Bioanalytikernes viden skal forbedre diagnostikken på Aalborg Universitetshospital

​ Af Kirsten Gregers Jørgensen, journalist

Bioanalytikere og de øvrige faggrupper skal fremover arbejde tættere sammen i diagnostikken af patienterne på Aalborg Universitetshospital. Ledelsen på hospitalet har nemlig besluttet, at arbejdsmetoden ’den diagnostiske samarbejdspartner’ skal udbredes til hele hospitalet, efter at otte småskalaprojekter har givet gevinster for både patienter, personale og pengepung. For eksempel er der nu halvt så mange fejl i rekvisitioner for multiresistente bakterier.

”Det er herligt. De her småskalaprojekter har været med til at synliggøre, hvad diagnostisk samarbejdspartner er, for dem der ikke ved det. De synlige resultater har gjort det meget mere håndterbart,” siger Merete Kjeldgaard, der er fællestillidsrepræsentant (FTR) og næstformand i Hospitals-MED på Aalborg Universitetshospital.

Hun har gennem årene italesat diagnostisk samarbejdspartner mange gange i Hospitals-MED; ofte for døve øren. Men nu er det altså lykkedes at få gennemført.

Skal byde ind med viden

I hele 2015 har Klinik Diagnostik arbejdet med ’den diagnostiske samarbejdspartner’ på hospitalet. Først med uddannelse af bioanalytikere og radiografer og senere med observationsperioder og de otte konkrete småskalaprojekter.

FTR Merete Kjeldgaard har tidligere udtalt, at arbejdet med ’den diagnostiske samarbejdspartner’ kræver en kulturændring og et ændret tankesæt; både hos bioanalytikerne selv og hos de andre faggrupper. Blandt andet skal bioanalytikerne turde byde mere ind med deres viden, når chancen er der.
Her mener hun stadig, der ligger et arbejde.

”Vi skal blive meget bedre til at vise gang på gang, hvad vi er gode til, og hvad vi kan. Det handler ikke om, at bioanalytikere skal være små læger; men vise, hvilke kompetencer vi kan byde ind med,” siger hun.

Det kommer af sig selv

Omvendt er hun også sikker på, at det tværfaglige samarbejde kommer til at falde helt naturligt på et tidspunkt.

 ”Jo flere tiltag, snitflader og jo mere dialog, der bliver på tværs af faggrupperne, desto mere kommer tingene helt af sig selv. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jo mere samarbejde vi har med sygeplejersker, læger og andre faggrupper, desto mere relevans får det.”

En sparringspartner

Hvordan ’den diagnostiske samarbejdspartner’ skal udrulles på Aalborg Universitetshospital, er endnu ikke fastlagt. Man skal nu tage stilling til konkrete ting, så som hvor mange der skal uddannes, hvordan, og hvad man skal kalde sig efterfølgende. Men for Merete Kjeldgaard er det ikke så afgørende med titlen.

”Jeg håber, der er flere bioanalytikere, som får opgaver inden for diagnostisk samarbejde. Men man behøver ikke nødvendigvis at få titlen ’diagnostisk samarbejdspartner’. Jeg ser det mere som, at bioanalytikeren skal være en sparringspartner. Man behøver ikke gøre det finere, end det er,” siger hun.

Læs mere om resultaterne af de otte småskalaprojekter på Aalborg Universitetshospital i

(side 16-19).

DIAGNOSTISK SAMARBEJDSPARTNER

​Jo tidligere bioanalytikernes ekspertise sættes i spil i et patientforløb, desto bedre. Det er Danske Bioanalytikeres vision for professionens udvikling, at bioanalytikere bliver ’diagnostiske samarbejdspartnere’ i alle relevante dele af patientforløbene på tværs af sektorer og afdelinger.

Som diagnostisk samarbejdspartner indgår bioanalytikerne i en faglig dialog om diagnostikken med både patienter, de faggrupper, som de samarbejder med, samt den politiske/administrative ledelse.

Bioanalytikerne tager et aktivt medansvar for patientbehandlingen og er proaktive og initiativrige i forhold til nye opgaver, der opstår i det samlede patientforløb.