En af hverdagens helte: Birgit reddede kammerats liv

Af Niels Stoktoft Overgaard, journalist 

Birgit Thorkildsen Olesen har i sin 25-årige karriere aldrig haft direkte patientkontakt. Men mandag aften den 22. februar i år stod hun i løbetøj pludselig med en kritisk syg mand.

Ja, faktisk var han død. Men det lykkedes Birgit Thorkildsen Olesen og en anden tilstedeværende at genoplive manden. Hun brugte den viden, som hun havde fra kurser på sygehuset.

Hendes kundskaber forhindrede enhver panik. Bagefter har hun tænkt, at hun var utrolig rolig, mens det stod på. Meget handlingsorienteret.

”Der er ingen puls. Vi skal i gang med førstehjælp. Kan du?” spurgte Birgit Thorkildsen Olesen den anden tilstedeværende. Han svarede, at det var 40 år siden, han havde lært det. ”Det er fint,” svarede hun, og så indledte de et super teamwork:

”Ring 112! Få fat i hjertestarteren. Hent halbestyreren.” Sådan gav de ordrer til andre, der kom forbi.
Birgit Thorkildsen Olesen pustede, og den anden pumpede. Det var en smart fordeling, fordi han var stærkest. Da andre begyndte at sætte hjertestarteren på, rettede hun den til. De nåede at støde to gange.
Hun var aldrig i tvivl om, hvad der skulle gøres.

I dag er den 57-årige mand med hjertestop tilbage i livet, i familien, på arbejde – og i løbeklubben. Det har givet et højt afkast, at hospitaler har investeret i at uddanne en bioanalytiker uden patientkontakt i genoplivning.

Trænere på rundtur

48-årige Birgit Thorkildsen Olesen arbejder på Patologisk Institut på Regionshospitalet Holstebro.

Her er hun også tillidsrepræsentant. Hun og kollegerne gennemgår hvert tredje år et e-learningkursus i førstehjælp. Det har hun aldrig haft noget imod, selv om hun ikke står med patienter.

”Jeg har håbet, at jeg aldrig skulle bruge min viden. Men da jeg stod i situationen, var det faktisk nemmere, end jeg havde troet,” fortæller Birgit Thorkildsen Olesen.

Hospitalsenheden Vest i Holstebro og Herning har for nylig opprioriteret sin træning i genoplivning. Tidligere kunne ansatte på bestemte tidspunkter af året gå hen og prøve deres viden af på dukker. De kunne tage hjertestarteren i hånden. Men der kom ikke særligt mange.

Nu tager et genoplivningshold i stedet rundt til afdelingerne på skift. De har udstyret med. Dermed kommer træningen tættere på.

Større fare for stop 

De enkelte hospitaler tilrettelægger selv undervisning i genoplivning. Der findes ingen lovgivning om, hvad de skal.

Overlæge Troels Niemann er formand for Genoplivningsrådet i Hospitalsenheden Vest. Han siger, at uddannelsen skal være obligatorisk for alle uanset job.

”Der er højere risiko for, at der sker hjertestop på et hospital end andre steder, fordi det er syge mennesker, der kommer. Derfor kan serviceassistenten, der kører rundt med madvognen, møde et menneske, som er faldet om. Så skal hun også vide, hvad hun skal gøre.”

Troels Niemann tilføjer, at det også kan være rart for sygehusansatte, at de kan træde til, hvis et menneske får hjertestop uden for hospitalet. Andre ved måske, hvor de arbejder. Så kan de tage styringen, sådan som Birgit Thorkildsen Olesen gjorde.

Blod fra munden

Hjertestoppet skete i fritidscentret i Aulum mellem Holstebro og Herning. Derfor gik der omkring 15 minutter, før lægebil og ambulance ankom. Da var patienten ved at vise livstegn. Birgit Thorkildsen Olesen kom kun i tvivl én gang. Der begyndte at sive blod ud af hans mund.

Hun frygtede, at de havde knækket ribben og punkteret lunger. Hun kunne se, at han havde voldsomt ondt. Men sygeplejersken på alarmcentralen, som de holdt kontakt med, beroligede med, at han nok havde bidt sig i tungen.

Lægeholdet overtog genoplivningen. Derefter landede en helikopter, som fragtede manden til hospitalet i Skejby.

Både ambulancelægen og redderne roste, at de havde reddet mandens liv. Birgit Thorkildsen Olesen siger, at det ikke på noget tidspunkt var inde i hendes tanker, at genoplivningen ikke ville lykkes.

Ingen psykolog

Bagefter begyndte Birgit Thorkildsen Olesens krop at ryste indeni. Hun fik nogle af de andre med på en kort løbetur. Derpå satte de sig sammen med en øl.

”Da jeg kom hjem, havde jeg brug for et knus, inden jeg kunne fortælle min mand om, hvad der var sket. Den første nat sov jeg dårligt. Der kom hele tiden billeder af et gråt ansigt. Men siden har der ikke været reaktioner,” fortæller Birgit Thorkildsen Olesen.

Hun og hendes hjælper fik tilbudt psykologhjælp, men de takkede nej. De glæder sig over, at de igen kan løbe med deres kammerat. Han er faktisk hurtigere end nogen sinde! Han løber bedre end sine redningsmænd, men kommer tit ned til dem og venter på dem.

I Skejby fik han en tredobbelt bypassoperation. Desværre gik der infektion i såret. Det var Birgit Thorkildsen Olesen ekstra ked af at høre om, fordi hun i mange år har arbejdet i mikrobiologien. Men det kunne hun ikke redde ham fra.

Meget bedre behandling af hjertestop

• Hvert år får cirka 4.000 danskere pludseligt, uventet hjertestop uden for hospital.
• Mindst 997 personer fik i fjor hjertestop på hospital. Opgørelsen er endnu ikke landsdækkende.
• Antallet af tilfælde på hospital er faldende, fortæller overlæge Troels Niemann.
• Uden for hospital er der sket en voldsom stigning i, hvor mange patienter der får hjerte-lunge-redning, inden ambulancen kommer. Det var 66 % i 2014 mod 19 % i 2001.
• Nu er cirka hver fjerde genoplivet, inden de kommer til hospitalet.  Det var kun hver tolvte i 2001.
• Én ud af otte er i live en måned efter. Det er en tredobling siden 2001, hvor det kun var én ud af femogtyve.
• 3,6 % stødes i dag med en hjertestarter, inden ambulancen kommer. Det er en fordobling fra 1,8 % i 2010.
• Næsten tre ud af fire hjertestop sker i private hjem.
• Det er bedst at få hjertestop uden for hjemmet. Overlevelsen er langt større end for dem, der rammes i deres hjem.

• Folk får i dag hjertestop senere i livet. Gennemsnitsalderen er steget fra 69 til 72 år siden 2001.

  Kilde: Dansk Hjertestopregister & databasen Danarrest