Fem tillidsrepræsentanter: Det er et godt resultat

Fem tilfældigt adspurgte tillidsrepræsentanter, som deltog i stormødet den 18. maj 2018, anbefaler et ja til aftalen. Her uddyber de, hvorfor.

Nyhed
BenteogLenette
To tillidsrepræsentanter fr​​​​a Sydvestjysk Sygehus: Lenette Plet fra Nuklearmedicinsk Afdeling på Esbjerg Sygehus (til venstre) og Bente Olesen fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Grindsted Sygehus. 

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​ Af Kir Klysner, journalist​​​​

To tillidsrepræsentanter fr​​​​a Sydvestjysk Sygehus: Lenette Plet fra Nuklearmedicinsk Afdeling på Esbjerg Sygehus og Bente Olesen fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Grindsted Sygehus. 

”Det er et rasende godt resultat i forhold til, hvad vi havde udsigt til. Vi får nogle pæne lønstigninger," mener Lenette Plet. 

”Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vi er nødt til at stille endnu højere krav ved de næste forhandlinger for at nå til et ligeså godt resultat, for der er jo også mange krav,  som vi ikke er blevet mødt på. Men jeg synes, at det her er et godt resultat. Det er vigtigt for mig, at man ikke bare kan ændre på arbejdssted," siger Bente Olesen.

Holger

Holger Dahl Gr​eisen, fællestillidsrepræsentant for Klinisk Immunologisk Afdeling i Region Sjælland.

”Jeg synes, at vi er landet på et hæderligt resultatet. Det var bedre, end jeg har frygtet. Forhandlerne har gjort det godt. Vi stod sammen, og det fungerede. Undervejs synes jeg, det lød alvorligt, og vi talte om nogle skræmmeeksempler for f.eks. arbejdstid og -sted , men forhandlerne fik båret vores ønsker igennem og fik manet de andre ting til jorden. Jeg anbefaler helt klart et ja.”

Ina_Lund

Ina Lund, tillidsrepræsentant på Rigshospitalet og suppleant for Ane Marie Laursen som FTR. 

”Det er et godt resultatet, især fordi det skaber fastholdelse for dem med erfaring. Der er mange, der synes, de står stille i løn, men de får et lille løft nu. De nyuddannede hænger så lidt, så dem må vi prøve at sætte fokus på nu.​"

Ane Marie L​aursen, FTR på Rigshospitalet og medlem af hovedbestyrelsen.

”Det er det bedst opnåelige resultat. Jeg er stolt over, at vi stod sammen. Det er vigtigt, at vi har fået et erfaringstillæg til laboranterne. Det har vi haft som et ønske i mange år, og det er der mange, der får glæde af. Desuden vil jeg sige, at vi har fået god og omfattende information om forhandlingerne.” 

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk