Nyt navn til bioanalytikeruddannelsen: Farvel til laboratoriet – goddag til diagnostikken
Uddannelsen til bioanalytiker skifter navn. Diagnostikken får nu mere fokus, hvilket Danske Bioanalytikere er meget tilfredse med. Fagforeningen har netop afgivet høringssvar til justeringerne af uddannelsen.
Af Kirsten Gregers Jørgensen, journalist
Den tid er forbi, hvor laboratoriet blot var en stationær størrelse på et hospital i Herning. Nu er laboratoriet fx også kommet på hjul; det er en bus eller bil, og med sig har det mobilt POCT-udstyr. Med andre ord er laboratoriet og bioanalytikerne kommet tættere på borgerne.
Det afspejler sig også i den nye studieordning for bioanalytikeruddannelsen, som træder i kraft september 2016. ’Laboratoriet’ er forsvundet fra navnet på uddannelsen, så fremover bliver bioanalytikerne professionsbachelorer i ’bioanalytisk diagnostik’ frem for ’biomedicinsk laboratorieanalyse’, som uddannelsen hidtil har heddet.
”Sundhedsvæsenet ændrer sig i susende fart i disse år. Der er fokus på at optimere patientforløb, og den teknologiske udvikling gør også, at diagnostiske ydelser rykker tættere på borgerne. Derfor har det også været vores ønske, at ’den diagnostiske samarbejdspartner’ nu bliver en integreret del af bioanalytiker-uddannelsen. Det handler om at få nogle studerende ud, som både har robusthed og mod til at varetage de nye opgaver i alle områder af det danske sundhedsvæsen,” siger næstformand i Danske Bioanalytikere Martina Jürs.
Styrket uddannelse
Revisionen af bioanalytiker-uddannelsen er stadig under udvikling. Danske Bioanalytikere har netop indsendt
til den nye bekendtgørelse, hvor der bakkes op om, at uddannelsen fremover bliver endnu mere målrettet mod bioanalytikeres diagnostiske ydelser.
Der er tale om en justering af uddannelsen; det vil sige, at de grundlæggende elementer i uddannelsen bevares. Den varer fortsat 3 ½ år og giver 210 ECTS-point (European Credit Transfer System). Og det hedder fortsat 135 ECTS-point til de teoretiske elementer og 75 ECTS-point til klinisk undervisning.
Nu semestre
Sikkert er det dog, at man i den nye uddannelse går væk fra moduler og i stedet over til semestre. Det kan betyde længere klinisk uddannelse, men det vides endnu ikke, understreger Martina Jürs, da studieordningerne med detaljerne stadig ikke er på plads.
Det er Uddannelses- og forskningsministeriet, som har igangsat arbejdet med at revidere uddannelserne for professionsbachelorer på sundhedsområdet – deriblandt bioanalytiker-uddannelsen. Det skyldes de store ændringer i sundhedsvæsenet; demografiske forandringer, supersygehuse, kortere indlæggelser, optimerede patientforløb og ny teknologi. Alt sammen noget, som kalder på nye kompetencer, mener ministeriet.
Den nye bekendtgørelse forventes at være på plads i maj og træde i kraft 1. august 2016.
Nationalt anerkendt
Der foregår sideløbende et arbejde med at revidere studieordningerne rundt om på de fem bioanalytiker-uddannelsesinstitutioner. Der lægges op til i den nye bekendtgørelse, at de fem uddannelsesinstitutioner får mulighed for at tilpasse deres egne studieordninger.
Her har Danske Bioanalytikere dog løftet pegefingeren i
og påpeger, at bioanalytikerne bør opnå et nationalt anerkendt kompetenceniveau. Derfor foreslår Danske Bioanalytikere, at der etableres et nationalt organ for bioanalytiker-uddannelsen til at vurdere konsekvenserne af, at skolerne får deres egne studieordninger.
