"Den kemifri blodpose er perfekt til plasma"
To bioanalytikere vurderer, at en ny blodpose uden pvc og ftalater er som skabt til opbevaring af plasma. Plasten er glasklar, så plasmakvaliteten lynhurtigt kan bedømmes. Therese Gudmann Hvid kalder ftalatfri blodposer for en af sine kæpheste.
”Hvis der virkelig skal ske noget, skal nogle af de store posefirmaer på banen, og måske skal der også lovgivning til, der forbyder ftalater i blodposer. Det er kedeligt, hvis et forbud skal styre det, men måske er det det, der skal til,” siger kvalitetsbioanalytiker Therese Gudmann Hvid. Foto: Claus Bech
”Vi er temmelig begejstrede for den blodpose, som er udviklet i EU-projektet,” siger Therese Gudmann Hvid, der kvalitetsbioanalytiker på Vævs- og Transfusionscentret i Næstved.
Hun har sammen med ledende bioanalytiker Lone Nielsen fra Nykøbing Falster Sygehus besøgt fabrikken Melitek, hvor plastikgranulatet til blodposerne produceres. Selve posen fremstilles i Italien.
Therese Gudmann Hvid uddyber:
”Vores nuværende blodposer er matterede, og der kan det være svært at se, om plasmaen er så klar, at kvaliteten er i orden. Hvis den er mælkehvid, er der fedt i plasmaen, og så sorteres den fra. Så vi anbefalede direktør for Melitek Jesper Laursen at tage kontakt til producenter af plasmaposer og gå videre med poser udelukkende til plasma. Posen har i forsøg vist sig at kunne fryses, så det vil fungere,” siger hun.
I øjeblikket vokser behovet for plasma til produktion af medicin eksplosivt, mens brugen af erytrocytter falder, og i de danske blodbanker satses der i større grad på plasmaferese.
En kæphest
Therese Gudmann Hvid kalder ftalatfri blodposer for en af sine kæpheste.
”Stofferne kan være et problem for de kronisk syge. Fx kræftpatienterne, som får rigtigt mange bloddonationer, og hvis immunforsvar er dårligt. Også de helt små børn, som får meget blod, er udsatte for de hormonforstyrrende stoffer,” siger hun.
Hun nævner desuden plasmaferesedonorerne, som giver plasma hver 14. dag. Donationen tager 45 minutter, og blodet løber ud og tilbage i donor igen gennem slanger med ftalater.
”Det er jo et etisk dilemma, at donor gør en god gerning, men måske samtidig udsætter sig for en sundhedsfare. Men rent konkret ved vi det ikke,” siger Therese.
Hun tænker også på sine kolleger, som hver eneste dag håndterer flere hundrede blodposer.
”Ftalater migrerer jo ud på hænderne og andre steder. Så arbejdsmiljømæssigt er de måske også et problem. Igen ved vi ikke helt, hvordan de virker på menneskekroppen. Men man kendte jo heller ikke til risikoen med asbest, før folk blev syge,” siger hun.
Vil presse på
Therese Gudmann Hvid har for nylig nævnt ønsket om ftalatfri blodposer for den nye danske direktør for det internationale firma Macopharma, som leverer blodposer til fire ud af Danmarks fem regioner.
”Vi vil også sætte fokus på det her, hver gang vi går i udbud med blodposer. Ligesom vi i den landsdækkende erfagruppe for kvalitetssikring i blodbankerne vil have det på dagsordenen og orientere hinanden om udviklingen,” siger hun.
Men hun er også realistisk.
”Hvis der virkelig skal ske noget, skal nogle af de store posefirmaer på banen, og måske skal der også lovgivning til, der forbyder ftalater i blodposer. Det er kedeligt, hvis et forbud skal styre det, men måske er det det, der skal til,” siger hun.
