02-10-2019

Et blødt bioanalytikerprojekt går foran med obser-views, fænomenologi og hermeneutik

I et professionsbachelorprojekt om blodprøvetagning på børn kan der ikke sættes tre streger under konklusionen. Humanistiske metoder finder nu vej ind i faget. Det gængse bachelorprojekt i bioanalytikeruddannelsen bygger på naturvidenskabelige metoder.

Af Jytte Kristensen, redaktør

IMG_7320.jpg
"Har vi gjort det godt nok? Kan vi være sikre på vores konklusioner?"

 

Fire nyuddannede bioanalytikere, der har skrevet bachelorprojekt om relationen mellem børn og laboranter og bioanalytikere i en blodprøvetagningssituation, har bevæget sig ud på nyt land i faget. Det gængse bachelorprojekt i bioanalytikeruddannelsen bygger på naturvidenskabelige metoder og har en konklusion, der populært sagt kan sættes tre streger under.

 

De nyuddannede bioanalytikere Camilla Sørensen, Eldina Kolubara, Emma Sørensen og Natasha Friemann har skrevet et professionsbachelorprojekt, som stiller skarpt på det relationelle i en bioanalytikers arbejde 

 

Humanistisk teori på en naturvidenskabelig uddannelse

Gruppen har anvendt metoder, som er hentet i humanistisk teori – obser-views, fænomenologi
og hermeneutik. De metoder har de ikke fået undervisning i på uddannelsen, men har selv måttet tilegne sig, og det har til tider været udfordrende.

 

Helt konkret var de nødt til at afvige fra IMRAD-strukturen, som er den mest almindelige opbygning
af naturvidenskabelige artikler, og som bruges på bioanalytikeruddannelsen.


”Det var svært at få vores resultater, som jo er videoklip og analyse, til at passe ind i IMRAD. Jeg havde nok heller ikke regnet med, at vores projekt ville blive så ’blødt’,” erkender Natasha Friemann.

For at tilfredsstille deres egen naturvidenskabelige baggrund og gøre projektet nemmere at gå til for andre har de derfor forsøgt at gøre formidlingen lidt mere naturvidenskabelig ved at
inddele i faser, tematisere og kategorisere deres fund.


Patienter er meget mere end en arm

Reaktionerne på projektet har været forskellige.

 

”Nogle har haft svært ved at forstå, hvad det er, vi har lavet. Andre har  sagt, at de synes, det er spændende og relevant. Det relationelle i faget er jo en vigtig del af det at være bioanalytiker. Vi vil også gerne give patienter, hvad enten det er børn eller voksne, en god oplevelse. De er jo ikke kun en arm,” siger Natasha Friemann.
 
Emma Sørensen tilføjer:
”Jeg oplever, at hvis jeg kan give patienterne en god oplevelse, så kan de også acceptere, hvis fx en prøvetagning går galt. Så siger de ’Du stikker bare igen’ og smiler og er glade bagefter, fordi de synes, jeg var en sød og sjov prøvetager.”
 
 

Led i udvikling i faget

De tre nyuddannede bioanalytikere er opmærksomme på den forandring, der er i gang i faget.
 
”Mere og mere i faget automatiseres, og vi skal derfor tilegne os nogle andre kompetencer, bl.a. kommunikation og pædagogik, så vi kan give patienten en god oplevelse. Og jeg tror, at den dag
jeg skal oplæres i at stikke børn, vil jeg kunne bruge det, jeg har lært om at kommunikere med børn gennem vores projekt,” siger Camilla Sørensen.
 
De har også et forslag til, hvordan andre studerende kan få den viden.
 
”Det allerbedste er at se, hvordan gode prøvetagere gør det. Men man behøver ikke rent fysisk at tage ud og overvære en blodprøvetagning på et barn. I stedet kan man optage videoer af prøvetagninger og bruge dem i undervisningen,” foreslår Emma Sørensen.
LinkedIn Email Twitter