01-04-2020

ELISA-test skal afklare immunitet overfor coronavirus på Nordsjællands Hospital

På Nordsjællands Hospital er forskningschef Thea Kølsen Fischer begyndt at teste det sundhedsfaglige personale for immunitet mod coronavirus. Testen afslører, om man har dannet antistoffer mod virusset, og projektets resultater skal komme alle til gode.

Af Gorm Palmgren, cellebiolog og videnskabsjournalist  
webNordsjaellands Hospital- Hilleroed 2.png 

 150 medarbejdere på Nordsjællands Hospital i Hillerød har meldt sig frivilligt til at være forsøgspersoner i forskningsprojektet COVID@WORK. Pressefoto

 
I kampen mod den verdensomspændende epidemi har coronavirus en trumf i ærmet, der giver landenes borgere, politikere og sundhedspersonale grå hår i hovedet. 

Covid-19 er et helt nyt virus, som ingen har oplevet før, og når man ikke kender sin fjende, er den ekstra svær at bekæmpe. Derfor hungrer læger og forskere efter at forstå, hvordan coronavirus eksempelvis smitter og fremkalder sygdom, eller hvordan kroppen forsvarer sig mod det indtrængende virus. 

Håbet er, at ny viden kan bruges til at beskytte borgerne, og det håb vil personalet på Nordsjællands Hospital i Hillerød nu være med til at indfri.  

150 medarbejdere testes​

Med forskningschef Thea Kølsen Fischer i spidsen har 150 af hospitalets medarbejdere meldt sig frivilligt til at være forsøgspersoner i forskningsprojektet COVID@WORK. Hver uge skal de afgive en blodprøve, der efterfølgende bliver analyseret for antistoffer mod coronavirus. 

Hvis man har antistoffer i blodet, har man været smittet med coronavirus, men det er lykkedes kroppens immunforsvar at nedkæmpe det indtrængende virus.  

"Det er vores klare forventning, at man er immun overfor et nyt angreb af coronavirus, hvis man har antistoffer i blodet, og dermed kan man heller ikke give smitten videre til andre. Den viden vil skabe tryghed hos vores medarbejdere, der til daglig færdes blandt patienter med covid-19, fordi de ikke behøver ængstes for selv at blive syge eller udsætte andre for smitte. 

Styrken og varigheden af eventuel immunitet efter covid-19 sygdom er supervigtig at få genereret mere viden om. Den historiske viden om SARS-CoV-2, som det nye coronavirus officielt hedder, er jo indtil videre begrænset til de første patienter i Kina, der blev erklæret raske i januar 2020," fortæller Thea Kølsen Fischer. 

Skal kortlægge virussets smitteveje​

Forskningschefen forventer imidlertid også, at andre kan få gavn af projektets resultater og forklarer:  

"Ved løbende at teste personalet for antistoffer mod covid-19 får vi mulighed for at kortlægge virussets smitteveje på hospitalet. Dermed kan vi identificere de mest udsatte personalegrupper og forstå, hvordan smitten spredes. 

Den viden kan politikerne forhåbentlig bruge til at begrænse smittespredningen i samfundet. Vi håber også at kunne identificere personer med særligt mange antistoffer i blodet, for på sigt vil det måske være muligt at bruge deres blodplasma til at immunisere andre udsatte borgere."  

​Test udviklet af Oxford University

Thea Kølsen Fischer benytter blandt andet en ELISA-test til at analysere for antistoffer mod coronavirus i blodet. 

Testen er udviklet af forskere på University of Oxford, og den er endnu så ny, at hun ikke kan røbe alle detaljerne om, hvordan den fungerer. 

Det grundlæggende princip er imidlertid, at forskerne har identificeret bestemte dele på overfladen af coronavirus, såkaldte antigener, som det menneskelige immunforsvar er særligt tilbøjelig til genkende coronavirus på og danne antistoffer mod. 

Et af disse antigener er et glycoprotein kaldet spike- eller blot S-protein, og det benytter coronavirus som en slags nøgle til at trænge ind i slimhindens celler.  

ELISA-test.png

Kombinerer to antigener

Testen bruger desuden en anden del af virus som et ekstra antigen, og det er med til at give meget pålidelige testresultater. Eftersom antistoffer er meget specifikke og genkender ganske små detaljer ved antigenet, kan det nemlig være et problem, hvis virus muterer og ændrer sit udseende en lille smule. 

I så fald vil antistoffet ikke længere genkende den nye version af virus, og det vil medføre et såkaldt falsk negativt testresultat, hvor testen siger, at vedkommende ikke har antistoffer mod coronavirus i blodet, selvom det rent faktisk er tilfældet.  

Blodprøver sendes til Oxford

"Vores test kombinerer to antigener, så de skal begge ændre sig i en ny version af virus, før testresultatet fejlagtigt viser, at der ikke er antistoffer mod coronavirus i blodet hos en person, som rent faktisk har udviklet immunitet," forklarer Thea Kølsen Fischer og fortsætter: 

"Vi har vist, at den nye ELISA-test kan identificere alle kendte typer af coronavirus, så risikoen for falske negative testresultater er minimal." 

Som en ekstra garanti for pålidelige resultater, bliver blodprøverne fra personalet på Hillerød Hospital sendt til analyse på University of Oxford, hvor de har en veletableret og valideret platform til at foretage ELISA-testene.  

Nogle følges i tre år

Projektet COVID@WORK blev skudt i gang mandag den 30. marts, og det er planen, at man løbende vil udvide forsøgsgruppen blandt hospitalets personale. 

Nogle af forsøgsdeltagerne vil desuden blive fulgt i op til 3 år med månedlige antistoftest for at klarlægge, hvor længe man bevarer sin immunitet efter et angreb med coronavirus.
LinkedIn Email Twitter