Frispark: Flere studerende – vores fags fremtid!

Jeg følger med i de mange tråde, der er fra jer i Danske Bioanalytikeres gruppe på Facebook – og tak til jer for det. En af de tråde, som har bumlet i mig den seneste tid, handler om, at der i år er optaget 42 flere studerende end forrige år. 

Jeg er bevidst om, at det betyder flere bioanalytikerstuderende, som skal ud i klinikken og ud til jer på arbejdspladserne – og jeg forstår godt, hvis tanken; ”hvordan klarer vi lige den?” strejfer jer. 

Nogle af de bemærkninger, der er i Facebook tråden lyder; ” Det er fjollet at uddanne flere, når der i flere regioner ikke engang er penge til at ansætte flere”, og ”Jeg kan ikke se, hvordan der skal blive plads på afdelingerne”. 

Jeg ved, at jeres hverdag er travl og under pres, men jeg sidder samtidig med en tanke, der hedder - ”Men har vi egentlig ”råd” til at lade være”? Jeg mener, at vi er nødt til at uddanne flere bioanalytikere, hvis vi vil have, at der fortsat skal være de rette kompetencer i vores fag. 

dbio fik i 2019 udarbejdet en rapport, som viste, at en tredjedel af de nuværende bioanalytikere vil være gået på pension i 2030 – og at antallet af studerende, der uddannes på nuværende tidspunkt, ikke kan lukke det hul. For faget og professionen er det derfor en absolut nødvendighed at uddanne flere bioanalytikere. Vi skal i fællesskab finde løsninger på udfordringen med, hvordan vi fortsat sikrer et godt læringsmiljø ude i klinikken for de studerende, selvom der kommer flere.  

Kunne noget af løsning fx være, at nogle af de mindre specialer tænkes ind som klinikophold? Jeg var selv ude i en praksis som studerende for efterhånden mange år siden, og jeg synes, at det var spændende og lærerigt at blive guidet ind i faget af den dygtig bioanalytiker, som var ansat der.  Løsningerne findes derude – og ja, måske skal der nye til for, at vi kan nå i mål. 

En anden bemærkning i tråden, der faldt mig i øjnene var; ”Så jeg tænker, at hvis vi skal have flere studerende, skal vi have ordnede arbejdsforhold først”. 

Jeg ønsker bestemt, at I har ordentlige arbejdsforhold – men for mig er det at uddanne flere studerende en af forudsætningerne for dette. Jeg hører, at noget af det, som fx presser antallet af kollegaer til at dække vagtrul, bl.a. skyldes, at der mangler kompetencer til at få enderne til at hænge sammen. Vi er nødt til at arbejde med begge dele – flere studerende og arbejdsforhold - på én og samme tid, hvis vi ikke skal se vores fag stille og roligt blive udfaset. 

Der skrives også; ”Hvad med at koncentrere os om at beholde de studerende, der allerede er og give dem lysten til at blive i faget”. 

Det er jeg helt enig i, MEN måske skal vi også gribe lidt i egen barm her – jeg har eksempler fra studerende, som fortæller; ”Jeg var i klinik på en afdeling, hvor jeg sad ved det samme apparatur i seks uger. Og det var altså ikke den bedste måde at sælge specialet til mig på”. 

Men jeg møder også studerende, som beretter om gode oplevelser med klinikopholdene ude hos jer:  ”Det gør noget, når man føler sig som en del af afdelingen, og man kan mærke, at man er velkommen”, ”vi havde garderobe og skab til vores taske og ting”, ”vi vidste helt præcist, hvem på afdelingen vi skulle gå til, hvis underviserne ikke lige var der” mm. 

De studerende ønsker, lige som os andre, at føle sig ønsket og taget godt imod, når de kommer ud i klinikken. Det synes, jeg er vigtigt at huske på – og så er de studerende kommende kollegaer.

Lad os sammen få de gode ideer frem i lyset – ikke mindst for fagets skyld.