07-01-2018

Duftpolitik eller ej: Sådan snakker du med kollegerne om det

På Roskilde Sygehus har de en duftpolitik. På Vejle Sygehus klarer de sig fint uden. Begge steder taler de med hinanden om det, læs hvordan.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Af Sussi Boberg Bæch 

Duftpolitik_kolleger_web.jpg På Roskilde Sygehus tager de snakken om parfumer og andre dufte, hvis det bliver et problem. Her er det Line Paaske Nielsen (th.) og arbejdsmiljørepræsentant Vibeke Vedel. Foto: Henrik Frydkjær

 
”Jeg plejer at sige til folk, at de dufter lidt for godt. De fleste er OK med det og bliver glade for, at jeg siger det med det samme,” fortæller Sussie Foldager, som er bioanalytiker og arbejdsmiljørepræsentant på Biokemisk Afdeling på Roskilde Sygehus. Sammen med kollegaen Vibeke Vedel, som også er bioanalytiker og arbejdsmiljørepræsentant, sørger hun for at håndhæve den duftpolitik, som sygehuset har haft siden 2013.  De har oplevet kolleger, som blev stødt over det, men de arbejde med de bedste måder at sige det på. 
 
”Jeg kan for eksempel sige, at ’der er nogen, der er generet af, at du dufter af parfume’,” supplerer Vibeke Vedel.

”Det kan godt være svært, fordi det kan opleves som grænseoverskridende, da duft er en personlig sag for mange. Især i starten var det svært at skulle sige det til en kollega, men det er blevet lettere med tiden, og i dag har jeg ingen problemer med at sige det,” forklarer Sussie Foldager, som selv har stire problemer med parfumedufte. De kan give hende hovedpine, hun bliver tæt i næsen og øjnene løber.
 

Mange kolleger har problemer med dufte  

Duftpolitikken på Roskilde Sygehusblev blev indført som et led i Regions Sjællands sundhedsfremme.  Da duftpolitikken blev indført var der pludselig andre kollegaer, der kom til Sussie Foldager og fortalte om deres problemer med dufte.

"Duftpolitikken blev en anledning til at snakke om duftoverfølsomhed på afdelingen, og der var flere, der kom til os og fortalte om deres problem. Vi har mellem otte og ti kollegaer her på afdelingen, der har store problemer med duftoverfølsomhed, så det var en kærkommen lejlighed til at få sat fokus på det,” siger Vibeke Vedel.

De to arbejdsmiljørepræsentanter fortæller, at kollegaerne generelt er rigtig gode til at rette sig efter duftpolitikken, og at det efterhånden er sjældent, at de bliver nødt til at tage den op. Cirka hvert halve år hiver de den op af skuffen, særligt hvis der kommer nyansatte, eller de ansatte begynder at glemme det lidt igen. 

”Så omtaler vi den på et fællesmøde og lader den køre på afdelingens informationsskærm. Vi tager kopier og hænger dem op i omklædningsrummene, hvor der står ’Husk det nu’,” siger
Vibeke Vedel.
 

Vi tager naturligt hensyn 

En duftpolitik henstiller til, at man er duftneutrale i arbejdstiden. Sådan en politik har man ikke på Vejle Sygehus, og bioanalytiker Sally Føns, der har arbejdet ti år på Immunologisk Biokemisk Afdeling, savner det heller ikke. 

”Hvorfor kan det ikke bare være noget, vi snakker stille og roligt om? Jeg synes, det er lidt voldsomt at lave en duftpolitik, og at du ikke må bruge produkter med en lille smule parfume i,” siger Sally Føns og uddyber:

”På vores afdeling tager vi et helt naturligt hensyn, blandt andet fordi vi har med kræftpatienter at gøre, som er meget følsomme over for dufte. Vi kan for eksempel godt bruge en shampoo med en lille smule duft i, men der er ingen, der dufter meget af parfume.”
 

Det skal kunne italesættes 

Sally Føns har en kollega, der er duftoverfølsom, så det er ikke, fordi problemet ikke findes på afdelingen.

”Min kollega, der er duftoverfølsom, er meget åben omkring det. Hvis hun synes, at der er problemer med for meget parfume, siger hun til og fortæller om, at hun ikke kan tåle det. Derefter retter det sig stille og roligt ind,” fortæller Sally Føns. 

For Sally Føns vil en duftpolitik på arbejdspladsen føles grænseoverskridende.

”For mig er, hvordan man dufter, meget personligt, og det vil føles grænseoverskridende at skulle tage en del af min personlighed fra, når jeg går på arbejde. Jeg vil foretrække, at man i stedet for en duftpolitik og et krav om duftneutralitet kan italesætte det, i forhold til at vi skal være her alle sammen og ikke tage bad i parfume,” forklarer hun.
 

Duftpolitikken tager en byrde fra kollegaer

På Roskilde Sygehus mener Vibeke Vedel og Sussie Foldager, at duftpolitikken er rigtig vigtig, fordi den gør det lettere både for dem, der skal bede andre om ikke at bære parfume, og for dem, der får at vide, at de bærer for meget duft.

”Det ville være meget sværere for os at sige det til en kollega, hvis vi ikke havde duftpolitikken. Nu kan vi henvise til duftpolitikken, som er et neutralt dokument, og så føles det måske knap så personligt,” mener Sussie Foldager.

De oplever også, at duftpolitikken tager en byrde fra de kollegaer, der ikke har så nemt ved at sige det til en anden kollega.

”Der er mange, der kommer til os som arbejdsmiljørepræsentanter, fordi de ikke selv kan lide at sige det. Så gør vi det ’beskidte arbejde’ med duftpolitikken i baghånden,” siger Sussie Foldager.

Vibeke Vedel understreger, at duftpolitikken også er til for patienternes skyld.

”Vi kommer meget på de onkologiske afdelinger, så vi ved, at de onkologiske patienter har det rigtig svært, hvis der er nogen, der dufter for meget,” siger hun.
​​​​​
LinkedIn Email Twitter