En dag på sundhedsklinikken for udokumenterede migranter: Illegal og taknemmelig

​Af Niels C. Jensen, journalist

Røde Kors’ sundhedsklinik er for dem, der egentlig ikke må være her. Et sundhedstilbud til udokumenterede eller illegale migranter, om man vil, mennesker, der lever i Danmark uden papirer.

Ifølge Rockwool Fonden var der i 2013 cirka 33.000 illegale indvandrere herhjemme. Lillian Poulsen er en af klinikkens 15 frivillige bioanalytikere i København, som står for blodprøvetagning og laboratorieanalyser. Hun forklarer, at patienterne for hende udelukkende er patienter.

”Hun kiggede bare”

”Ulovligheden tænker jeg ikke over. Det er ikke mit ansvar,” siger Lillian Poulsen og tilføjer, at der er et behov for at hjælpe dem, der ikke er registreret. En oplevelse fra klinikken har brændt sig særligt godt fast i hendes hukommelse.

”Der kom en mor, far og baby ind. Moren stod lidt i baggrunden, og faren sad med babyen, som var under seks måneder. Jeg gjorde klar til at stikke, fandt prøveglasset frem og tog den dråbe i fingeren, som er nok til at måle infektionstal (CRP). Den lille pige græd overhovedet ikke, hun kiggede bare, mens jeg fyldte det lille rør op, og hun fik plaster på,” fortæller Lillian med klar, men samtidig bevæget stemme.

Vi har fået lov til at besøge sundhedskliknikken uden for åbningstid, og de eneste, der er til stede i klinikken, som ligger i et ydmygt kælderlokale i en baggård på Vesterbro, er bioanalytikeren Lillian, Vibeke Lenskjold, der er leder af klinikken, fagbladets journalist og fotograf.  Patienterne får vi ikke lov til at møde.

Jørgens afløser

”Vi gør alt for at beskytte patienterne. Hvis vi først giver ét medie adgang, vil alle de andre kræve det samme,” siger Vibeke Lenskjold, som forklaring på, hvorfor vi ikke møder dem, det handler om; patienterne. Pludselig træder en ældre herre ind ad døren og præsenterer sig som Jørgens afløser.

Han er læge, viser det sig, og har en aftale med Vibeke om at blive vist rundt, inden han formelt starter som læge i sundhedsklinikken. Han spørger lidt ind til forskellige procedurer og arbejdsgange og er blandt andet interesseret i bioanalytikernes arbejde.

Sundhedsklinikken er et privat finansieret tilbud til en særligt sårbar gruppe, som ikke har andre steder at gå hen. I København er der 15 frivillige bioanalytikere tilknyttet klinikken, og i Aarhus er der 12  bioanalytikere, som står for prøvetagning og analyser.

Vibeke Lenskjold forklarer, at en del af patienterne på sundhedsklinikken sendes videre i sundhedsvæsnet, ved at man har kontaktpersoner på de forskellige afdelinger, som sørger for at booke en tid til patienterne uden CPR-nummer, når der er tale om en akut situation.

”Fordi alle har ret til akut hjælp i sundhedssystemet, uanset om de har et CPRnummer eller ej,” siger hun.

Skal besøge Cuba

Den ældre herre med beigefarvet frakke, stålindfattede briller, vigende hårgrænse og nordsjællandsk dialekt skal videre ud i byen, efter at han har skrevet under på sin kontrakt med Vibeke og sundhedsklinikken. Han skal ud og købe et kort over Cuba.

”Jeg skal over og besøge en god kollega, Che Guevaras, hus, inden de får lavet det hele om,” siger han og trykker dørhåndtaget ned og forsvinder ud ad døren.

”Det er ofte sådan, det foregår, når der kommer nye frivillige. En læge henviser en anden til os, og på den måde har vi et utroligt bredt netværk at trække på,” siger Vibeke Lenskjold med henvisning til Jørgens afløser.

Vibeke er leder af Røde Kors’ sundhedsklinik, som har adresse i både Aarhus og København. Hun er på mange måder personificeringen af klinikken og personligt meget engageret i patienterne.

Godkendt af Sundhedsstyrelsen

”Formålet med sundhedsklinikken var oprindeligt at dokumentere behovet for sundhedstilbud til udokumenterede migranter, indtil regeringen fik øjnene op for problemet.

Men uanset hvad tror jeg, at der altid vil være behov for brobygning til det offentlige sundhedsvæsen, fordi mange af vores patienter er bange og ikke har tillid til systemet. Der ligger for os en stor opgave i at skabe tillid til sundhedsvæsnet,” siger Vibeke og fortsætter:

”Klinikken er lovlig og godkendt som privat klinik af Sundhedsstyrelsen. Loven siger ikke noget om, at man ikke må drive en klinik for udokumenterede fremmede, og at man ikke må hjælpe folk uden CPR-nummer.”

I det danske lægeløfte hedder det sig da også: ”(red. Jeg vil) anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn,” og senere: ”jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse.”

Taknemmelige patienter

Bioanalytiker Lillian Poulsen har én vagt af tre timer hver måned på Røde Kors’ sundhedsklinik. På vagten er hun ene bioanalytiker sammen med to sygeplejersker og en læge.

Til daglig arbejder hun som bioanalytiker på Klinisk Biokemisk Afdeling på Hvidovre Hospital, hvor hun også tager blodprøver, men ellers er det ”meget maskine”, som hun udtrykker det.

”Her laver jeg alt det manuelle; blodprøver, urinstix med små kits og POCTapparater,” derudover præger trang plads, mange forskellige sprog og taknemmelige patienter arbejdet i sundhedsklinikken, forklarer hun.

”Jeg er overrasket over, hvor rolige de mennesker, der kommer her, er. Fordi normalt – på hospitalet – kan nogle patienter være rimeligt krævende over for personalet, om det så er rengøring, sygeplejersker eller andre. Det er dejligt at opleve, hvor taknemmelige de er her,” siger Lillian.

”Closed today”

Døren til klinikken går op igen. Denne gang er det to velklædte, mørklødede midaldrende mænd, måske fra Sri Lanka, som ikke siger ret meget. Lillian forsøger at forklare, at der er lukket i klinikken, og at de skal komme igen en anden dag. Men den ene mand har tydeligvis været her før og kigger efter Vibeke, som snart kommer ud i venteværelset og siger, at der er ”closed today”, og at de må komme igen i morgen. Manden smiler, takker og går ud igen med sin ven.

Sundhedsklinikken i København har fast åbent tre aftner om ugen, derudover er der faste tider med fx jordemødre for gravide, sundhedsplejerske for småbørnsfamilier og aftalte konsultationer med forskellige speciallæger.

Den nuværende strøm af flygtninge og migranter fra Mellemøsten og Nordafrika har ikke påvirket mønstret af, hvem der kommer i klinikken, forklarer Vibeke Lenskjold.

Vi holder os under radaren

”Asylansøgerne kommer ikke her. De afviste ser vi, men ikke i stort antal,” siger hun og forklarer, at flertallet af patienterne er mennesker, der er kommet hertil for at arbejde, og som sender penge hjem, eller ægtefæller og familiemedlemmer til udlændinge, der allerede bor i Danmark.

”Vi forsøger at holde os lidt under radaren, for hvis vi lukker, så er der ikke andre steder at tage hen for de her mennesker,” siger Vibeke Lenskjold.