Ekspert: Brug for mere kort, praksisnær efteruddannelse

Det er meget alvorligt, at 42 procent af FTF-lederne vurderer, at den manglende efter- og videreuddannelse har ført til dårligere kvalitet, mener ekspert.

Nyhed
FTF_arkiv
44 procent af lederne på FTF’s område vurderer, at deres medarbejdere ikke har fået tilstrækkelig efter- og videreuddannelse. Foto: Arkiv/FTF

​Af Jens Peter Kildevang, FTF

Konsekvenserne for borgere, børn og patienter af flere års besparelser på efter- og videreuddannelse er, at medarbejderne ikke leverer den bedste kvalitet. Det fastslår FTF-ledere indenfor sundhed, omsorg, læring, byggeri mv. i en ny stor undersøgelse fra FTF.

Det er meget alvorligt, mener Michael Andersen, chefkonsulent i EVA.

”Når 42 procent af FTF-lederne vurderer, at den manglende efter- og videreuddannelse har ført til dårligere kvalitet, er det noget, man bør tage meget alvorligt,” siger han og peger på den galopperende udvikling af ny teknologi og digitale løsninger, der kræver et kompetenceløft.

Videre- og efteruddannelse (VEU) står i stampe

”En utilstrækkelig kompetenceudvikling kan have en række negative konsekvenser for kvaliteten af de ydelser, som offentlige og private virksomheder leverer. Det gælder ikke mindst i de mange virksomheder og organisationer, hvor opgaver og teknologi udvikler sig meget hurtigt,” forklarer Michael Andersen.

”Når 44 procent af lederne på FTF’s område – ifølge FTF’s medlemsundersøgelse – vurderer, at deres medarbejdere ikke har fået tilstrækkelig efter- og videreuddannelse, skal det ses i lyset af, at den offentligt finansierede videregående VEU har stået i stampe igennem de seneste ti år i Danmark,” forklarer chefkonsulenten fra EVA, der i en analyse fra tidligere i år dokumenterede en markant nedgang i videregående efter- og videreuddannelse.

Stram økonomi og tidspres er synderen

Nedgangen kan ifølge Michael Andersen både hænge sammen med forhold på udbuds- og efterspørgselssiden: Som FTF’s egen undersøgelse peger på, kan stram økonomi og tidspres forklare en væsentlig del af den manglende efterspørgsel.

”Vil man styrke VEU-aktiviteten, er de økonomiske rammebetingelser og øremærkede uddannelsesmidler nogle af de håndtag, der kan drejes på.”

Eksempelvis et sygehus kunne tidligere få refunderet 80 procent af lønudgiften, når sygeplejersken var på efteruddannelse. Det er slut nu, efter SVU’en blev begrænset voldsomt for bl.a. folk med mellemlang videregående professionsbachelor uddannelser, pædagoger, lærere, sygeplejersker m.fl.

”Når efter- og videreuddannelse ikke altid prioriteres så højt, kan det også hænge sammen med, at uddannelse ses i et for kort tidsperspektiv, hvor man måske glemmer, at uddannelse ofte er en mere langsigtet investering i medarbejdere og virksomheder.”

Brug for korte, praksisnære kurser, der hænger sammen

FTF mener, at vi i langt højere grad bør udvikle muligheden for at lave nye korte fagspecifikke kurser, der i højere grad matcher aktuelle behov, som ikke dækkes af eksisterende uddannelser. FTF bringer det op som forslag i de igangværende trepartsforhandlinger.

Nogle arbejdsgivere er bekymrede for at sende ansatte på lange efter- og videreuddannelser.

”Det er klart, at det kan være omfattende at lade medarbejdere tage hele diplom- og masteruddannelser, der i omfang er normeret til et årsværk.  Nogle arbejdsgivere kan derfor tænke, at de kan nøjes med mindre uddannelse. Det er der for så vidt allerede gode muligheder for med muligheden for at tage enkelt moduler på akademi-, diplom-og masteruddannelser."

"Men også muligheden for at udbyde korte fagspecifikke, fx under Lov om Åben uddannelse, kunne benyttes lagt mere end det sker i dag. Hertil kommer, at der kan være behov for at udvikle nye fagspecifikke kurser, som matcher mere specifikke krav hos arbejdsgiverne. En tæt dialog mellem udbydere og aftagere kan være med til at sikre at det er de rigtige uddannelsestilbud der udbydes,” mener Michael Andersen.

Glemmer at dele viden efter VEU

”En af udfordringerne er, at det for uddannelsesinstitutionerne som regel er nemmere at håndtere deres ordinære uddannelser, som også er dem, der fylder mest i økonomien.”

Samtidig er det et problem, hvis arbejdsgivere og ledelser ikke formår at udnytte den viden, som medarbejdere, der har været på VEU, kommer tilbage med efter endt uddannelse.

”Det kan måske være svært for virksomheden at se, hvad de får ud af ansattes efteruddannelse, hvis organisationen ikke er opmærksomme på at bruge den nye viden i organisationen. En større opmærksomhed på at gøre brug at det folk har lært, kan man måske motivere arbejdsgiverne til at prioritere efter- og videreuddannelse højere”.

  • ​FTF går til trepartsforhandlingerne bl.a. med et forslag om flere fagspecifikke kurser på videregående niveau:
  • De skal udbydes af bl.a. professionshøjskoler og kan fx være kurser til lærere og pædagoger i brug af brug af ny teknologi, fx interaktive medier, undervisnings- og læringsmiljøer, evalueringskultur, varieret undervisning og inklusion.
  • Eller det kan fx være bygningskonstruktører, der mangler kursus i ny computerteknologi ifbm. byggeri.

Særligt benyttede sider på dbio.dk