08-02-2019

Empati er det vigtigste værktøj for genetiske vejledere

Genetiske vejledere har en afgørende rolle, når en person bliver undersøgt for arvelig kræft. Det er blandt andre bioanalytikere, der tager de svære indledende samtaler med patienterne, og det stiller nye krav til faget og fagligheden.

Af Berit Viuf, videnskabsjournalist

K_DSCF5024.jpg

”Hvordan har du det? Hvorfor ønsker du den her undersøgelse?” er typisk det første, som Else Sørensen spørger om. Else Sørensen har arbejdet som genetisk vejleder siden 2005. Foto: Lars Bahl

 

Når Else Sørensen bevæger sig ned ad de smalle hvidmalede gange fra sit kontor og ned i receptionen, gentager hun navnet på den patient, hun skal møde, for sig selv. Det er vigtigt, at det første møde føles trygt, for emnet er følsomt.


Else Sørensen er bioanalytiker og arbejder som genetisk vejleder på Kennedy Centret i Glostrup, der er en del af Genetisk Klinik på Rigshospitalet. Hun er én af et team på seks vejledere, der tager de indledende samtaler, når en person er blevet henvist til en onkogenetisk udredning.

En undersøgelse, der kan afsløre, om vedkommende har arvet en genfejl, der kan give øget risiko for at udvikle visse kræftformer.

 

”Hvordan har du det?

Hvorfor ønsker du den her undersøgelse?” er typisk det første, som Else Sørensen spørger om. For det er vigtigt at etablere en kontakt og fornemme, hvad personen, der sidder over for, har brug for. Nogle foretrækker nøgterne og faktabaserede samtaler, og andre har brug for, at der tages mere hånd om sindet end fysikken.


”Empati er ekstremt vigtigt som genetisk vejleder. Hvis der sidder en kvinde, der er stærkt bekymret
for, om hun har høj risiko for brystkræft, er det svært at lukke op. Så starter jeg samtalen blødt. Andre er helt afklarede med situationen,” fortæller Else Sørensen.

 

Arvelig kræft ligger i generne

En onkogenetisk udredning er et forløb, hvor man ser dels på sygdomshistorikken hos så mange
familiemedlemmer som muligt dels på patientens egne gener. Sådan en udredning bliver som regel tilbudt i forbindelse med fund af tidlig kræft, hvor man ønsker at finde frem til, hvilket
gen der er muteret, eller det kan være en præsymptomatisk gentest, hvor raske familiemedlemmer
kan blive testet for, om de er bærere af en genmutation, der er kendt i familien.
 
Kræft rammer som regel sporadisk, men mutationer i en række bestemte gener har vist sig at
forhøje risikoen for at udvikle bestemte former for kræft. For eksempel kan en mutation i de to
gener BRCA1 og BRCA2 give en øget risiko for brystkræft og desuden æggestokkræft hos kvinder
og prostatakræft hos mænd.
 
Else Sørensens opgave er at fortælle patienten, hvordan øget risiko for en kræftsygdom kan arves
via generne og give patienten grundig information om, hvad man måske vil finde, og hvad
der i så fald tilbydes af behandling, kontrol og forebyggende tiltag. Hun kan hjælpe med at besvare
alle de spørgsmål, der måtte opstå og støtte patienten i dennes overvejelser vedrørende udredningen.
 
Læs mere om Else Sørensens job som genetisk vejleder i fagbladet nr. 2, 2019.
LinkedIn Email Twitter