielsen, journalist

Billedgalleri: Testcenter Danmark. Foto: Sine Fiig   */ /*-->*/ /*-->*/

Vi opsnapper i forbifarten, at han bliver kaldt ”generalen”, og han protesterer kun ganske godmodigt.

Helt skæv er ærestitlen vel heller ikke; hen over et par uger i foråret har Claus Nielsen, afdelingsleder på Statens Serum Institut, stået i spidsen for at opbygge og organisere det særlige frontafsnit i kampagnen mod Covid-19, der er kendt som ”samfundssporet” i den verserende udgave af en national teststrategi for den verdensomspændende virus.

Valdemarsdag, mandag den 15. juni, viser han rundt i det labyrintiske kompleks af tidligere kasernebygninger og nyere anlæg, der er rammen om SSI’s aktiviteter på Artillerivej på Amager.

”Vi blev simpelthen nødt til at tænke ud ad boksen, da det viste sig, at testkapaciteten på de klinisk mikrobiologiske afdelinger langtfra var tilstrækkelig. Eller rettere: De havde store udfordringer med leverancer af reagenser og kits, der blev efterspurgt af sundhedsvæsner i hele verden, da alle pludselig
skulle til at teste for Covid-19 og gjorde det på det samme apparatur,” siger afdelingslederen, der er uddannet biolog, tilknyttet

Afdeling for Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik og har ca. tre årtiers anciennitet på  Seruminstituttet.

”Sundhedssporet” og ”samfundssporet”

På et ryddet areal, en provisorisk helikopterlandingsplads, er nu lynopført et par forbundne pavilloner, der huser state of the art-laboratorier – nyindrettede og med robotiseret toholdskift alle ugens syv dage. Det er her, PCR-analyser af prøver fra podestationerne i de efterhånden velkendte ”hvide telte” foregår.

En flåde af køretøjer transporterer prøverne ind og utensilier – podepinde og prøverør – ud i en jævn strøm, og svartiden er p.t. 27 timer i gennemsnit, forklarer Claus Nielsen, mens han hilser på en camouflageklædt kleppert af en befalingsmand fra Forsvaret; det er Forsvaret, der står for lagerstyringen af utensilier i en samarbejdsmodel, der fordeler samfundssporets opgaver og ansvar mellem regeringen og regionerne.

Novo Nordisk Fonden, der tidligt i sundhedskrisen bød sig til med bl.a. planlægningsekspertise, bevilgede i opstartsfasen en kvart mia. private kr., mens Novo Nordisk A/S desuden har stillet teknologi og teknikere til rådighed.

Samfundssporet har som formål at supplere og først og fremmest opruste gevaldigt på testkapaciteten i dét, der nu benævnes ”sundhedssporet”, og er forankret i udvalgte klinisk mikrobiologiske afdelinger på regionernes sygehuse.

Ressourcerne derude viste sig allerede tidligt i pandemien som det svage led i ligningen. Afdelingerne kæmpede især i begyndelsen med ustabile forsyninger af reagenser og ikke mindst plastikremedier og måtte desuden omlægge vagtplaner og inddrage fridage og ferier for at få personaleressourcerne til at slå til.

Selvom man på de fleste KMA’er løbende skiftede mellem forskellige analyseplatforme for bedre at kunne takle forsyningssituationen og i øvrigt inddrog bioanalytikere fra andre specialer og regionale vikartanke, kom den samlede testkapacitet for Covid-19 i slutningen af marts ikke op over 3.000 daglige test.

Politisk pres for massetestning

Svartiderne skred desuden visse steder og i visse perioder med op til fire-fem døgn, mens praktiserende læger ofte oplevede, at det var umuligt at henvise selv borgere med markante symptomer til en test.

Heller ikke personalet i den kritiske pleje- og sundhedssektor havde let adgang til testning, så vidt Sundhedsstyrelsens daværende retningslinjer. Medierne og den øvrige offentlighed undrede sig over, at de danske sundhedsmyndigheder holdt fast i en lavintens testvirksomhed, når WHO ellers den 16. marts havde pointeret, at den eneste vej ud af pandemien gik gennem ”Test. Test. Test”.

Sundhedsminister Magnus Heunicke mærkede presset, undsagde offentligt sine embedsfolk og den daværende ”afbødningsstrategi” og lod i utvetydige vendinger forstå, at testkapaciteten for enhver pris skulle bankes kraftigt i vejret. Det var den 22. marts.

Tre dage senere, tidligt om morgenen, da Kåre Mølbak, faglig chef på SSI og instituttets måske mest genkendelige ansigt udadtil, luftede sin hund (Carla, ifølge dagbladet Politiken), slog en tanke ned i ham: Det var simpelthen nødvendigt at opskalere testkapaciteten i et andet regi end sygehusenes. Det kunne passende ske ved at etablere et robust parallelspor, så det politiske krav om massetestning ikke kom til at belaste sygehusene yderligere, og som med faglig forankring på SSI kunne sikre testkvaliteten.

