"Der skal optages 120 flere bioanalytikerstuderende om året"

Hvis ikke bioanalytikerfaget skal æde sig selv op indefra, skal der turbo på uddannelsen af flere bioanalytikere, mener dbio’s formand, Martina Jürs, og resten af hovedbestyrelsen. De mener, at der permanent skal optages flere studerende på uddannelserne.

Nyhed

Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør

dbio plakat DSC_0891_1
Tidligere ønsker om flere studiepladser er blevet bremset af at der er for få kliniske uddannelsespladser på hospitalerne i regionerne. Arkivfoto: Helle Arensbak

Coronaepidemien viser, at der er mangel på bioanalytikere. De klinisk mikrobiologiske laboratorier måtte have hjælp fra bioanalytikere fra andre specialer, fra jobbanker, studerende og andre faggrupper. Danske Regioner har nu taget initiativ til, at der på grund af det ekstraordinære arbejdspres især i de mikrobiologiske afdelinger skal ansættes, hvad der svarer til mindst 140 ekstra årsværk i laboratorierne.

Danske Bioanalytikere mener, at der også på længere sigt er behov for flere uddannede bioanalytikere
og foreslår, at dimensioneringen på bioanalytikeruddannelserne øges, så der permanent optages flere studerende på uddannelserne.

Hvorfor melder dbio ud, at der skal optages flere på bioanalytikeruddannelserne? Danske Regioner sørger jo nu for, at der bliver ansat flere i laboratorierne, så bioanalytikerne ikke fortsat skal opleve
det arbejdspres, som de har været underlagt siden foråret.

Martina: Det er dejligt, at Danske Regioner har fået øjnene op for det uholdbare arbejdspres i flere sygehuslaboratorier. Men de, der p.t. ansættes ekstra i laboratorierne er jo for en stor dels vedkommende ikke uddannede bioanalytikere, men laboranter, molekylærbiologer og andre faggrupper. Så det løser ganske vist problemet her og nu, men ikke på længere sigt, hvor vi ved, at der bliver mangel på bioanalytikere.

Det er der flere grunde til: I 2019 fik vi udarbejdet en ekstern rapport over udbud og efterspørgsel på bioanalytikere. Den viste, at en tredjedel af de nuværende bioanalytikere og laboranter vil være gået på pension i 2030, og selvom der hvert år uddannes nye bioanalytikere, er det ikke nok til at dække behovet.

I dbio har vi også undersøgt, hvor mange bioanalytikerstillinger der er besat af andre faggrupper på grund af mangel på bioanalytikere. Substitutionen, som det så fint hedder, er på landsplan 11 procent, men tallet varierer. I Hovedstaden er der ansat andre faggrupper i hele 18 procent af stillingerne, og i Region Nordjylland, som har svært ved at tiltrække bioanalytikere, udgør substitutionen 12 procent.

Desuden forventer vi en øget efterspørgsel på bioanalytikere i fremtiden. Vi ved blandt andet, at POCT-området er i vækst. Her vil der blive brug for bioanalytikere, der kan kvalitetssikre udstyr og oplære  personale i kommunerne i at bruge det. Jeg tror også, at der vil komme endnu mere fokus på kvalitetssikring fx i form af et nationalt poct-center, som er en af dbio’s mærkesager. Her vil der skulle ansættes en del bioanalytikere. Personlig medicin vil også komme til at fylde mere både i klinikken og i forskningen. Så der bliver bud efter bioanalytikerne.

Udklip_grafik_alder

Danske Bioanalytikere ønsker et øget optag om året på 120 studerende. Hvorfor er tallet netop 120 og ikke 150 eller 200 flere?

Martina: Tallet er bl.a. baseret på den eksterne rapport om behovet for bioanalytikere, som jeg omtalte før. På tallene for substitution og en arbejdsløshedsprocent blandt bioanalytikere, der i mange år stabilt har ligget på 1-1,5 procent. Desuden har vi spurgt dbio’s regionsformænd, som har kendskab til, hvordan mangelsituationen er i de enkelte regioner. dbio’s hovedbestyrelse går da også ind for, at der oprettes en uddannelsesinstitution i Nordjylland, som er regionen med de største rekrutteringsproblemer.

Tror du på, at der vil være 120 flere unge, der har lyst til at uddanne sig til bioanalytiker?

Martina: De senere år er det ikke alle ansøgere, der er blevet optaget, selv om de har opfyldt optagelseskriterierne. Desuden er der med den aktuelle sundhedskrise ekstra fokus på sundhedsuddannelserne og herunder bioanalytikere. Det er blevet nemmere for de unge at se, at disse job giver mening. Så jeg tror på, at der vil være ansøgere nok.

Fra hvornår skal det ekstra optag ske?
Martina: Jeg håber på, at det allerede kan blive her i sommer, for vi skal i gang nu. Det tager jo trods alt 3,5 år, før de er færdiguddannet.

