10-01-2019

Bliv medlem af Fagligt Udvalg – dbio´s faglige tænketank

Interesserer du dig for fagets fremtid, og har du lyst til at få indflydelse på bioanalytikeres muligheder i fremtidens sundhedsvæsen, er Fagligt Udvalg det rette sted for dig!

Fagligt Udvalg er dbio’s faglige tænketank og legeplads. Det er her nye idéer og vidensgenererede tanker fødes.

 

Fagligt Udvalg udgør dermed en central del af dbio’s arbejde med at sikre bioanalytikere de bedste betingelser og muligheder i fremtidens sundhedsvæsen, ligesom Fagligt Udvalg er med til at kvalificere grundlaget for Hovedbestyrelsens beslutninger, så disse i så høj grad som muligt er solidt fagligt såvel som sagligt funderede.


 

Udvalget beskæftiger sig med en række aktuelle emner, der har betydning for bioanalytikere, eksempelvis:
• Bioanalytikeres grunduddannelse og efteruddannelse
• Bioanalytikeres rolle og muligheder efter sundhedsreformen
• Udviklingen indenfor personlig medicin mv.


 

Fagligt Udvalg mødes fire gange årligt, hvor deltagelse bør tilstræbes. Der vil kun være yderst begrænset arbejde mellem møderne. Udvalget har 7 medlemmer.  Minimum ét medlem skal være bioanalytikerunderviser.


 

Din ansøgning sendes til: dbio@dbio.dk. Skriv ”Fagligt Udvalg” i emnefeltet. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte formand Martina Jürs, tlf: 44 22 32 33, mail: mju@dbio.dk

 

Fristen for ansøgninger er den 28. januar.

 

 

LinkedIn Email Twitter