08-10-2018

Bitten elsker en god krimi og ser gerne håndbold i tv

Interview med Bitten Kaanbjerg Kristensen, der er kandidat til næstformandsposten i Danske Bioanalytikere - dbio. "Vi kan bygge videre på den følelse, der blev skabt under OK18. Det kan handle om at komme fysisk ud på arbejdspladserne, eller tænke nyt.."

Af Niels C. Jensen, journalist

 

Navn: Bitten Kaanbjerg Kristensen bitten_privat.jpg
Alder: 49 år
Nuværende stilling: Fællestillidsrepræsentant, Aarhus Universitetshospital
Bioanalytikerspeciale: Klinisk Mikrobiologi
Familiær status: Gift med Torben på 23. år og bosiddende i Ikast. Har 3 børn, Bastian 21 år, studerende og bosiddende i Esbjerg, Bjørn 19 år, sabbatår med job i Bilka og Methea 15 år, på efterskole. Hvis jeg vælges som næstformand, ønsker jeg at være i København i hverdagene og prioritere familien i weekenderne.
Livret: En god krimi
Yndlings tv-serie: Pas, men ser gerne en håndboldkamp eller 2 i stedet
Beskriv dig selv med tre ord: Glad, løsningsorienteret og engageret
 

Hvad er dine mærkesager?

Uddannelse i et bredere perspektiv
-Efter- og videreuddannelse af bioanalytikere
-Uddannelse af arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter
-Uddannelse af politisk valgte i dbio
Uddannelse er en af forudsætningerne for indflydelse på arbejdspladsen og politisk, ja alle steder hvor bioanalytikere færdes. Det kan være medvirkende til at skabe et stærkt brand for bioanalytikerne via synlighed af professionen
 

Hvad kan Danske Bioanalytikere - dbio gøre bedre?

Styrke fællesskabsfølelsen, ved at komme ud hvor medlemmerne er. Vi kan bygge videre på den følelse, der blev skabt under OK18. Det kan handle om at komme fysisk ud på arbejdspladserne, eller vi kan være dristige og tænke nyt. Kan vi udnytte nye teknologiske muligheder endnu bedre? Kan en formand/næstformand være til stede ude i landet f.eks. på en skærm, så man føler sig set og hørt i hele landet?
 

Hvorfor blev du medlem af dbio?

Jeg var medlem af HK, da jeg begyndte som hospitalslaborantelev og flyttede over i dbio, uden at tænke nærmere over det. I mit barndomshjem var man bare ”medlem af en fagforening”, og det stillede jeg ikke spørgsmålstegn ved.
LinkedIn Email Twitter