Efter ferien: Pausegymnastik for alle

Velkommen tilbage fra ferie. Tilbage på laboratoriet, kontorstolen og arbejdet i det hele taget. Måske har du allerede været i gang i nogle uger. Men husker du at lave din daglige pausegymnastik, så du undgår ondt i nakke, ryg og led?

Nyhed

Af Niels C. Jensen, journalist

Sommerferien er slut for de fleste, og det betyder tilbage til gentagne, faste rutiner på arbejdspladser. Og efter nogle dejlige uger på stranden, mountainbiken eller sofaen er det vigtigt, at du husker at passe godt på dig selv og din krop. Ikke mindre end ni ud af ti danskere døjer med smerter i nakke, skuldre eller ryg, skriver Avisen.dk.

Derfor har Danske Bioanalytikere i samarbejde med firmaet Breakbuddy udviklet en række øvelser på video, der skal hjælpe dig med at holde kroppen i gang. Ikke mindst vigtigt, når du har stillesiddende arbejde, mange gentagne bevægelser eller på anden måde belaster kroppen i løbet af arbejdsdagen.

Vi kalder det for Pausen ved dbio. 76 små øvelser til din pause, hvor du kan strække nakke, ryg, ben, eller noget helt fjerde. Alle øvelser er lavet som små videoer uden lyd på maksimum to til tre minutter.

Del med pausen kollegaer og familie

Alle videoerne er samlet på pausen.dbio.dk og youtube, hvorfra de let kan deles med kollegaer, venner og familie, som også efter ferien har brug for lidt pausegymnastik.

Særligt benyttede sider på dbio.dk