15-05-2018

Terapeutisk brug af psykedeliske stoffer - det siger eksperterne

LSD er forbudt i Danmark og kendt som et party-drug, men nu undersøges det om LSD og andre psykedeliske stoffer som MDMA og psilocybin kan bruges i behandlingen af depression, PTSD og til terminale kræftpatienter, som har dødsangst.

svampe.jpg 

Nogle svampe indeholder stoffet psilocybin. Psilocybin har f.eks. været afprøvet på personer med klyngehovedpiner og alkohol- og tobaksafhængighed - og det med succes. 


​​​​​​​​​Af Helle Broberg Nielsen, journalist

I 1950´erne eksperimenterede man med at give psykiatriske patienter store doser LSD i en kælder under Frederiksberg Hospital. Patienterne var fastspændt og alene, mens de gennemlevede voldsomme hallucinationer. Nogle af dem begik senere selvmord. 

I 1960´erne blev stofferne koblet sammen med beatkulturen og ungdomsoprøret i almindelighed – og modstanden mod USA’s krig i Vietnam i særdeleshed. Det ledte til at stofferne blev kriminaliseret først i USA i og senere i resten af verden. 

I de videnskabelige miljøer blev det efterhånden svært at skaffe forskningsmidler til nye større studier med psykedeliske stoffer. Men nu er et nyt gennembrud med forskning i  psykedeliske stoffer angiveligt i fuld gang.

”Meget tyder på, at disse stoffer står foran en omklassificering. De har været dømt ude i lang tid. Nu er de stærkt på vej til at blive dømt inde igen. Og det sker med en eksplosiv fart,” siger David Erritzøe, dansk psykiater, der selv har forsket på området de seneste ni år. Han er akademisk-klinisk lektor ved universitetet Imperial College i London og afsluttede sidste år med sine kolleger et pilotstudie, hvor 20 ellers behandlingsresistente patienter med svære til moderate depressioner blev behandlet med stoffet psilocybin.

Forskning på Rigshospitalet 

David Erritzøe har bidraget på sidelinjen til et studie, der er i gang på Rigshospitalet under ledelse af professor Gitte Moos Knudsen. 

Her benytter forskerne scanningsteknologi til at forsøge at kortlægge, hvordan det påvirker hjernen hos 12 raske forsøgspersoner, når de får en dosis psilocybin. 

Resultaterne offentliggøres tidligst om et år. Formålet er ifølge Gitte Moos Knudsen at blive bedre til at behandle depression.

”Depression er en frygtelig sygdom, som vi ikke er særligt godt i stand til at behandle. Der er for mange, som ikke bliver hjulpet, og derfor skal man finde nogle behandlinger, som virker. Der er helt klart et potentielt behandlingssigte i det her,” siger Gitte Moos Knudsen og uddyber: 

”Der er altid en vis skepsis over for kemi, der påvirker hjernen, og det skal der vel også være.
Men det er et ret velafprøvet stof, det er ugiftigt, og der er ikke noget misbrugspotentiale.” 

Meget svært at lave dobbeltblindede forsøg

Poul Videbech, overlæge og professor på Psykiatrisk Center, Glostrup synes, det her forskningsområde er enormt interessant, men han understreger, der er langt til at kunne frigive stofferne som behandling. 

Han pointerer desuden, at det er svært at leve op til guld-standarden inden for psykiatrisk forskning med det randomiserede, dobbeltblindede forsøg, da en forsøgsdeltager typisk vil kunne mærke om vedkommende har fået et euforiserende stof eller en kalktablet.


​​​​​
LinkedIn Email Twitter