03-02-2020

Bioanalytiker på et hestehospital ”Der er overraskende mange paralleller”

Stuegang, blodprøver, laboratoriearbejde og kommunikation med pårørende. Mange af opgaverne er de samme, men Tanya Mariager har skiftet OUH ud med Højgård Hestehospital. Et job, hun elsker, fordi det har flyttet hende både fagligt og menneskeligt

​Af Lene Terkelsen20191202 - bioanalytikerne - Højgaard 10 copy (1).jpg

Tanya pakker udstyret og går i stalden for at tage prøver på hestene. På mange måder minder rutiner og opgaver om et almindeligt sygehus. Foto: Jens Wognsen

 
”Jeg skulle virkelig vænne mig til, at der ikke var noget her, der var sterilt.”

Tanya Mariager ser med et stort smil ned på sine mudrede støvler.

”Selvfølgelig er der rent i maskinerne, men der kan ligge skidt på gulvet, mens jeg arbejder,” fortæller Tanya, da hun tager imod i laboratoriet på Højgård Hestehospital lidt uden for Odense. Hendes arbejdsplads siden 1. august 2018.

Det var lykkelige tilfældigheder og en livslang kærlighed til heste, der førte Tanya Mariager til et job på et af landets største dyrehospitaler. I 17 år havde hun været ansat på Biokemisk Afdeling på Odense Universitetshospital – de 10 på skadestuen, og selvom hun holdt af opgaver og kolleger, var hun klar til at prøve noget nyt.

”Vi var for få hænder og for mange patienter, og da der så opstod en chance for at kombinere mit arbejde med min hobby, var jeg klar.”
 

Ny orden i laboratoriet

Siden hun var otte år, har Tanya haft sin egen hest, og en dag faldt hun over et stillingsopslag på hestehospitalets Facebook-profil, hvor man søgte en medarbejder til at styre stedets laboratorium.
 
”De vidste egentlig ikke, hvad de præcist ledte efter, men de havde tidligere haft bioanalytikerstuderende i praktik, fordi en af underviserne på uddannelsen på OUH tilfældigvis bor lige på den anden side af vejen, og derfor kendte de lidt til den faglige profil.”
 

Tanya ringede til hospitalet, og efter en dags prøve, hvor lederen havde mulighed for at se hendes håndtering af hestene an, blev hun ansat.

”Indtil da havde dyrlæger, veterinærsygeplejersker og hvem, der nu havde tid, taget prøver og aflæst resultater mere eller mindre nøjagtigt, men jeg har jo en helt anden tilgang, fordi jeg er laboratorieuddannet, så det er blevet langt mere organiseret,” fortæller Tanya.

Som noget af det første skiftede hun laboratoriets forældede maskiner. Der blev indført mere systematik og vedligehold af udstyr, og kollegerne blev formanet om at rydde op.

”Vi bioanalytikere er vant til, at der skal være orden, og omgivelserne her har lige skullet lære, at de ikke skal sætte deres madpakke på bordet midt i det hele eller spilde blod uden at tørre op efter sig.”

Hospitalsrutiner hos heste

Opgaver og arbejdsgange minder på mange måder om livet på hospitalet. Hver morgen starter med en tur i stalden, hvor der bliver målt temperatur, puls og hjertelyd hos patienterne. Ved morgenmødet kl. 09.00 diskuteres dagens opgaver, og derefter er der stuegang hos hestene.
 
 
Der skal tages blodprøver, og enkelte prøver skal centrifugeres og klargøres til at sende ud af huset til undersøgelse hos eksterne laboratorier i fx Tyskland, hvor man bl.a. tester for herpes-virus. Der skal også dyrkes gødningsprøver for at afgøre antallet af orm i hestens afføring.

”Det bruger jeg rigtig meget af min tid på om foråret og efteråret, mens sommeren især går med syge føl,” fortæller Tanya.

I efteråret, når hestene går fra græs til stald, er staldene fyldt med patienter med kolik, og det giver også travlhed med blodprøver. Tanyas opgaver i det nye job begrænser sig dog ikke kun til prøvetagning og analyser. Hun giver også medicin, forbinder sår, syr katetre fast og tager røntgenbilleder og er i det hele taget blevet oplært i en række nye opgaver.

”Det har virkelig udviklet mig fagligt, og det har været udfordrende, men først og fremmest spændende.”

Gode vilkår

Skiftet fra mennesker til dyr oplever Tanya ikke som en stor omvæltning.
 
”Der er overraskende mange paralleller i mine arbejdsopgaver i laboratoriet, og jeg holdt af patientkontakten på OUH, og det gør jeg stadig. Nu er det bare heste. Kontakten til de pårørende minder også om mit tidligere job. Her er det deres syge heste, de har indlagt, men de er ofte ligeså bekymrede og kede af det som på sygehuset.”

Flytningen fra et offentligt hospital til en privat virksomhed er en endnu større, men positiv forandring, oplever Tanya.

”Jeg bestemmer mere selv. Hvis jeg førhen ville have en ny stol, skulle det igennem 10 udvalg, men her køber jeg bare en ny.”

Arbejdstiderne er en anden gevinst ved jobbet, for efter 17 år med skiftende vagter kan Tanya nu arbejde mandag til fredag og holde fri i ferier og helligdage med samme lønniveau som tidligere.

”Det har givet mig et helt andet socialt liv end tidligere, og nu kan jeg sende mine børn i skole om morgenen. Mit største savn er faktisk kollegerne, for jeg arbejder mere alene i dag,” siger Tanya, der mener, at andre store dyrehospitaler ville kunne drage fordel af at have en bioanalytiker i deres laboratorier, men dyrehospitalerne har ikke opdaget bioanalytikerne som faggruppe.

”Generelt tror jeg, der er mange brancher, hvor bioanalytikere kunne være værdifulde, men de fleste ved ikke, hvad vi laver. Derfor skal vi være gode til at fortælle, hvad vi kan, og jeg vil helt klart anbefale kolleger at søge uden for deres grænser. For mig var det da vildt grænseoverskridende at gøre noget helt nyt efter så mange år det samme sted, men det er også fedt at mærke, at man kan bidrage med en hel masse – og også noget mere, end man selv lige tror.” 
 
 

 Billedgalleri: Bioanalytiker på et hestehospital

 
LinkedIn Email Twitter