Der blev uddelt ”tak” til stormødet

Flertallet af dbio´s tillidsrepræsentanter var den 17. maj 2018 sammen med over 800 andre tillidsrepræsentanter i Sundhedskartellet til stormøde for at gennemgå forhandlingsresultatet. Det var en dag med glade følelser udenpå tøjet.

Nyhed
Bert_Asbild_TR_mode_scenen

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Af Kir Klysner, journalist​​​​

​Der var samling på forhandlingsdelegationen fra Sundhedskartellet igen til stormødet. Her ses dbio´s formand Bert Asbild i selskab med formændene fra Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeautforeningen. 

De grønne jakker og bloddråberne var blevet hjemme. Til gengæld var rummet fuld af taksigelser, da 900 tillidsrepræsentanter i Sundhedskartellet- heraf næsten 100 fra dbio - mødtes til stormøde den 17. maj 2018. 

Forhandlerne takkede for den store opbakning, og tillidsrepræsentanterne takkede forhandlerne for indsatsen. 

”Vi var ikke kommet nogen vegne uden jer. Det var en vanvittig fed opbakning, vi fik både foran Forligsinstitutionen og ude i landet,” sagde Bert Asbild. 

”Vi har aldrig været så synlige, og det skyldes ikke kun de grønne jakker og bloddråberne. Der var jo nogen, der bar dem. Det her har udviklet sig til en bølge af fællesskab. Det er nu, vi skal have fat i de kolleger, der ikke er med,” fortsatte Bert Asbild. 

Hverken han eller de andre forhandlere lagde skjul på, at det har været hårdt at nå til resultatet, som de står med i dag. 

”Det har været hårdt ikke at få sovet og ikke at have et liv ved siden af. Men på en måde har det også et privilegium at få lov at være med til. Det var da skide spændende undervejs,” sagde Bert Asbild. 

Den største overraskelse 

Spørgsmål i plenum med de i alt 900 deltagere i den store sal på Hotel Nyborg Strand gik bl.a. på ligeløn, lønstigninger til lavtlønnede, nødberedskab og reguleringsordningen.

Spørgsmål efterfølgende i enerum for bioanalytikerne gik f.eks. på stigninger for laboranterne – hvem omfatter det, stigninger for afdelingsbioanalytikerne og formuleringen omkring frokostpausen, som er den samme som tidligere – det er der altså ikke ændret på.

”At vi fik løftet afdelingsbioanalytikerne fra løntrin 3 til løntrin 5 var det, der overraskede mig mest. Vi troede ikke, det kunne lade sig gøre, men vi fik det,” sagde Bert Asbild efter sin korte gennemgang af resultaterne. 

Stemmeprocenten skal op 

Bert_Asbild_TR_dbiomode
Formand Bert Asbild sammenlignede forhandlingsforløbet med den hårdeste rute i cykelløbet Tour De France. Foto: Kir Klysner.

Tillidsrepræsentanterne i dbio gik hjem med den gode nyhed om, at stemmeprocenten efter et døgn er på næsten 30 procent, hvilket skabte stor glæde blandt deltagerne, mens Bert Asbild kom med en yderligere opfordring.  

”Få den nu op!"

Læs mere om urafstemningen (bag log-in). ​

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk