Vidste du at? Dine kolleger i faget planlægger din efteruddannelse
I Danske Bioanalytikere er det dine egne kolleger i faget, som hele tiden sikrer sig, at du får det rette tilbud om efteruddannelse. De sidder i en række landsdækkende udviklingsgrupper. Det er unikt, og noget som andre foreninger lader sig inspirere af
Af Kir Klysner, journalist
Hvert år samles bioanalytikere fra nær og fjern for at planlægge efteruddannelse. De sidder i en række udviklingsgrupper, som i samarbejde med Fagligt Udvalg udvikler og planlægger det samlede efteruddannelsesprogram. Og kurserne ledes også af bioanalytikere.
”Det er vigtigt at mødes med sin egen faggruppe om det, der er relevant, og det sikrer vi via det her nationale netværk af bioanalytikere. Det er noget andre fagforeninger misunder os”, siger Lisa Bjørnlund Strandmark, som er konsulent i faglig afdeling i Danske Bioanalytikere. Hun vejleder til daglig medlemmer i efter- og videreuddannelse.
Svært at undvære bioanalytikere
Der er cirka 10 til 15 procent af medlemmerne i Danske Bioanalytikere, der tager efteruddannelse hvert år. Der måtte gerne være endnu flere, hvis det stod til Lisa Bjørnlund Strandmark.
”Vores medlemsundersøgelse har vist, at tid er en vigtig faktor for, om vores medlemmer vælger at tage på efteruddannelse eller ej. ” Det kan være svært at undvære en bioanalytiker i rutinen – især flere dage i træk,” lyder meldingen fra vores medlemmer. Det er derfor, vi har lavet færre kurser fordelt over flere dage og flere enkelte temadage”.
Erfaringsnetværk som ekstra bonus
Charlotte Mose Skov, som er bioanalytiker på Nyremedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, har igennem det seneste år været kursusleder, og hun er stor fortaler for efteruddannelse.
”Det er et fag, som udvikler sig hele tiden, så vi skal hele tiden være parat til at lære noget nyt. Det er rigtig godt at komme afsted, for så får man også et erfaringsnetværk med andre bioanalytikere og kan høre om, hvad de gør hos dem f.eks. i forhold til vagtskifte, og hvilke apparaturer de bruger hos dem”, siger Charlotte Mose Skov, som deler rundhåndet ud af et par gode råd.
”Jeg vil råde til, at man sætter sig rigtig godt ind i kursusprogrammet, for det er ærgerligt at vælge forkert. Man skal helst gå hjem og tænke yes. Jeg tænker, det kan være smart at forhøre sig hos kolleger om, hvad de har været på af kurser,” siger hun.
Afklar dine muligheder
”Hvis man vil noget mere f.eks. tage en diplomuddannelse, så skal man forsøge at formulere, hvad man interesserer sig for. Man skal spørge sig selv, hvad vil jeg med mit fag og hvorfor. Det kan være, man er særligt interesseret i teknik, eller måske vil man gerne forske. Økonomien skal man selvfølgelig også have med i tankerne. På en masteruddannelse kan man typisk arbejde ved siden af, men hvis man skal læse en kandidatuddannelse, så kræver det, at man kan spænde bæltet ind og køre to år på SU”.
Mere om karriere og efteruddannelse
Tjek din overenskomst og kontakt efteruddannelses-afdelingen på tlf. 44 22 32 46, hvis du vil vide mere.
På www.smartlearning.dk kan du få et overblik over en række online videreuddannelse på akademi- og diplomniveau. Du kan tilmelde dig uddannelse på portalen.
Danske Professionshøjskolers udbyder diplomuddannelser. Du kan se en samlet oversigt over diplomuddannelser her.
Du kan finde udbuddet af diplomuddannelser på den enkelte professionshøjskole.
Masteruddannelser udbydes af universiteter. Du kan se en samlet oversigt over masteruddannelser her.
Kilde: FTF, LO