Film fra de gode gamle dage i Astrups laboratorium
Dansk Selskab for Klinisk Biokemi har været i arkiverne og fundet en gammel film fra Centrallaboratoriet på Rigshospitalet, også kaldet Astrups Laboratorium. Tag med på en tidsrejse til start-60’erne, hvor sugeslanger, fingerringe og neglelak var hverdag.
Året er 1962. Filmkameraerne snurrer. Scenen er sat. Vi er på Centrallaboratoriet på Rigshospitalet eller rettere sagt Astrups Laboratorium, som det blev kaldt dengang.
På engelsk forklarer en myndig fortællerstemme, hvordan arbejdet på laboratoriet er organiseret, og på de lidt grynede billeder fremtoner hospitalslaboranter med fingerringe, neglelak og sugeslanger.
”Jeg har jo aldrig selv oplevet det, men mine gamle kolleger forklarer, at det var sådan. Med en sugeslange om halsen og meget mere manuelt end i dag. Det er sjovt at se,” siger Mia Hedelund Jørgensen, der afsluttede bioanalytikeruddannelsen i 2010 og i dag arbejder på Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital i Køge.
Reklamefilm for Centrallaboratoriet
”Filmen er optaget i 1962 på opdrag af den navnkundige Poul Astrup, som var chef for Centrallaboratoriet. Ideen om Centrallaboratorier var jo dengang ret ny, så jeg vil tro, at filmens formål var at give et indblik i deres funktion, måske også med lidt reklame for øje,” forklarer Henrik Jørgensen, tidligere formand i Dansk Selskab for Klinisk Biokemi.
Astrup
- Poul Bjørndahl Astrup.
- Overlæge ved Rigshospitalets Centrallaboratorium
- 1954-1979.
- I 1964 blev Astrup
- Danmarks første professor i klinisk kemi.
- Under besættelsen var han aktiv modstandsmand i Frit Danmark.
- Fandt under den danske polioepidemi nøglen til styring af åndedrættet ved at måle syre-base-forholdet i blodet, det, der senere kaldes blodgasanalyse.
- Astrup kontaktede Radiometer, der havde produceret et elektronisk pH-meter. Det blev til et samarbejde, der endte i Astrup Apparatus E50101 og senere i ABL1.
- Formand for Studentersamfundet 1939- 1941
- Medlem af tilsynsrådet for undervisningen af hospitalslaboranter ved Teknologisk Institut 1954.
- Præsident for 8th. International Congress on Clinical Chemistry 1972.
Henrik Jørgensen var med til at beslutte, at filmene skulle digitaliseres i forbindelse med foreningens 60-års jubilæum i 2016.
”Vi anede faktisk ikke præcis, hvad der var på rullerne, så det var lidt af et sats. Vi måtte også bruge to forskellige firmaer, da der ikke var nogen, som havde gamle maskiner samme sted til både lyd og bånd, så det blev lavet separat og efterfølgende håndsynkroniseret,” siger Henrik Jørgensen, der til daglig er overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
I dag er fem analyser latterligt få
”Det er utroligt, hvad der er sket på 50 år. I filmen laver de f.eks. måske fem analyser på en patient. I dag er det et latterligt lavt antal undersøgelser. I dag kan man i løbet af to timer have et kæmpe udvalg af prøvesvar,” siger Else Marie Klærke, der er uddannet bioanalytiker i 1981 og i dag arbejder på blodprøver og biokemi, Aarhus Universitetshospital.
Mia Hedelund Jørgensen og Else Marie Klærke er enige om, at der med automatisering er sket et tab af forståelse for kemi og kemiske processer.
”Der er sket meget siden dengang. Alt er blevet meget mere effektivt og kører automatisk. Man sætter en blodprøve ind i den ene ende, og 20 minutter senere har man en række svar. Men forståelsen er gået tabt,” siger Mia Hedelund Jørgensen.
