Danmarks farligste eksemjob

Frisører, sundhedspersonale, medarbejdere inden for rengøring og fødevarehåndtering samt låsesmede er de faggrupper med størst risiko for at udvikle kontakteksem. Det oplyser Videncenter for Allergi.

Nyhed

Af Kirsten Gregers Jørgensen, journalist

Foto 1_web_Fotosearch_k17439540

Latexallergi i et tidligt stadie. Huden rødmer og det er tydeligt at se, at eksemet breder sig. Foto: Dreamstime.

En landsdækkende undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2012 viste, at knap hver fjerde (23,42 procent) bioanalytiker og farmakonom havde haft hudproblemer inden for de seneste 12 måneder. For laboranter var tallet 26 procent og for sygeplejersker 29 procent.

De tre typiske former for eksem hos bioanalytikere er:

  • eksem efter brug af formalin
  • eksem fra gummihandsker (latexallergi)
  • eksem på grund af hyppig brug af afspritningsmidler.

Håndsprit og hudgener

I dbio’s medlemsundersøgelsen var generne ved brug af håndsprit et af emnerne, og undersøgelsen viste, at 94 procent af dbio’s medlemmer bruger håndsprit dagligt.

Næsten hver femte, 19 procent, oplever hudgener i forbindelse med brugen af håndsprit.

Læs resten af historien om håndeksem i det nye nummer af Fagbladet 6/7 2015.

KONTAKTEKSEM

Kontakteksem ses oftest på hænderne og går derfor også under navnet håndeksem.

  • Omkring hver 10. voksne dansker har kontakteksem ifølge Astma-Allergi Danmark.
  • Flere kvinder end mænd har kontakteksem
  • Kontakteksem kan være arbejdsbetinget
  • Der anmeldes cirka 2000 tilfælde om året til Arbejdsskadestyrelsen
  • Arbejdsskadestyrelsen anerkender 2/3 af alle anmeldte tilfælde
  • ​Cirka 95 procent af dbio’s sager om håndeksem anerkendes som arbejdsskader

Kilde: Astma-Allergi Danmark og dbio

Særligt benyttede sider på dbio.dk