Hvordan forholder uddannelsesinstitutionerne sig til en øget dimensionering?
Martina: Vi har spurgt uddannelseslederne på de fem bioanalytikeruddannelser, og de vil gerne øge deres optag. Udfordringen er ikke der, men ude på laboratorierne, hvor de skal finde flere kliniske uddannelsespladser.

Hvad siger Uddannelses- og Forskningsministeriet, som vel er dem, der skal give uddannelserne grønt lys?

Martina: I juni meldte ministeriet ud, at der skulle oprettes 5.000 ekstra studiepladser i år, og at der skal være fokus på velfærdsuddannelserne, som bioanalytikerne jo hører ind under. Jeg har på Twitter understreget over for ministeriet, at der er brug for flere bioanalytikere. Det gælder jo om at presse på for at blive hørt. Vi har også haft et møde med Finansministeriets embedsfolk for at gøre opmærksom på det. Egentlig var mødet sat i værk for at diskutere mangel på sosu’er og sygeplejersker, som der er stor bevågenhed på fra regeringens side. Vi pressede på for at komme med for at fortælle, at vi også har en vigtig dagsorden. Sammenlignet med behovet for sygeplejersker, hvor man taler om 1.000 ekstra,
tror jeg, at ministeriet har svært ved at forholde sig til vores ønske om 120, men vi har endnu ikke fået et svar fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Tidligere er ønsker om flere studiepladser blevet bremset af, at der er for få kliniske uddannelsespladser på hospitalerne i regionerne. Den situation har vel ikke ændret sig?
Martina: Nej, det har den ikke. Men for mig er præmissen, at der SKAL uddannes flere bioanalytikere, og så må vi i gang med at tænke anderledes og nyt. Kunne studerende måske følge med i vagtrul? Eller køre med ud i de mobilordninger, hvor bioanalytikere kører hjem til patienterne. Eller er der mindre specialer eller afdelinger, som fx pacemaker-klinikken i Gentofte eller forskningslaboratorier, der kunne have studerende, evt. med en bioanalytikerunderviser fra et andet speciale koblet på?

Vi skal tænke kreativt og på tværs, men naturligvis bevare den kliniske uddannelse. Skolepraktik er for mig ikke en løsning. De studerende skal ud i laboratorierne og opleve faget i virkeligheden. Jeg ved godt, at nogle vil reagere med afvisning, fordi de ikke kan se, hvordan de kan rumme flere studerende end nu. Men vi er NØDT til at fylde op fra den anden ende, når så mange går på pension. Blandt ældre bioanalytikere er der en vilje til at blive længere, det ved jeg, og det er dejligt, men der skal også være en respekt for
den enkelte, som gerne vil trække sig tilbage.

Men kan vi ikke risikere, at det bliver antallet af kliniske uddannelsespladser, der igen bliver stopklodsen?

Martina: Bioanalytikerunderviserne påtager sig allerede i dag en kæmpe opgave. De er meget fremsynede og kerer sig om fagets udvikling. Og jeg oplever, at de forstår, at det er professionen, det handler om.

De kan se det store billede, nemlig at der pinedød SKAL uddannes flere, men det er naturligvis ikke det samme som at sige, at det bliver nemt, og det må heller ikke føre til, at uddannelsens kvalitet falder. Men jeg tænker også, at hvis Danske Regioner nu sørger for, at der kommer bedre normeringer, så arbejdspresset ikke er tårnhøjt, så bliver det måske også en mindre udfordring at skulle have studerende.

En sagde for nylig til mig:  ”Det at have studerende er ligesom at være til jobsamtale hele tiden,” og jeg kan se, at den opgave løfter afdelingerne rigtig flot. Jeg har lige siddet og læst ansøgningerne til bachelorprisen, som uddeles i august. Niveauet er jo rigtig, rigtig højt, og når jeg er ude og uddele prisen, er både de studerende og afdelingerne rigtig stolte.

Og hvad med regionerne, det er jo i sidste ende dem, der er arbejdsgiverne, og som skal sikre den kliniske
uddannelse af de studerende?

Martina: Danske Regioner vil ikke sige, hvor mange ekstra pladser de ser som mulige. Men
vi presser på politisk, og det bliver vi ved med. 

42 EKSTRA STUDERENDE I ÅR
I juli i år indgik samtlige partier i Folketinget en aftale om 5.000 ekstra studiepladser på grund af coronakrisen. De 4.500 ekstra pladser er gået til it og teknologiske uddannelser. Velfærdsuddannelser
som sygeplejerske, pædagog og bioanalytikere har samlet set fået 500 nye studiepladser, og heraf
har bioanalytikeruddannelserne fået 42.

Særligt benyttede sider på dbio.dk