Blodprøvetagning er hårdt for kroppen - men ikke over grænsen
Måleprojekt viser, at bioanalytikere ikke overskrider grænseværdier for muskelbelastning i skuldre, arme og hænder, når de tager blodprøver. Men de arbejder tit med hænderne i yderstillinger, hvilket kan give en øget risiko for smerter i bevægeapparatet.
Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør
I Danske Bioanalytikere har man ventet med spænding. Nu er spændingen udløst, men håbet om et gennembrud, der kunne hjælpe med at få bioanalytikernes arbejdsskader i hænder og arme godkendt -i dag får de afslag på afslag, når de anmelder – ja, det er ikke indfriet.
Hovedkonklusionen af det forskningsprojekt, som Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling gennemførte i Klinisk Biokemisk afdeling på Rigshospitalet i september 2018 er nemlig, at bioanalytikere, der tager
blodprøver, ikke overskrider de gældende grænseværdier, som Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Syd i Lund har formuleret.
Grænseværdierne for belastningsskader har forskere i Lund udviklet ud fra måleprojekter i i alt 60 forskellige professioner, over 1000 målinger og 70 publikationer.
Højre hånd på overarbejde
”Overstiger man i sit arbejde disse niveauer, øges risikoen for smerter eller sygdom i bevægeapparatet”, forklarer Jonathan Aavang Petersen, læge og ph.d., der er en af forskerne bag projektet med bioanalytikerne.
Målingerne viser desuden, at bioanalytikernes højre hånd i en tredjedel af arbejdsdagen
(ca. 35 procent) befinder sig i en yderstilling.
”Nogle undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem udvikling af smerter og arbejde i en yderstilling, hvor musklerne måske er statisk aktive. Det overraskede mig, at bioanalytikerne i så stor en
del af deres arbejdsdag har hænderne i en yderstilling. Det bør man være opmærksom på”, siger Jonathan Aavang Petersen.
Hvad med pippetering?
Jonathan Aavang Petersen peger på, at det er vigtigt, at der bliver foretaget flere målinger.
”Vi ved jo, at der er mange forskellige opgaver i bioanalytikerfaget. Der er nogle, der arbejder med mere ensidigt gentaget arbejde, fx pippetering end den gruppe vi har målt på, som jo tager blodprøver. Så
det vil være oplagt at gå videre med at måle på de grupper”, siger forskeren fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik.
Resultaterne er offentliggjort i marts 2019 i rapporten ”Elektroniske målinger af ergonomiske eksponeringer i øvre bevægeapparat”.
”Vi stopper ikke her”
"På den ene side er det dejligt at få at vide, at målingerne peger på at bioanalytikere og laboranter, der tager blodprøver, ikke har overbelastninger under arbejdet, som overskrider det anbefalede.
På den anden side ved vi jo, at vores faggruppe får arbejdsskader i hænder, albuer og skuldre, som de aldrig får anerkendt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.. Men dermed ikke sagt, at vi i dbio giver op – tværtimod. Dette projekt har kun udført målinger i et lille arbejdsområde af vores fag, så vi fortsætter arbejdet..."
