Breaking: Martina Jürs er dbio's nye formand

Danske Bioanalytikere har fået ny formand. Det er en drøm, siger hun.

Nyhed
Martina
Formand Martina Jürs

​​​​​​​​​Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør

”Tusind tak”, Martina Jürs røde hår lyser i oktober-solen, der vælter ind ad vinduet. Hun er et stort smil. For spændingen er endelig udløst her den 1. oktober klokken 12, hvor fristen for kandidater til formandsposten udløber.

Martina Jürs er Danske Bioanalytikeres nye formand, valgt uden modkandidater. Hun siger:

”Tusind tak for tilliden og den store opbakning, som jeg har oplevet, når jeg møder jer både i virkeligheden og på de sociale medier. Det er en drøm og et privilegium at få lov til at stå i spidsen for jer, at få lov til at dele ud af jeres viden og erfaringer til samarbejdspartnere, politikere og kolleger hjemme og rundt om i hele verden. Det har jeg kunnet gøre, fordi I bakker op om det og om dbio. Jeg vil kæmpe videre for en endnu stærkere profession sammen med jer alle”, siger hun.

Martina Jürs er netop kommet hjem fra IFBLS verdenskongres i Firenze, hvor dbio gjorde PR for kongressen i 2020, som holdes i København. 56 danskere deltog og rigtig mange af dem hev fat i Martina Jürs for at fortælle, at de rigtig gerne vil bidrage i 2020.

Martina Jürs tiltræder som ny formand på dbio’s kongres i november.​

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk