Husk frist for efteruddannelsespulje til erfarne TR og FTR 1. maj

Drømmer du om diplomuddannelse eller anden efter-/videreuddannelse inden for dit virke som tillids- eller fællestillidsrepræsentant?

Nyhed

​Nu kan du komme drømmen et skridt nærmere ved at søge midler fra puljen til erfarne TR’er og FTR’er i Danske Bioanalytikere. Du skal dog være opmærksom på, at du først skal have forsøgt at få din arbejdsgiver til at betale efteruddannelsen, inden du kan komme i betragtning til tilskud fra dbio.

Formålet med puljen er at understøtte kompetenceudvikling hos erfarne TR’er og FTR’er, som eksempelvis kan styrke dig i dit arbejde som repræsentant i MED-sammenhæng og i samarbejdet med ledelsen generelt.

Du søger via ansøgningsskemaet på dbio.dk

Du kan søge penge fra puljen, hvis du er TR eller FTR, har gennemført dbio’s tillidsrepræsentantuddannelse og samlet har minimum fem års erfaring som repræsentant. Den uddannelse, som du søger om midler til, skal være kompetencegivende (give ECTS-point), og det er fortrinsvis kursusgebyret, der vil blive givet tilskud til.

Ansøgningsfrist to gange om året

I særlige tilfælde kan transport, overnatning og materialer også dækkes. Der er begrænsede midler i puljen. Når du fx søger tilskud til en diplomuddannelse, bevilges der som udgangspunkt kun penge til et enkelt modul.

Du har mulighed for at søge kompetencemidler to gange årligt.

Du søger via ansøgningsskemaet på dbio.dk

Særligt benyttede sider på dbio.dk