Rundspørge: Flere end hver tredje arbejdsmiljørepræsentant kender til chikane
Der bliver skældt ud, truet, taget fotos uden samtykke og kræver at få blodprøven taget af en anden medarbejder. En rundspørge, dbio har foretaget, peger på, at digital chikane ikke er dét, der fylder mest. Men det forekommer, og bekymringen findes.
Af Helle Broberg Nielsen, journalist
32 af 80 af arbejdsmiljørepræsentanterne svarer bekræftende på, at de kender til eksempler, hvor kolleger er blevet kontaktet/chikaneret af patienter, borgere eller pårørende ansigt til ansigt på arbejdspladsen. Yderligere fire svarer, at det også er sket uden for arbejdspladsen. Og 15 har uddybet deres besvarelse med skriftlige kommentarer.
Det er ofte i ambulatorierne, det kan gå voldsomt for sig. I rundspørgen berettes om et vidt spænd fra decideret seksuel chikane – som blev politianmeldt og førte til dom, udvisning af den pågældende asylansøger og nyindretning af prøvetagningsrum i et ambulatorium – til opfarende eller truende patienter, der lader deres frustrationer over mislykkede eller bortkomne prøver gå ud over de forhåndenværende bioanalytikere. Samme vej vendes vrede over ventetid og manglende rekvisitioner.
”Sådan én”
Og så er der en rigtig træls genganger: borgere, der mener, at de er i deres gode ret til at fravælge at få taget blodprøver af en bestemt bioanalytiker. Typisk medarbejdere med anden etnisk baggrund.
”Sådan én”, som den sommetider højlydte fornærmelse kan lyde. Den slags episoder er der fire rundspørgedeltagere, der henviser til. Der fortælles i rundspørgen også om et par episoder, hvor bioanalytikere er blevet udsat for uønsket opmærksomhed af håbefuld amourøs
karakter. En patient skrev og afleverede personligt et kærlighedsbrev til en ansat. Og der oplyses om en anden episode, hvor en lidt for ihærdig konsulent to gange forsøgte at få en kaffedate med en bioanalytiker, der ellers havde sagt fra første gang.
Og så ville en patient gerne have et foto af en særlig køn bioanalytiker. Det er en problemstilling i sig selv. At mange patienter og pårørende tilsyneladende lider af den vildfarelse, at der er fri adgang til at fotografere på et hospital. 19 respondenter bekræfter, at de har kendskab til, at bioanalytikere er blevet fotograferet uønsket.
Under 10 procent oplever digital chikane
Kun otte ud af 81 deltagere i dbio’s rundspørge til arbejdsmiljørepræsentanterne kunne svare ja på spørgsmålet: ”Kender du til eksempler, hvor kolleger uønsket er blevet kontaktet/chikaneret af patienter, borgere eller pårørende på sociale medier?”
Den ene af de to respondenter, der skriftligt kommenterer oplevelser med uønsket opmærksomhed på de sociale medier, fortæller, at hun selv er blevet kontaktet af en kvindelig patient, der ville høre til en bestemt operation, hun skulle gennemgå. Patienten havde kendskab til, at bioanalytikeren selv havde været igennem samme indgreb.
”Temmelig ubehageligt,” lyder arbejdsmiljørepræsentantens bemærkning til den private henvendelse. Den anden af de to respondenter, der har ønsket at uddybe sin besvarelse, henviser til et tilfælde med en sygeplejerske i akutmodtagelsen, som var blevet kontaktet på Facebook af en mandlig patient, der kendte hendes navn fra hendes navneskilt. Efterfølgende har flere ansatte i akutmodtagelsen
valgt kun at have fornavn på skiltet, oplyser arbejdsmiljørepræsentanten.
Fuldt navn eller ej?
Ifølge rundspørgen kan man nu undlade efternavn og/eller sløre et specielt efternavn på flere arbejdspladser. 17 deltagere oplyser, at disse alternativer er en mulighed. 25 af deltagerne i rundspørgen svarer, at ”der er krav om, at man bærer navneskilt med fuldt navn”.
Men det fremgår også af besvarelserne, at regler og kutymer til stadighed er til diskussion mellem
sygehusledelser, afdelingsledelser og medarbejdere.
