Blodtest til tidlig sporing af kræft vækker begejstring

​​​​​​​​​​Af Helle Broberg Nielsen, journalist

Fire ud af fem patienter, der bliver diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen, dør inden for det første år. Kræft i æggestokkene er ligeledes symptomfri indtil langt henne i forløbet, hvor kræften typisk er metastaseret. 

Det samme gør sig gældende for andre kræfttyper, men nu har et forskerteam på Johns Hopkins University angiveligt skabt et gennembrud: 

På baggrund af blodprøver fra knap 2.000 forsøgspersoner – 850 raske og 1.005 med nogle af de hyppigst forekommende kræftsygdomme – er det lykkedes teamet at finde markører efter kræftceller i blodet hos patienter, hvor kræften ellers endnu ikke havde bredt sig til andre organer. 

Find den kræft

Studiet, der blev publiceret i det amerikanske tidsskrift Science i januar, har internationalt givet genlyd af begejstring, også herhjemme.

CancerSEEK, som metoden er navngivet, kan med 69-98 procent sikkerhed, alt efter kræfttype, diagnosticere kræft. De kræftformer, teamet har fokuseret på, var foruden netop bugspytkirtel- og æggestokkræft kræft i lever, mave, spiserør, tarm, lunge og bryst.

Testen kunne desuden med 83 procent sikkerhed afsløre, hvor i kroppen tumoren var. Ydermere kunne blodprøven med en træfsikkerhed på hele 99 procent afgøre, om en person ikke havde kræft. 

Kun syv af de 850 raske forsøgsdeltagere fik således et falsk positivt udfald på prøven.

”Det mest spændende forskningsresultat”

Cheflæge Niels Kroman fra Kræftens Bekæmpelse er ikke mindst imponeret over testens specificitet.

”Metoden går ud på at finde spor efter både muteret DNA og protein efter kræften, og det ser ud til, at det er den kombination, der gør den så præcis. De otte kræfttyper, studiet omfatter, er netop nogle, som vi ikke allerede har screeningsværktøjer til, og som ellers først bliver diagnosticeret, når de er ret fremskredne."

"Nu får vi mulighed for at finde kræften hos symptomfrie personer, og mens tumoren stadig er operabel. Så når jeg er oppe på den helt store klinge, er det, fordi det simpelthen er det mest spændende forskningsresultat, jeg har set i mange år,” siger Niels Kroman.

Han og resten af verden afventer nu resultaterne af et opfølgende og omfattende forskningsprojekt, hvor man vil analysere blodprøver på forsøgspersoner, der endnu ikke er blevet diagnosticeret med kræft, men måske har kræft i meget tidlige faser. Viser testen også i dén sammenhæng overbevisende resultater, er vejen banet som et generaliseret screeningsværktøj, forudser han.

Kan måske i fremtiden benyttes hos den praktiserende læge

”Det kan betyde, at den praktiserende læge vil kunne benytte testen, så kun de patienter, der har kræft, sendes videre til billeddiagnostik og skopier. Ligesom det også vil være særdeles attraktivt for både patient og læge meget hurtigt at kunne afvise, at der er tale om kræft,” siger han.

Til BBC har en af forskerne bag CancerSEEK udtalt, at teamet kunne forestille sig, at relevante personer årligt får taget en test.

”Den hellige gral” – og nye dilemmaer

Ifølge Niels Kroman ligger screenings-virkeligheden ude i en ikke særlig fjern fremtid.

”Hvis de opfølgende studier er lige så lovende, taler vi ikke årtier, men at det kan blive en realitet inden for de kommende fem år. Lige nu koster testen 5.000 dollars, men det beløb vil som med al anden medicinsk teknologi hurtigt blive reduceret,” vurderer han.

Kromans begejstring toppes hos det britiske Cancer Research Institute, hvor Gert Attard kalder resultatet for intet mindre end ”den hellige gral”.

Han har dog også et væsentligt forbehold: Bør man altid skride ind på tidlige kræftstadier, hvis behandlingen faktisk er værre end at leve med en kræftsygdom, der er symptomfri?

Det dilemma vil blive mere påtrængende med CancerSEEK.

​​Denne artikel er oprindelig bragt i fagbladet dbio nr. 3 2028 (marts)