19-03-2021

Fra laborant til bioanalytiker: "Jeg har ikke fortrudt et øjeblik"

En merituddannelse gav adgang til Susse Andersens drømmejob. I dag ville uddannelsen ikke være nødvendig, mener hun. ”For mig var det alletiders mulighed. Hvis ikke jeg havde kunnet tage uddannelsen som merit, ville jeg ikke være blevet bioanalytiker”.

​​​​​​​Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør
susse_web.png 

”Uden en autorisation som bioanalytiker ville jeg aldrig dengang være kommet ind på en nuklearmedicinsk afdeling, som uddannet laborant. I dag har vi i min afdeling også ansat laboranter, der arbejder på lige fod med bioanalytikerne”, fortæller Susse​ Andersen.​

 
I 2008 blev Susse Andersen interviewet til fagbladet dbio, fordi hun var en af de første studerende på en nyoprettet merituddannelse til bioanalytiker. Susse var uddannet laborant og havde arbejdet i mange år i industrien. Nu ønskede hun sig et job med patientkontakt og helst i en nuklearmedicinsk afdeling.

I dag 12 år senere arbejder Susse Andersen i sit drømmejob i Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk
Afdeling på Odense Universitetshospital. Hun er i mellemtiden fyldt 60 år og er gået ned på 32 timer om ugen.

”Jeg har haft rigtig meget glæde af, at jeg uddannede mig til bioanalytiker dengang. Jeg er god til at modtage patienter og skabe tryghed for dem. Hos os er patientkontakten jo ofte af længere varighed. Mit job er desuden dejligt varieret. Vi tilbyder så mange forskellige undersøgelser og behandlinger
i vores afdeling”, siger Susse Andersen.

Bioanalytiker på 2,5 år​

Den daværende merituddannelse blev udbudt af VIA i Aarhus. Den tog to et halvt år, var målrettet laboranter og var et fjernstudium med kortere praktikperioder i samtlige specialer.

”For mig var det alletiders mulighed. Hvis ikke jeg havde kunnet tage uddannelsen som merit, ville jeg ikke være blevet bioanalytiker”, konstaterer hun. 

I dag ville hun ikke have haft samme incitament. Manglen på bioanalytikere betyder, at laboratorierne nu ansætter mange laboranter og ikke kun til blodprøvetagning.

Ikke interessant for allerede ansatte 

”Uden en autorisation som bioanalytiker ville jeg aldrig dengang være kommet ind på en nuklearmedicinsk afdeling, som uddannet laborant. I dag har vi i min afdeling også ansat laboranter, der arbejder på lige fod med bioanalytikerne”, fortæller hun.

Og de laboranter som allerede har fået foden indenfor, tror hun ikke har lyst til at bruge tid på at tage en merit for at blive bioanalytiker.

”Hvis det var mig, ville jeg ikke være motiveret til at gøre den ekstra indsats, når jeg allerede havde et godt job og pension. Til gengæld tror jeg, at en del laboranter i industrien kan være interesserede. Udenfor Hovedstaden er der stadig mange ledige laboranter”, siger Susse Andersen.
 

 En merituddannelse som genvej

 
  • ​Danske Bioanalytikeres hovedbestyrelse har besluttet, at de vil arbejde for, at der oprettes en merituddannelse til bioanalytiker for fx molekylærbiologer, molekylærmedicinere og laboranter.

  • Merituddannelsen skal tilsammen med, at der bliver optaget flere ordinære studerende på de nuværende uddannelser, medvirke til, at der hurtigt kommer flere bioanalytikere ud på arbejdsmarkedet. 

  • Der er i øjeblikket stor mangel på uddannede bioanalytikere, og laboratorierne ansætter medarbejdere med anden faglig baggrund i stillingerne.
LinkedIn Email Twitter