Folkemøde: Tidsbanken på talerstolen
Målet er balance mellem arbejdsliv og familieliv. Men hvordan når vi dertil? Danske Bioanalytikere satte sammen med en række andre faglige organisationer emnet til debat på Folkemødet. I panelet var bl.a. Helle Holt fra SFI, som mener debatten er vigtig.
Af Niels C. Jensen, journalist
En tidsbank, hvor man i nogle faser af sit liv kan lægge flere timer på arbejdet, og i andre perioder have fokus på familien. Det er en af ideerne til, hvordan vi indretter arbejdsmarkedet, så det i højere grad sikrer balance mellem arbejdsliv og familie.
Til Folkemødet på Bornholm havde dbio og en række andre faglige organisationer arrangeret en debat om netop tidsbanken. En af paneldeltagere var Helle Holt, der forsker i arbejdsmarkedets indretning hos Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI), hun mener, at debatten om en tidsbank er vigtig, men har svært ved at gennemskue om en tidsbank reelt gør noget ved problemet.
"Problemet er hverdagen, hvor det er svært at få det hele til at hænge sammen: hente børn, købe ind, lave mad osv. Jeg har svært ved at gennemskue, hvordan en timebank hjælper med hverdagens tidskonflikter," siger Helle Holt.
Læs også Ugebrevet A4s artikel: Er en tidsbank vejen til balance mellem fritid og arbejde?
På tværs af offentlig og privat
Flemming Vinther, næstformand i Offentligt Ansattes Organisation, forklarede at en tidsbank for ham er et visionært projekt, som bygger på nogle af de samme ideer som finanssektorens timebank, som har eksisteret siden 2012, men går skridtet videre.
"Vores drøftelser handler om en tidsbank, der går på tværs af sektorer og på tværs af det offentlige og private arbejdsmarked. En form for pensionsordning f.eks. placeret hos ATP på tværs af hele arbejdsmarkedet. Og nej, tidsbanken løser ikke alt, men det løser noget for nogle af vores medlemmer, og nogle grupper vil komme til at bruge den - andre vil ikke," siger Flemming Vinther.
Start med kommuner og regioner
En anden debattør var Helle Rosdahl Lund, direktør i Center for balance mellem arbejdsliv og familieliv. Hun mener, at man skal starte med indføre en tidsbank i begrænsede dele af arbejdsmarkedet, som man kender det fra finanssektoren, der har haft en timebank siden 2012.
"Ideen om en tidsbank på tværs af arbejdsmarkedet er udfordret af skatteregler og sociallovgivning, som måske vil kræve, at man bruger timerne i banken inden, at man f.eks. kan få sygedagpenge. Derfor er det bedre at aftale en tidsbank med f.eks. kommuner og regionerne, hvor du kan bruge Finansforbundets model. På den måde er man fri for at inddrage Folketinget," siger hun.
Ideen om en tidsbank lever, og tilbage i 2007 sagde tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt følgende i sin 1. maj tale:
"Lad os komme i gang med at skabe en tidsbank. Lad os komme i gang nu!"
24/6-16: Opdateret med henvisning til Ugebrevet A4.
Hvad er fordelene ved en tidsbank?
- Det altafgørende er, at man som medarbejder får mere kontrol sit liv. Unge kan arbejde mere, småbørnsfamilier mindre, og når man bliver ældre kan man give den en skalle igen.
- Derudover har vi altid kæmpet for, at man skal have mulighed for at enten få udbetalt sit overarbejde eller afspadsere afhængigt af ens eget ønske. Med en tidsbank vil det være muligt.
Hvad er udfordringerne ved en tidsbank?
- Der er en udfordring i forhold til rettighederne, fordi hvem og hvordan afgør man, hvornår man har ret til holde orlov, gå på nedsat tid osv. Det er en udfordring, som vi skal drøfte videre også i dbio.
- Der er en risiko for, at samfund og arbejdsgiver misbruger systemet, f.eks. hvis man skal have udbetalt sociale ydelser, og kan blive tvunget at bruge sin opsparing i timebanken.