Inden hundeluftningen angiveligt var ovre, havde han pr. mobiltelefon nået at vende idéen med folk i Sundhedsministeriet og hos Novo Nordisk Fonden.

Op fra scratch

”Den bundne opgave var, at vi ikke måtte konkurrere med de mikrobiologiske afdelinger om hverken reagenser, remedier eller personale. Så vi anvender en anden teknologi, en anden kemi, en anden type podepinde – de har også været en mangelvare – og har fortrinsvist ansat HK-laboranter. Vi skulle ikke komme i en situation, hvor vi kannibaliserede på bioanalytikere fra sygehusene,” pointerer Claus Nielsen.

Vi møder dog en enkelt bioanalytiker under rundvisningen; Katarina Larsen giver sig til kende og joker med, at hun bliver smådrillet med sin aparte baggrund af sine laborantkolleger. Men understreger, at det faglige fællesskab i øvrigt fungerer fint.

På arbejdskraftsiden var der medio juni 20 nyansatte i laborantstillinger sammen med fem akademikere. I modsætning til på KMA’erne på sygehusene har PCR-sporet på SSI ikke skullet tage højde for anden analyseproduktion, uhensigtsmæssige fysiske faciliteter eller allerede eksisterende apparatur.

”Vi har simpelthen kunnet starte det hele op fra scratch,” siger Claus Nielsen og ser overordentlig tilfreds ud med resultatet.

Endnu ikke færdig med at bygge op

De to første laboratoriepavilloner blev opført hen over en påske, der i år blev en helt særlig en af slagsen.

Claus Nielsen: ”Mellem den 8. til 16. april fik vi opført pavillonerne. Den 17. rykkede robotterne ind. Den 18. kunne vi kalibrere og foretage testkørsler hen over de næste dage, så vi var klar til at gå i luften den 21. april. Vi har i øjeblikket en kapacitet på 10.000 test, som kan skrues op til 20.000, hvis det skulle blive nødvendigt. Og som I kan se, er vi endnu ikke færdig med at bygge,” tilføjer han og henviser til den aktivitet, der stadig er i fuld gang på terrænet.

De to aflange laboratoriebygninger er opført af præfabrikerede elementer og forbundet af et slusesystem, der sikrer mod kontaminering af prøvematerialet i de forskellige led i analyseforløbet. I et særskilt laboratorium i den ene pavillon producerer medarbejderne testcentrets egen mastermix til PCR. På en oversigtsskærm kan de i real time holde øje med indkomne og analyserede prøver. En UPS-enhed (Uninterruptible Power Supply) sørger for backup, så den samlede maskinpark i laboratorierne ikke er sårbar over for strømafbrydelser.

Sideløbende med etableringen af kommandocentret på Statens Serum Institut blev logistikken ude i regionerne centreret om 16 testtelte, hvor der blev hyret sundhedspersonale og studerende ind til at foretage podninger efter drive- eller walk-in-princippet. Siden 18. maj, hvor sundhedsministeren til manges overraskelse pludselig åbnede for fri adgang til testning, har alle med et cpr-nummer kunnet booke en podning på nettet uden forudgående kontakt med sundhedssystemet. Prøvesvarene kan borgerne tilgå med NemID på deres journal på Sundhed.dk.

For borgere med deciderede symptomer og sundhedspersonale på sygehusene foregår testning stadig i ”sundhedssporet” på sygehusenes KMA’er, hvor kapaciteten i mellemtiden er blevet opskaleret til 10.000 daglige prøver. Det er bl.a. også sket med en back up-kapacitet fra Novo Nordisk A/S, som i perioden fra slutningen af marts til juli har kunnet analysere op til 6000 prøver om dagen på faciliteter i Måløv. Udstyret er siden blevet overført til DTU, Danmarks Tekniske Universitet, der nu varetager samme opgave.

Det svageste punkt

I et forsøg på at kvalitetssikre podeteknikken i de hvide telte har medarbejdere fra SSI været på turné rundt i regionerne for at monitorere metodikken, så antallet af falsk-negative kan holdes på et rimeligt niveau. Prøvetagning på asymptomatiske eller præsymptomatisk smittede indebærer i forvejen en risiko for misvisende analysesvar, da det kan være svært at fange virus i svælget.

Beklageligvis har det været nødvendigt at indgå et kedeligt kompromis i forhold til podepinde-teknologien, forklarer Claus Nielsen. De er på grund af kroniske forsyningsproblemer reserveret ”sundhedssporet”, mens prøvetagerne i de hvide telte anvender helt almindelige ”old school”-vatpinde, som han siger.

”Det er desværre vores svage punkt. Vi samarbejder derfor p.t. med en dansk producent om at udvikle nogle podepinde, der er bedre end dem, vi har til rådighed i øjeblikket,” siger han. Hvor længe setuppet i samfundssporet skal fortsætte, ved afdelingslederen af indlysende grunde ikke; Covid-19 har på flere områder vist sig højst uforudsigelig i sit forløb, så en udløbsdato for de hvide telte og tilbuddet om massetestning fortoner sig endnu uden for en ikke-defineret tidshorisont.