Farlig tarmbakterie: Et alvorligt problem under rimelig kontrol

Af Kirsten Gregers Jørgensen, journalist

Når man snakker om resistente bakterier, bliver tarmbakterien Clostridium difficile (CD) typisk nævnt. Den er født resistent over for en lang række antibiotika og har derfor en evne til at modstå dem.

Oftest rammer bakterien svækkede ældre eller kronisk syge patienter i behandling med antibiotika, og i værste fald kan en Clostridium difficile-infektion (CDI) have dødelig udgang. For så vidt udgør den stadig et problem på de danske sygehuse.

”Den er hundrede procent sikkert stadigvæk et problem set ud fra et hospitalssynspunkt. Den rammer mange patienter på sygehusene, og det er alvorligt for den enkelte patient, der får den. For de får virkelig svær diarré, og de kan potentielt dø af det,” siger Andreas Munk Petersen, overlæge på Gastroenheden, Hvidovre Hospital.

Vi har fremelsket bakterien

Clostridium difficile er en afledt effekt af antibiotikaforbruget. Den opstår, fordi oftest bredspektrede typer af antibiotika mod fx en lungebetændelse eller urinvejsinfektion slår de gode tarmbakterier ned. Og det giver plads til, at Clostridium difficile kan vokse frem i tarmene. Så jo mere antibiotika der forbruges, desto større problem udgør tarmbakterien.

”Der er ingen tvivl om, at det er antibiotikaforbruget på hospitalerne og for så vidt også ude i samfundet, som baner vejen for den her bakterie. Og det gælder hele vejen rundt. Det gælder sågar også hos dyr. Fødevareproduktionen er samme problem. Det er en bakterie, som vi har fremelsket, fordi man bruger antibiotika,” siger Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

Han fortsætter:
”Men det er selvfølgelig ikke den eneste grund. For der hører også et hygiejneelement til. For at den skal spredes, skal der være tilpas dårlig hygiejne. Men der skal nu ikke ret meget svigt i hygiejnen til, før den breder sig. Fordi det er en umådelig hårdfør bakterie.”

Lært at håndtere CD 

På trods af at den farlige tarmbakterie stadig huserer på især sygehusene, er de to læger enige om, at man er blevet mere omhyggelig i sundhedsvæsenet for at undgå den. Fra 2013-2016 er antallet af CD-infektioner da også faldet fra 4.099 til 3.697 tilfælde om året.

”Man er overordnet set blevet mere påpasselig med at bruge de bredspektrede antibiotika – i hvert fald i et vist omfang. Og det er noget, der også er til gavn for Clostridium-bakterierne. For jo mere bredspektret antibiotika du bruger, desto flere normale tarmbakterier ryger med i købet, og jo bedre plads bliver der for Clostridium-infektionen,” siger Andreas Munk Petersen og fortsætter:

”Vi er bekymrede for multiresistens blandt nogle andre bakterier, så vi prøver at målrette vores antibiotikabehandling lidt bedre og gøre den mere smalspektret, og det hjælper på forekomsten af Clostridium-bakterierne. At de i hvert fald ikke øges.”

Hans Jørn Kolmos siger:
”Clostridium difficile har været med os i en årrække. Vi er ikke sorgløse, men vi har lært at håndtere den i en eller anden grad. Vi har strammet op på hygiejnen, men vi har også strammet op på antibiotikaforbruget, for vi har omlagt det i retning af stoffer, som i mindre grad fremelsker de her bakterier. Vi har blandt andet reduceret meget væsentligt på vores brug af cefalosporin-præparater, og der er ingen tvivl om, at det også har haft en indvirkning på bakterien.”

Bakterie flyttede også til Fyn

Ud over antibiotikaforbruget er der en anden grund til, at CD har været i sundhedsvæsenets søgelys. For nogle år siden dukkede en særligt aggressiv og giftig variant op i Danmark kaldet Clostridium difficile 027 (CD027). I 2008-2009 var den årsag til en del tilfælde af diarré på nordsjællandske hospitaler. Og nogle år senere ”indløste” den billet over broen og var pludselig på Fyn.

”Grænsen havde gået i Storebælt i mange år. Den var aldrig nogensinde hoppet til Fyn. Men så begyndte vi at modtage patienter fra Sjælland og fik overført den virulente stamme 027. Og lige pludselig havde vi jo et problem. Vi blev taget lidt på sengen i første omgang. Vi troede sådan set, at vi havde et hygiejneniveau, der var godt nok, men det var det altså bare ikke. Så vi strammede op både dér og på antibiotikaforbruget. Og på den måde har man kunnet tøjle det,” siger Hans Jørn Kolmos.

Rengøringsrobot batter

Begge læger er også enige om, at CD027 i dag er under kontrol. Også her er  antallet af CD027-tilfælde faldet, endda markant fra 1.158 i 2011 til 375 i 2015, dvs. med ca. 68 procent.

”Den er der stadigvæk, men i mindre omfang, end den har været,” siger Andreas Munk Petersen.

Hans Jørn Kolmos fortæller, at man nu bedre kan håndtere CD027 på grund af den rette antibiotikapolitik og ekstra omhyggelig slutrengøring, hvis en patient har haft infektionen; blandt andet ved hjælp af rengøringsrobotter, som ikke tidligere fandtes.

”Man bruger brintoverilterobotter til at desinficere miljøet på stuerne, når man er færdig med sådan en patient. Så vi har fået mange ekstra håndtag, vi kan dreje på,” siger Hans Jørn Kolmos. 

15. april
er bioanalytikernes
internationale dag​

Emnet er i år antibiotikaresistens. Fagbladets minitema går tæt på kampen mod den krasbørstige Clostridium Difficile.

Vi ser på, hvordan urindyrkning i praksis kan være en vej til mindre brug af antibiotika og vi følger casen Jane, som får konstateret en multiresistent bakterie.