Donorblod kaster lys over udbredelsen af coronoasmitte

Af Gorm Palmgren, cellebiolog og videnskabsjournalist  

Der er mangel på stort set alt, hvad sundhedsvæsenet har brug for i kampen mod coronavirus. Men alligevel er det lykkedes overlæge og professor Henrik Ullum ved Rigshospitalets Blodbank at få fat i 100.000 testkit, der kan afsløre, om en person har antistoffer mod det berygtede virus i sit blod. De mange testkit er nu fordelt mellem landets blodbanker, hvor donorerne bliver spurgt, om de har lyst til at blive testet. Ved løbende at teste dem hver gang de fremover donerer blod, håber Henrik Ullum at få et overblik over, hvor udbredt immunitet mod coronavirus er, og hvordan immuniteten udvikler sig med tiden. De foreløbige resultater tyder på, at det vil tage lang tid at opnå flokimmunitet, og at sundhedsprisen risikerer at blive meget høj.

Minder om en graviditetstest

På Rigshospitalets Blodbank står afdelingslæge Lene Holm Harritshøj for valideringen af testen, og hun forklarer: "Det ligner en helt almindelig graviditetstest, hvor man afsætter en dråbe serum eller plasma, og efter nogle få minutter kommer der én eller to streger til syne. Én streg betyder, at testen fungerer efter hensigten, men at man ikke har antistoffer mod coronavirus i blodet, mens to streger indikerer, at man har været smittet og har dannet antistoffer." Antistoftesten er altså meget hurtig og simpel at anvende, og langt de fleste analyser foretages på stedet af blodbankens bioanalytikere eller i visse tilfælde af sygeplejersker.

Sådan virker testen

1. I den øverste række ses testforløbet for en negativ blodprøve uden antistof. Væsken fra prøven løber mod højre og frigør to reagenser (et antigen fra coronavirus koblet til en farvemarkør samt et antistof fra kanin koblet til en farvemarkør), der løber videre hen til test- og kontrollinjen. I kontrollinjen binder det opløste antistof fra kanin sig til det fastgjorte antistof mod kanin (anti-kanin-antistof). Farvemarkøren koblet til anti-kanin-antistoffet viser én streg, som tegn på en negativ prøve.
2. I rækken nedenunder ses testforløbet for en positiv blodprøve med antistof mod coronavirus. Testforløbet er som ovenfor, men prøvens indhold af antistof mod corona vil blive ført frem til testlinjen, hvor antistoffets ene arm binder sig til det fastgjorte antigen fra coronavirus. Antistoffets anden arm binder sig til det opløste antigen fra coronavirus. Dette opløste antigen er koblet sammen med en farvemarkør, og dermed fremkommer der to streger som tegn på en positiv prøve.​

Inden undersøgelsen for alvor blev skudt i gang på landets blodbanker mandag den 6. april, har Lene Holm Harritshøj været med til at validere testkittets specificitet og sensitivitet, hvilket er afgørende faktorer ved enhver test. Høj specificitet kan udelukke falske positive, så testen udelukkende finder personer med antistoffer mod det rigtige coronavirus SARS-CoV-2, der giver COVID-19, og ikke andre former for coronavirus eller helt andre virus, som eksempelvis giver almindelig forkølelse eller influenza.  Høj sensitivitet udelukker derimod falske negative, hvor testen ved en fejl ikke detekterer antistoffer i blodet, som ellers er rettet imod det rigtige coronavirus og gør vedkommende immun.

Nogle corona-antistoffer bliver ikke opdaget

"Vi har testet 100 portioner blod, der blev doneret i 2018 og 2019 - altså inden coronavirus kom til Danmark - og som forventet fandt vi ikke spor af antistoffer i nogen af prøverne. Det tyder på, at testkittet er meget specifikt og ikke giver nogen falske positive," forklarer Lene Holm Harritshøj. Sensitiviteten er derimod knap så god, viser en undersøgelse af blod fra 50 patienter, som var syge af COVID-19 og havde fået konstateret coronavirus i kroppen. Her kom testkittet kun frem til, at 77 pct havde antistoffer mod coronavirus i deres blod, selvom man altså må gå ud fra, at antistofferne reelt forekom hos dem allesammen.

Testkittet finder altså ikke frem til alle personer med corona-antistoffer i blodet og giver omkring 23 pct falske negative. Det kan til en vis grad skyldes, at blodprøven er taget tidligt i sygdomsforløbet, så patienten endnu ikke har nået at danne antistoffer, siger Lene Holm Harritshøj. Men der kan også være en anden forklaring: "Immunsystemet hos hver enkelt person vil danne sine egne antistoffer, når det møder coronavirus i blodet. Hos nogle vil antistofferne genkende og angribe en bestemt lille del af virussets overflade, mens de hos andre vil rette sig mod en anden lille del. Testkittet kan kun opdage antistoffer mod et udvalg af dele fra coronavirus, og derfor kan sensitiviteten aldrig blive 100 pct., så vi helt undgår falske negative."

Nye behandlingsmuligheder er nødvendige

De allerførste resultater af selve undersøgelsen kom i sidste uge, og de bygger på analyser af blod fra i alt 1.244 donorer i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Ingen af de jyske donorer havde antistoffer mod coronavirus i blodet, og blandt københavnerne var det kun tilfældet hos 2,7 pct af dem. Overlæge Henrik Ullum havde håbet, at tallet var højere, for med den kliniske viden vi har om coronavirus, skal man op på omkring 60 pct. immunitet i befolkningen, før man kan føle sig tryg ved at åbne samfundet helt op igen.

"De foreløbige resultater tyder på, at det vil tage rigtig lang tid, før vi opnår flokimmunitet, hvor mindst 60 pct er immune," siger overlægen. "Sammenholdt med det antal indlagte og døde, det indtil videre har krævet at nå op omkring 3 pct, frygter jeg, at vi kommer til at betale en meget høj sundhedspris, før vi når flokimmunitet."

Henrik Ullum understreger, at det heller ikke er officiel dansk politik at opnå flokimmunitet ved blot at lade smitten sprede sig. På længere sigt er det nødvendigt at udvikle en effektiv vaccine, mens man på lidt kortere sigt må forsøge at behandle patienter med COVID-19 bedst muligt, forklarer Henrik Ullum og fortsætter: "Det er generelt hurtigere at udvikle, afprøve og få godkendt medicin end vacciner. Jeg håber, det lykkes at finde nye behandlinger, som kan nedsætte sygelighed og dødelighed blandt de smittede, mens vi venter på flokimmunitet eller en vaccine."