Bert i Jyllands-Posten: Det handler om det rigtige hold
I dagens udgave af Jyllands-Posten kan man læse Bert Asbilds kommentar til regeringens sundhedsudspil.
Regeringen har i sit sundhedsudspil afsat 800 mio. kr. til etablering af større lægehuse; formålet er at få flere praktiserende læger til at arbejde sammen og dele en fagligt mere varieret personalegruppe. Specifikt nævnes sygeplejersker – naturligvis! – samt ”fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl.”, som det hedder. Bioanalytikere er muligvis tænkt som disse ”m. fl.”.
Forfængelighed til side; som fagforeningsformand så jeg unægteligt gerne, at sundhedsministeren kendte os ved rette navn og funktion. OK, han er ny på reviret; måske når han at lære det.
En blind vinkel
Men det kan bekymre, at de embedsfolk, der har ført pennen, ikke har haft et mere præcist blik for, hvilken faggruppe, der arbejder – helt HANDS ON – med diagnostik. Den diagnostik, der efter regeringens hensigtserklæring skal fremrykkes og fremskyndes.
Faktisk er de helt centrale aktiviteter ved udredning og diagnostik – altså prøvetagning, prøvehåndtering og analysearbejde - slet ikke nævnt i udspillet. Hverken som et område, der skal kvalitetssikres eller udvides. En blind vinkel?
I betragtning af at 60-70 procent af fejlene i forbindelse med et blodprøvesvar, opstår før eller under prøvetagningen, er det ikke ligegyldigt, om prøverne tages af en travl lægesekretær eller af lægen, der også har andet at bruge sin tid på. Det er heller ikke ligegyldigt for validiteten af prøvesvarene, om det laboratorieudstyr, der er til rådighed i et lægehus, håndteres og tilses af den faggruppe, der er uddannet i den slags. Ja, bioanalytikere.
Holdet
Min pointe? Det er ikke størrelsen på et lægehus, der gør det ”moderne”, som det også kaldes i regeringens udspil. Det er indholdet. Holdet.
Er der de relevante kompetencer til rådighed? Ville det for eksempel ikke netop være hensigtsmæssigt at udbygge laboratoriefunktionerne i almen praksis, så langt flere analysetyper kan udføres i huset, så prøvesvaret kunne indgå i samtalen med lægen med det samme?
Det er god service og sparer tid og samfundskroner, hvad enten der er tale om alvorlig eller mindre alvorlig sygdom; de sidste skal ekspederes hurtigt, så lægen får bedre tid til at tage sig af de alvorligt syge, de sårbare og de ”tunge” patienter.
Bioanalytiker i praksis
Pt er der ansat ca. 300 bioanalytikere i lægepraksisser i Danmark, og de har langt fra kun med prøvetagning og analysearbejde at gøre. I kraft af deres uddannelse arbejder de også med mange af de nye opgaver, der i dag skal udføres i lægehusene. De er skrappe til tal, it, datahåndtering og akkrediterings-processer. Og flere steder har de også en heldig hånd med kronikeropfølgning.
Enkelte steder er det i øvrigt bioanalytikeren, der reagerer på svar på prøver, der har været indsendt til analyse på et hospitalslaboratorium. Det er ikke uvæsentligt i forhold til regeringens ønske om hurtigere kræftdiagnostik; man risikerer ikke, at svaret ”ligger over” – desværre ikke en udsædvanlig hændelse i sundhedsvæsenet! - fordi lægen er fuldt booket, og de andre ansatte ikke ved, hvornår et prøvesvar eller en kombination af prøvesvar bør udløse rød alarm.
Rigtig mange praktiserende læger oplever det imidlertid stadig som bøvlet og kostbart at opruste på personalesiden. Det bør de få incitamenter og støtte til, så de får sat det skarpeste hold i deres praksis.