17-09-2018

Holder patienterne i live: Danmarks yngste perfusionist

Ceren Ünal er med til at sørge for, at patienterne holdes i live under hjerteoperationer. Med sine 29 år er hun Danmarks yngste perfusionist og en af de få med bioanalytikerbaggrund.

Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør

CerenHLM.jpg

Ceren Ünal på en operationsstue ved hjerte-lunge-maskinen, som hun styrer under det kirurgiske indgreb.  Hjerte-lunge-maskinen består af nogle mekaniske pumper,  skærme til monitorering og rigtigt mange  slanger, som er de slanger, man kobler til patientens kredsløb. Foto: Privat

 
 
Første gang jeg så et standset hjerte starte med at slå igen, da det fik blodtilførsel, tænkte jeg ’wow’. Jeg blev helt forelsket,” fortæller Ceren Ünal.

Ceren er ansat på afdelingen Hjerte-, Lunge-, Karkirurgi, Aarhus Universitetshospital. Med sine 29 år er hun  Danmarks yngste perfusionist og en af de få med bioanalytikerbaggrund. For hele landet tæller kun 32 af slagsen.

Ceren Ünal forelskede sig i faget, da hun  fik lov til at overvære en operation, og forelskel- sen er vokset  til kærlighed.

”For mig er det drømmejobbet. Det er akut arbejde, som giver et adrenalinkick, og det er ansvarsfuldt. Perfusionistens arbejde har en enorm betydning for den patient, der bliver opereret,” siger hun.
 

Et fake hjerte

Forestil dig en operationsstue. Patienten på lejet, kirurgen i gang med en hjertetransplan- tation. Ved siden af operationslejet sidder perfusionisten og monitorerer og styrer hjerte- lunge-maskinen. Patientens hjerte er standset.
 
”Hjertet  standses ved de operationer, hvor kirurgen skal operere inde i selve hjertet. Det kan ikke altid lade sig gøre på et bankende hjerte, det vil flyde ud med blod,” forklarer Ceren Ünal.
 
Hjertet standses, ved at der sprøjtes en kaliumholdig 4 grader kold væske ind, som lammer hjertemusklen. Kirurgen stopper blodtilførslen  til hjertet med en tang klemt sammen lige ved afgangen af hovedpulsåren, så når hjerte-lunge-maskinen kobles til patienten, kører man uden om hjerte- og lungekredsløbet. Det er hjerte-lunge-maskinen, som nu sørger for den fulde cirkulation.
 
”Maskinen er en mekanisk pumpe, som overtager hjertets arbejde med at lede blodet rundt i kroppen. Ud fra patientens højde og vægt beregner jeg, hvor mange liter blod pr. minut patienten skal have tilført,” siger Ceren.
 

Ingen tissepauser

Inden  en operation gælder det om at have tisset af. For hvis der ingen perfusionist er til at afløse, hvilket kan forekomme ved en akut operation om natten, eller hvis de andre perfusionister har travlt, er der ingen pause.

”Ved en hjerteoperation varer selve det kirurgiske arbejde cirka 2 til 3 timer, men  det kan sagtens tage længere tid – op til 6-7 timer,” fortæller Ceren, som sammenligner sit arbejde med pilotens  i et cockpit.

”Jeg sidder og monitorerer utroligt mange skærme samtidig. Jeg kontrollerer, om der er blod nok i blodbanen. Om blodet er tilstrækkeligt for- tyndet, om det har den rette temperatur, om biokemien er i orden, og om det tekniske ved maskinen fungerer optimalt. Det er meget ansvarsfuldt, for der er ting, der kan gå galt,” siger hun.
 

Perfusionistaspirant

Ceren Ünal blev uddannet bioanalytiker fra VIA Aarhus i 2012. Da var hun  23 år gammel og ville gerne læse videre inden for et område med nye udfordringer.
 
Hun tyrede Uddannelsesguiden igennem og opdagede, at hun  som bioanalytiker kunne tage en master i kardiovaskulær teknologi, som kan anvendes til at arbejde som perfusionist. Ceren kontaktede en overlæge på hjerte-lunge-karki- rurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
 
”Ville hun  ind og se en operation?”
 
”Ja,” lød svaret, og det var her, hun  første gang så et standset hjerte og forelskede sig.
 
Ceren tjekkede bioanalytikerjob.dk hver dag, men  først efter to år blev der slået en stilling som perfusionistaspirant op. Der var bare den forhin- dring, at kravet er mindst to års arbejdserfaring, og Ceren havde kun halvandet fra to klinisk biokemiske afdelinger. Med kun 32 perfusionister på landsplan og et job, som de færreste forlader igen, er det et nåleøje. Men hun  blev kaldt til samtale.
 
”Jeg tror, det blev mig, fordi jeg til samtalen viste, at det her ville jeg rigtigt, rigtigt gerne. At jeg var ambitiøs og ville blive ved med at prøve at blive perfusionist, hvis det ikke lykkedes nu,” erklærer hun.
 

Stærkt teamarbejde

På operationsstuen har kirurgen altid det sidste ord, forklarer Ceren, men  ellers er jobbet  et ud- præget teamarbejde, hvor alle bidrager på lige fod og rådfører sig med hinanden.
 
”Som perfusionist er jeg med til at træffe nogle beslutninger, som gavner patienten. Fx kan vi stå med en patient, som respiratorisk har det rigtigt dårligt. Ved fælles hjælp, en mini-hjerte-lunge-maskine og efter 10 minutter får patienten farve i kinderne igen. Det er vildt!”
 

Henter patienter i helikopter

Ceren Ünals jobkontrakt lyder på 37 timer om ugen, men da fagbladet snakker med hende, er hun  i gang med 14 dages afspadsering. Hendes arbejdstider er nemlig meget skiftende. Hvis en operation fx trækker ud, bliver hun  naturligvis, til den er færdig. Hun har tilkaldevagter og kan blive ringet op på alle tider af døgnet, hvis der er behov for en akut hjerteoperation.
 
At det ikke er et 8-16-job, er også med til at gøre det til et drømmejob, fortæller hun:
 
”Jeg elsker at blive ringet op klokken 4 om natten og skulle ind til fx en hjertetransplantation. At man gør det både for sig selv og for en anden person, er så tilfredsstillende.”
 
Hjerte-lunge-karkirurgisk afdeling i Aarhus har indtil september i år landsdækkende funktion inden for den respiratoriske støtte ved hjælp af en mini-hjerte-lunge-maskine, så som perfusionist flyver eller kører Ceren Ünal også rundt og henter lungesyge patienter i andre dele af riget eller i Grønland. Ligesom hun  også medvirker i forskning på grise.
LinkedIn Email Twitter