"Folk er oppe på tæerne, og vi kæmper for en fælles sag"
Tirsdag den 24. april står han der efter planen igen. Der er forhandlinger på alle tre områder i Forligsinstitutionen, og Håkon Schulze, som er fællestillidsrepræsentant, møder op som vanligt for at tage del i den gode stemning.
Af Kir Klysner, journalist
Han har haft næsten ligeså mange ture ind til Forligsinstitutionen, som dbio´s formand Bert Asbild.
Fællestillidsrepræsentant på Herlev Gentofte Hospital Håkon Schulze placerer sig typisk lige til højre for den store port, når han kommer. Her er han afløser for Michael Ravn, fællestillidsrepræsentant på Bispebjerg Hospital, som normalt bærer dbio-Hovedstadens fane.
Fanebærerne har første parket. De kan f.eks. se og høre, når forhandlerne hilser på hinanden og bliver interviewet til medierne. Stemningen kryber helt ind under den gule dbio-jakke, fortæller Håkon Schulze.
”Der er en fantastisk stemning, og man bliver grebet af den. Folk er oppe på tæerne, og vi kæmper for en fælles sag. Vi tror på det. Det er historisk det, der sker i disse dage, og det tror jeg betyder en hel del. Sloganet ”Vi står sammen” er blevet en central del af, hvad det handler om. Vi råber ”nok er nok”, og det mener vi oprigtigt.”
De fleste er på arbejde
Håkon Schulze er bioanalytiker på Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling. Og hvordan får han tiden til at stå foran Forligsinstitutionen ved siden af et travlt job som FTR på Herlev Gentofte Hospital?
”Jeg har prioriteret at komme til forligsinstitutionen, med mindre jeg har været kaldt til noget. Men jo, det har givet nogle lange dage i den anden ende, da de andre opgaver stadig skal klares, selvom vi sidder i en eventuel konfliktsituation. Jeg gør det, fordi de fleste er på arbejde og ikke har muligheden for at komme og støtte op om forhandlerne. Så det er meget med alle gode bioanalytikerkolleger i tankerne, at jeg står her. Opbakningen betyder enormt meget for forhandlerne, så vi bliver ved med at komme, indtil der er fundet en løsning eller tre.”
Hepper på et forlig
Flere har bemærket, at dbio er meget synlige foran Forligsinstitutionen.
”Det er ellers nemt at drukne i de store organisationer, men denne gang har vi virkelig formået at gøre os synlige med vores gule jakker og bloddråber.”
Håkon Schulze hepper ligesom sine kolleger på, at der kommer et forlig.
”Der er ingen, der har lyst til at komme ud i en konflikt. Men er det det, der sker, så er vi klar. Vi vil dog helst passe vores arbejde, som vi plejer. Men vi skal have nogle ordentlige vilkår og rammer, og det er derfor, det er så vigtigt med overenskomstforhandlingerne.”
Mens han venter, glæder han sig over sammenholdet foran Forligsinstitutionen.
”At alle fagforbund står sammen om en fælles sag er historisk, og det er det, der gør det helt specielt at stå der. Der er grupper, der aldrig har været i konflikt før, men som bare har fået nok af arbejdsgivernes retorik. Det er stærkt. Det gør også stort indtryk, at vores topforhandlere er nede og snakke til de fremmødte. Jeg synes, at man kan mærke, at det gør en forskel, at vi møder op.”