Forældre nudges til at forberede sig på børns blodprøver

To studerende fik ideen til et direkte link i sms til forældre, så de selv og deres børn er velforberedte, når de ankommer til ambulatoriet. Det afmystificerer den skræmmende prøvetagning for børnene og sparer tid for bioanalytikerne

Nyhed
Skrevet af
Jytte Kristensen, fagbladsredaktør
Mobiltelefon sms

Pling. Sms’en til den forælder, som har bestilt tid til blodprøvetagning til deres barn i ambulatoriet, tikker ind. Sms’en bekræfter, at de har booket tid, og den indeholder et direkte link til en ny digital pjece. Her kan de læse og se alt om, hvordan de forbereder sig til prøvetagningen.

Det er de to bioanalytikerstuderende Malak Karzoun og Christina Bech fra VIA University College, som har fået ideen til det direkte link i sms’en som led i det innovationsprojekt, der er en del af deres studie.

”Når børn og forældre er forberedt ordentligt, bliver det en bedre oplevelse for begge parter. Hvis forældrene ved, hvad deres rolle er – at vi forventer, at de skal være trøstere – går det hele mere glat, ” siger Christina Bech.

Malak Karzoun tilføjer:
”Og det sparer også tid for bioanalytikerne. Vi har oplevet, at blodprøvetagning på børn, som ikke ved, hvad de går ind til, har kunnet tage op til 30 minutter. Det giver forsinkelser, som rammer de andre patienter i ambulatoriet. Til prøvetagning på børn er der normalt sat 10 minutter og to bioanalytikere af.”

Projektet mødte lidt skepsis i starten, men får nu kun ros med på vejen og er et eksempel på, at studerendes innovationsprojekter har reel værdi. Linket i svar-sms’en er nemlig nu indført på alle Hospitalsenhed Midts hospitaler.

Første projekt faldt til jorden

De to studerende havde egentlig tænkt sig, at deres innovationsprojekt skulle have været en brochure til forældre om blodprøvetagning på børn.

På skolen havde de forberedt sig på det, men da de kom ud på Regionshospitalet Silkeborg i de fire ugers kliniske uddannelse, fandt de ud af, at Region Midtjylland netop var i gang med at implementere en ny digital pjece. Om selvsamme emne.

”Vi blev frustrerede og kede af det. Den digitale pjece er rigtig, rigtig god. Den fortæller om alt, hvad barnet kommer til at møde i både ord og billeder. Lige fra emla-creme til, hvorfor vi ikke bruger plaster. Hvad skulle vi nu gøre?” fortæller Christina Bech.

Tiden var knap.

”Vi fik en mindre krise,” konstaterer Malak Karzoun.

En ny ide-generering viste en mulig vej. Ny ide. Forældre skal nudges. I stedet for at starte helt fra scratch tog Malak og Christina udgangspunkt i den eksisterende pjece.

”Nu arbejdede vi ud fra, at der er et materiale, som vi skal have ud til forældrene. For hvis de ikke ved, at pjecen findes, nytter det jo ikke noget. De går nok ikke aktivt selv ind og leder efter den, men hvis der er et direkte link i den bekræftelsessms, de får, så tror vi, at de fleste er så nysgerrige, at de vil trykke på det,” siger Malak Karzoun.

Tanken om nudging af forældrene via et link i sms’en tog form. De fik travlt med at indsamle data, som kunne understøtte deres ide.

”Vi nåede kun at snakke med seks forældre i ambulatoriet. Dem, vi snakkede med, syntes, at det var en god ide, hvis de fik besked om pjecen direkte på deres mobiltelefon. De mente også, at de så ville læse den. En enkelt svarede dog helt ærligt, ’nej det vil jeg ikke’,” fortæller Christina Bech.

Borgerne booker selv tid til prøvetagning på nettet, men børnetider bookes stadig på telefon. Malak og Christina kontaktede afdelingens lægesekretær, som booker tiderne til børn.

”Godt, så vidste vi, at de havde et telefonnummer til forældrene, som de bruger til at sende bekræftende sms’er på,” siger Christina Bech.

Sygehus-IT siger god for ideen

De to studerendes projekt mødte nogen skepsis hos bioanalytikerne og lægesekretærerne i afdelingen. De tvivlede på, at det teknisk kunne lade sig gøre at differentiere autoreply, så de kun kom ud til den aktuelle målgruppe, nemlig forældre med børn under 11 år.

Malak og Christina søgte hjælp fra Sygehus-IT, som velvilligt hjalp med de tekniske problemer. Jo, det kunne godt lade sig gøre.

De bankede også selv på den ledende bioanalytikers dør: ”Må vi fortælle om vores ide?”

Torben Hansen var lydhør: ”Det er fedt, når sådan nogle unge mennesker får en ide og selv tager initiativ til at få den gennemført. Jeg vidste ikke, at det var muligt at differentiere ud fra fx alder i autoreply.”

Han ser flere udviklingsmuligheder i ideen. ”Vi kunne fx bruge det, når vi sender bekræftelsesmail ud til borgere, der skal komme fastende til prøvetagning. Ligesom der måske er andre analyser, hvor det vil være en hjælp lige at kunne minde dem om noget,” siger Torben Hansen.

Særligt benyttede sider på dbio.dk